8. December 2013
I
dag havde vi den første af to julekoncerten med vores kor – ”Voices to Hear”.
Det er min kone der dirigerer og hendes to børnekor er også med og de går Luciaoptog.
Meget fint. Næste koncert er i vores egen kirke på onsdag.
Til
aften kom min bror og svigerinde, for vi skulle gennemgå de mange julekasser
min mor ikke kunne have med på plejehjem. Vi kunne bruge en del af det, og så
kunne vi jo meget naturligt nyde en juleøl, mens vi sorterede.
Det
blev til ”Christmas” fra Brouwerij Leroy. Jeg smagte denne øl i en lille 25 cl
flaske i 2009, men denne gang var det en større flaske, der var mere velegnet
til at dele. Leroy er et meget ydmygt bryggeri. Man skal lede længe før man
finder deres navn – skrevet med småt i kanten af etiketten. Bryggeriet ligger i
Boezinge, Ypres i Belgien, men der er ikke mange oplysninger om det. Man mener
at der har været et bryggeri i Boezinge fra sidste halvdel af 17. århundrede,
men det blev ødelagt omkring 1. verdenskrig, og de fleste oplysninger er gået
tabt. Oprindelig var det ejet af familien Clarisse, men Adolf Leroy giftede sig
ind i familien og drev bryggeriet. Som nævnt blev det ødelagt, men i 1924 købte
Sylvere Leroy og hans kone Rachel Sys en gård i Boezinge og startede op på ny. De
kaldte deres bryggeri for Brouwerij Het Sas. Ordet ”sas” betyder ”lås”, og
hentyder til at spanierne i middelalderen satte en lås på Boezinges byport (
jeg har ikke helt fat på historien ). De brygger 14 forskellige øl bla en ”SAS
Pils”. Jeg er aldrig stødt på andre øl end deres ”Christmas”.
Det
er en mørk belgisk ale på 7,5% med beige skum, der hurtigt fiser af. Denne
hurtigeopbrusen virker lidt sodavandagtig og det er da også min største anke
mod øllet. Den prikker og stikker som en sodavand, hvilket ødelægger en ellers
udmærket smag. Den maltet, let krydrede aroma og smag går dårligt i spænd med fornemmelsen.
Jeg mindes ikke det var sådan, da jeg sidst smagte den. Dengang gav jeg den
også en højere karakter,
Karakter
3+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar