Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

søndag den 28. november 2021

Tid til en øl - Tenerife 1 / Tacoa


28. November 2021

Efter en uge på Gran Canaria skiftede vi ø til Tenerife. Her mødes vi om aftenen med et par gode venner fra Nordjylland, men ellers går dagene stille og roligt med sol og varme. Det giver naturligvis anledning til nogle siestaøl midt på dagen.

Tacoa er et lokalt mikrobryggeri fra Tenerife. Det er det første på De Kanariske Øer, og lige nu Spaniens ældste af slagsen.

I 1989 rejse Teresa fra Tenerife til Berlin, hvor hun forelskede sig i Jochen og i øllet. I 2001 vendte hun tilbage til Tenerife for at grundlægge et bryggeri der.

I 2014 slog de den europæiske højderekord for ølbrygning, da de bryggede en øl på vulkanen Teides skråninger i 2150 m højde. Denne øl sælges kun på svævebanen.


Bryggeriets motto er: 0% Bullshit - 100% Craftbeer.

Jeg har smagt 2 af deres øl. Den første var 'Golden Ale' på 4,5% med en lav bitterhed ( 25 IBU ). Det er en ganske forfriskende lys øl, der selvom det er en ale lægger sig ganske fint i tråd med den stribe af lyse pilsnere, man finder på øerne. Det bliver lidt for almindeligt til rigtigt at imponere, men det er vel det, man vil have i varmen.

Karakter 3+


Den anden øl, de havde i supermarkedet, var 'Surf Beer'. Der er da også rigtig mange surfere, der prøver kræfter med bølgerne i området. Det er ligeledes en pale ale på 4,5%, men der er mere eksotisk smag af lys, sødlig frugt som ferskner og abrikos. Den har en udmærket fylde, og tiltalte mig mere.

Karakter 4 





1 kommentar:

  1. Har prøvet et par andre.
    Deres Porter som er super lækker, og ligger tæt op af Willemoes's Porter.
    Tajinaste er også lækker. En gylden ale med en meget let smag af planten tajinaste der kunne have ligget i humlen i stedet.

    SvarSlet