Var til fødselsdag i lørdags, hvor vi
fik rødvinsfondue, men der blev dog serveret øl til ( og rødvin ). Jeg holdt
mig til øllet. Ørbæk ”Fiona Abbey Ale” og Jacobsen ”Forårsbryg”. Senere kom der
også 2 tjekkiske øl på bordet, men det blev kun til en smagsprøve – Nymburg ”Pilsner”
og ”Dunkel”. De var helt i traditionel tjekkisk stil. Udmærkede uden dog at
skille sig ud på nogen måde.
I dag skulle jeg egentlig have nydt en
tysk øl, for dette er årsdagen for ”Das Reinheitsgebot” Den 23. April 1516
indførte man i Bayern en lov, der kun tillod øl at indeholde ”bygmalt, vand og
humle”. Dels var det for at komme de mange tilsætningsstoffer til livs – dels for
at styre, hvad afgrøderne blev brugt til – hvede til brød og byg til øl. Kongen
og hoffet kunne dog selv godt lide hvedeøl / weissbier, og derfor kunne det
kongelige Hofbräuhaus også brygge øl med hvedemalt. Denne ingrediens er senere
blevet taget tilladt. Ligeledes blev gær tilladt, da man fandt ud af , at det
var en nødvendighed for at brygge øl.
Den tyske kejser Barbarossa havde
allerede i 1156 udfærdiget en lov, der gjorde det strafbart at brygge dårligt
øl, og flere andre bystater har lignende love, der er før Reinheitsgebot. Det
slås de noget om i Tyskland, men et ting er sikkert. De går meget ind for
ordentligt øl.
EU har nu ophævet regelen, pga af
tekniske handelshindringer, men de tyske bryggerier holder sig næsten alle til
Das Reinheitsgebot, og gudskelov for det. ( undtagen når de brygger deres
Radler og andre mærkværdigheder, men det kan vel knap nok betegnes som øl ).
Jeg kunne dog ikke finde nogen tyske øl
i lokalområdet, som jeg ikke tidligere har skrevet om, så derfor bliver det om
en helt anden øltype, der aldrig har hørt om denne lov. En belgisk ”stærk
gylden” brygget af djævlen selv. I hvert fald ifølge bryggeriet Lost Abbey.
Det var den berømte ”Duvel” fra Moortgat,
der satte denne øltype på verdenskortet, og amerikanerne laver naturligvis
deres egen humlede udgave.
”Inferno Ale” er på 9,0%, men den er som
”Duvel” bedragerisk at se på. Klar og lys med hvidt skum, minder den om en
letdrikkelig pilsner. Den er frisk og man opdager knap nok den høje
alkoholstyrke. Den er – som djævelen – der skjuler sit sande væsen. Men
derudover er det en vældig god øl.
På
etiketten ser vi synderne – korruption, grådighed og lyst – der, hængende på
kroge bliver lutret i brændende ild, mens djævle ser grinende på, og bagpå får
vi en længere beretning om at vi alle er syndere.
“Corruption, Greed and Lust, they’re all represented on the hooks today.
Tomorrow they’ll be stringing Gluttony, Desire and Sloth. Go ahead, tell
yourself you’re better than all of them. But you can’t. Hell can be funny like that.
Down here it’s all just sin. Everyone here is screwed just like you. They don’t
care who you sliced, diced or cheated. No one is escaping this heinous place.
Your roommate is an axe murderer.
Eerily, he’s not threatening. How can he be? The Fallen Angel owns your body,
mind and soul. As such, no one can take your life. It’s already been taken. Or
was it given? Neither matters. Did you seriously think you were living a
virtuous life? At least Satan serves beer in Hell. He brews it himself right
there in that flame stoked cauldron. Rumor has it the beer is straw yellow,
bone dry and simply labeled Inferno.”
Men i det mindste serverer man øl på
stedet.
Det er en lys gylden øl. Den er klar, så
man kan se de mange bobler, der giver en livlig øl. Skummet er kraftigt. Der er
brug for forfriskning i varmen, og det er også det indtryk man får af aromaen.
Frisk – kan minde om cider med noter af druer, fersken og et stænk citrus. Den
er perlende og forfriskende. Smagen er også præget af lette og lyse frugter.
Der er en kortvarig sukkersød indledning, og når denne øl ikke kan sammenlignes
med cider, skyldes det at humlen giver et dejligt bittert bid i slutningen.
Denne bitterhed holder i eftersmagen og giver øllet en tør karakter.
Karakter 4+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar