21. December 2013
”There
is nothing ugly about Christmas……” – “ Der er intet grimt ved Julen – Joh, det
skulle lige være hvis vi ser hvor travlt vi har i en tid, der skulle bruges sammen
med venner og familie. Forsøg at tænke mindre materialistisk og brug i stedet
tid og energi på julen mad og drikke – f.eks denne øl” ( frit efter etiketten
).
Ugly
Duck har lavet endnu en juleøl – en imperial brown ale på 7,5%. Etiketten er
egentlig bare et næb med nissehue, samt nogle psykedeliske streger. Er der mon
samme spræl i øllet?
Det
er en mørk øl med rødt skær og cafe latte farvet skum. Det er humlen der
dominerer aromaen med en dejlig note af grape der frisker gevaldigt op. Man kan ane
lidt malt i baggrunden. Den har en
vældig god mundfylde. I smagen er der en lidt sjov fordeling af malt og humle.
Det er grapesmagen fra humlen der indleder, hvorefter malten og en næsten
sukkersød note afløser. Derefter dukker en markant bitterhed op for at
afslutte.
Jeg
kan desværre ikke finde mange oplysninger om denne øl, men det er jo også lige
meget bare den smager godt.
Karakter
4
Jeg har tidligere smagt denne øl under navnet Christmas Imperial Brown, der den grundet omstændighederne ikke faldt nær så godt ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar