Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 26. maj 2010

Tid til en øl - Nørrebro Little Korkney Ale 2007 Niepoort

25. Maj 2010

Til sølvbryllupet fik vi en portvin af vores gode venner fra dans. ”Reserve Ruby” fra Niepoort.

Det er 5. generation af familien Niepoort, der nu ejer vingården. Den ligger i Duoro-regionen i Portugal og har altid produceret portvin at høj kvalitet.

”Reserve Ruby Port produceres på druer, der kommer fra gamle vinstokke i Pinhão-dalen og Ferrao-dalen. Beplantningen består mest af Tinta Roriz, Touriga Franca og Touriga nacional, samt en del andre lokale druesorter. Druerne står blandet i marken og blandingen sker ved høsten hvor alle druer høstes samtidig. Vinstokkene som leverer druer til Reserve Ruby er over 30 år gamle. Druerne håndplukkes i september og oktober og trædes, af både mænd og kvinder, med fødderne i lagares (lave granitkar). Når gæringsprocessen har opnået en del alkohol, men mosten stadig besidder store mængder naturlig sødme, tilsættes druespiritus og gæringen bringes til ophør. Dette skaber portvin med en alkohol styrke på ca. 20 procent og en vin med høj restsukker. Reserve Ruby lagres i 3 år i store træfade.”

Den er rubin-rød, som navnet antyder. Temmelig svag duft, hvor jeg mest fornemmer alkohol. Den føles varmende i munden og temmelig skarp ( alc. 20% ). Smagen er meget kraftig og fyldig og præget at kirsebær. Det er en utrolig velsmagende portvin.

Jeg havde for at fejre sølvbryllupsdagen indkøbt en speciel øl fra Nørrebro Bryghus. ”Little Korkny Ale 2007 Niepoort Barrel” Altså en øl, der er lagret på Niepoort-fade. Jeg havde ikke tidligere stiftet bekendtskab med portvinen, så det var et fantastisk sammentræf, at vi netop i dag skulle få den foræret. Nørrebro Bryghus har i år vundet 2 guldmedaljer og 1 sølvmedalje ved ”World Beer Cup” i Chicago. De 2 guldmedaljer blev vundet med øl ( Limited Release), der er lagret på Niepoort-fade.
Den ene er en stout og den anden er aftenens øl – en Barley Wine( Limited Release no. 6 )
”Little Korkny Ale” var Danmarks stærkeste øl, da min ølinteresse begyndte, men jeg har ikke tidligere smagt den.  Allerede i 2007 har man forberedt denne specialudgave på Niepoort-fade. Øllet er lagret 9 mdr. i ståltank og derefter yderligere 12 mdr. på portvinfadet.
Den holder 12.0% og koster 100 kr for 37 cl. Det er ikke en øl, man skyller ned hver dag.
Den er brygget på byg- og hvedemalt, forskellige slags sukker og figen-puré. Og humle, naturligvis, men det mærkes nu ikke så meget.
Det er en meget mørk øl med et svagt rødligt skær. Der er stort set intet skum. Aromaen er kraftig og mest præget af alkohol – meget vinøs. Den er varmende og en smule bedøvende i munden, og fylder rigtig godt. Smagen er sød, og man fornemmer blomme og rosin ( det er sikkert figen ). Derudover fornemmer man lidt hedvins-agtige noter. Disse skarpe noter afslutter også oplevelsen, hvor humlen ikke længere kommer til orde. Det er en øl, der lægger sig tæt op af de allerbedste engelske barley wines.
Karakter 5
I løbet af dagen fik vi en masse blomster, hvilket vores ene kat syntes var spændende

tirsdag den 25. maj 2010

Tid til en øl - Sølvbryllup / Carl's Ale

25. Maj 2010

Vi blev vækket med morgensang og basunklang, for i dag har vi været gift i 25 år. Det var festligt. Udenfor stod 55 glade mennesker og sang, og vejret holdt sig heldigvis, på trods af de dystre udsigter i går. Vi havde klædt os lidt ud i natskjorte og nathue, kyse og morgenkåbe, men på billedet har vi nu taget lidt pænere tøj på. Det var dejligt med gæster og vi har fået mange flotte buketter og gaver i dagens løb.

Den fine æresport har børn og svigerbørn, familie og venner lavet ved fælles hjælp, og vores yngste datter har tegnet skiltet.

Da alle var gået igen, var det tid at rydde op, og her hjalp vores datter og svigersøn fint til med at køre borde og stole tilbage på plads.
Så vi var blevet lidt sultne og trængte til lidt at spise. Der var 2 øl tilbage fra æresportbygningen ( vi havde sat kaffe og øl ud i carporten ), så dem tog vi til frokosten. Det var Carl’s Ale fra Carlsberg.
Det er en overgæret øl, brygget med pilsner-, hvede-, krystal- og alemalt, hvilket giver den ravagtige farve. Skummet er lyst, en smule offwhite og der er mange små bobler. Duften er en anelse parfumeret/frugtagtig. Øllet føles meget livligt. Bryggeriet siger selv – almindeligt kulsyre indhold – og procenten er også almindelig for danske øl – 4,6%. Der er - så vidt jeg har forstået – benyttet Fuggles, East Kent Goldings og amerikansk Cascadehumle i øllet, men humlesmagen er ikke særlig amerikansk præget. Der er en lidt syrlig smag, der afløses af en fin bitterhed, der bliver hængende.
Karakter3
Resten af dagen slapper vi lidt af, så får vi nogle gæster til aften. Festen holder vi i weekenden.

søndag den 23. maj 2010

Tid til en øl - Samuel Smith Imperial Stout

23. Maj 2010

I dag fik jeg slået græs, så næsten alle mælkebøtterne forsvandt, og nu er haven ved at være fin til sølvbrylluppet. Der bliver i hvert fald ikke gjort mere der, for nu skal vi have alt klar til morgengæster tirsdag.

Den sidste øl i Samuel Smith-serien ( i denne omgang ) er også den mest berømte af dem – ”Imperial Stout”. Den er berømmet af ølkenderen Michael Jackson, og den er også med i den fine bog: ”50 øl du skal smage, inden du dør”. Her er afsnittet skrevet af Carsten Berthelsen. Den har nok i mange år – indtil det nye mikrobryggeri-boom – stået som en af de allerbedste imperial stouts.

Her er jo tale om det Russiske Imperium, for øltypen blev vældig populær i Skt. Petersborg, hvor især Zarina Katharina nød godt af den. For at øllet kunne klare den lange vej til Rusland, hævede man alkoholprocenten og tilførte meget humle. Det havde man lært at de lyse IPA’er, man sendte til Indien. Øltypen var - som så mange andre - forsvundet fra markedet i tiden efter 2. Verdenskrig, men Samuel Smith genindførte den i 1980’erne til det amerikanske marked. På det tidspunkt var de amerikanske mikrobryggerier så småt ved at komme i gang, og måske er denne øl medvirkende til den store interesse for stouts hos disse bryggerier.

Bryggeriet har denne gang begået en øl på 7,0%, men har så skåret ned på mængden ( 33 cl ) så man ikke bliver mere påvirket af den grund. Den er brygget med bygmalt og hårdtristet byg, ekstra sukker og Fuggles og East Kent Goldings humle.

Det er en kulsort øl, med skum der farvemæssig ligner cafe-au-lait. Det føles meget blødt. Der er duft af ristet byg, lidt røg og engelsk lakrids. Det at der er benyttet ristet, umaltet byg giver den en let mundfornemmelse, men alligevel varmer den en del. Smagen har i begyndelsen en svag sødlig note, som hurtigt går over i ristet byg og kaffe, og afsluttende dukker engelsk lakrids frem. Denne note hænger dominerende ind i eftersmagen, hvor den gradvis afløses af en god bitterhed fra humlen.

Karakter 5

lørdag den 22. maj 2010

Tid til en øl - Samuel Smith Oatmeal Stout

22. Maj 2010

I dag spillede jeg, sammen med en fløjtenist til en kær kollegas bisættelse. Hun døde af kræft i en alder af 61 år og det er alt, alt for tidligt. Vi kommer til at savne hendes musik og gode humør på arbejdet.

Aftenens øl er en mørk øl fra Samuel Smith – selvfølgelig på 5,0%. Jeg lovede tidligere at give en uddybende beretning om de 2 bryggerier i Tadcaster ( det tredje er Coors ), men det er en indviklet fortælling.

Bryggeriet stammer fra 1758, og er efter sigende det ældste i Yorkshire. I 1847 købte Samuel Smith bryggeriet sammen med sin søn John Smith. 5 år senere overtog John Smith bryggeriet og allierede sig med sin broder William. Da John Smith senere forlod stedet overdrog han sin andel til sin nevø (en tredje broders søn ) – Samuel. William købte derefter Samuels andel og flyttede bryggeriet ind på nabogrunden ( The New Brewery ) og opkaldte det ”John Smith Brewery”. Men Samuels søn, der også hed Samuel, arvede – i 1886 - efter Willians død ”The Old Brewery” og genåbnede det under eget navn. Det er, så vidt jeg har forstået, historien om de to Smith-bryggerier i Tadcaster.

Og aftenens øl er en ”Oatmeal Stout”. En øltype, der var populær i slutningen af 1800tallet, og som efter sigende var sund og nærende. Men allerede inden 1. Verdenskrig var typen uddød, indtil Samuel Smith gen-introducerede den i 1980.

Det er en kulsort øl med kraftigt, groft skum. Duften er en anelse sødlig med svage noter af chokolade. Der er – som navnet antyder - benyttet havre i bryggen, hvilket giver en lethed og en blødhed til øllet, der gør den meget drikkevenlig. Modsat Guinness virker den dog ikke tør, men har en fin sødme i smagen God maltsmag, lidt frugtnoter og en fin balanceret bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4

fredag den 21. maj 2010

Tid til en øl - Samuel Smith India Ale

21. maj 2010
Da man skulle bringe øl fra England til Indien i slutningen af 1700tallet, kunne sådan en rejse syd om Afrika godt tage en 3-4 måneder. Det gav store problemer, da varmen omkring ækvator ødelagde øllet. Løsningen var at tilsætte store mængder humle, da humlen virker konserverende.
Derfor har jeg fotograferet ”India Ale” fra Samuel Smith foran min egen humleplante, der allerede er nået op i 1½ meters højde. Normalt kaldes øltypen ”India Pale Ale” – forkortet IPA, men Samuel Smith har udeladt ”pale” fra deres navn – hvorfor ved jeg ikke, men man lægger da mærke til det. Måske fordi den egentlig ikke er ”pale”, som vi kender det fra en pilsner eller en tripel, men det er meget almindeligt for øltypen. Den er på 5,0% ligesom de fleste andre øl fra Samuel Smith.
Det er en flot, klar øl med samme farve som rav, og mange små livlige bobler ( ekstra CO2). Skummet er hvidt og føles meget blødt - og det bliver hængende i gardiner på glasset. Aromaen er temmelig svag med en antydning af humle. Øllet føles friskt, nærmest lidt aggressivt i munden. Det gælder også typisk for øltypen, især for øllene fra Burton-upon-Trent. Smagen lægger ud med en behagelig maltsødme, som går over i en lidt parfumeret, skarp smag inden en god solid humlebitterhed afslutter herlighederne. Humletypen kunne være East Kent Goldings, da  man reklamerer med humle fra Englands fineste distrikter. Bitterheden er ikke så voldsom som hos visse amerikanske bryggerier, men den er meget markant og bliver hængende meget længe.
Karakter 4+

torsdag den 20. maj 2010

Tid til en øl - Taffeløl / Samuel Smith Nut Brown Ale

20. maj 2010

I dag var sidste aften til dans ( vi har dog tilkøbt 3 ekstra gange ), og derfor skulle vi have afslutningsbal. Flere hold var samlet på en gang, og vi dansede alle danse igennem, inden vi skulle øve nogle grundtrin i salsa. Her skulle vi så skifte partner flere gange, og det er nok meningen, at det skal være festligt, men egentlig vil jeg hellere danse ordentligt med min egen kone. Efter lektionen gik vi ud at spise med et andet par, som vi hygger os godt med. Vi gik på Klostertorvet, hvor man kan få salater, karrysuppe og mad med salsa.( ikke dansen )

Jeg så at man kunne få øl fra Kongens Bryghus, og jeg har lige læst at disse øl bliver taget af markedet nu. Jeg ledte i flere butikker, for jeg har ikke skrevet om nogle endnu, men de er væk fra hylderne. Men hos Klostertorvet havde de en ”Taffeløl” på fad. Den blev serveret i det rigtige glas, så alt var helt i orden.

Kongens Bryghus stammer helt tilbage fra 1443 og det er grundlagt af Christoffer af Bayern. I 1620 starter brygningen på et nyt bryghus, etableret af Christian IV, men det kan ikke følge med efterspørgselen og i 1630 stopper salget til byens borgere. I 1772 opføres et nyt Kongens Bryghus. I 1891 fusionerer det med 10 andre bryggerier til Forenede Bryggerier, der i 1970 overtages af Carlsberg. I 2007 genåbnes bryghuset og koncentrerer sig om historiske øl.

”Taffeløl” er brygget udfra viden omkring øl i 1600-tallet. Kongens Bryghus leverede øl til Frederiks III’s hof, og det har man forsøgt at genskabe. I 1600-tallet var maltningen lidt vilkårlig, og derfor har man benyttet 6 forskellige malte – bla lidt røgmalt - og lidt havre og sukker, for at give det rigtige præg. Humletypen er Hallertau Mittelfrüh, der minder mest om de gamle humletyper. Øllet er naturligvis overgæret.

Det er en flot brun øl med tyndt hvidt skumlag. Duften har et sødligt strejf af karamel. Smagen kom i nogen grad bag på mig. Jeg har smagt denne øl før ( i april 07 ), og husker den som mørk og maltet, men her var der et tydeligt syrlig præg, der mest af alt mindede om vildgær. Om det er rigtigt eller der er tale om en ølfejl ( det kan skyldes fadølsanlægget ) ved jeg ikke. Det var ikke ubehageligt, bare anderledes end forventet – også når jeg her efterfølgende læser om øllet.

Men ellers er ugens projekt jo at smage forskellige øl fra Samuel Smith fra Yorkshire. Og hjemme igen følger jeg planene med en ”Nut Brown Ale” på 5,0%. Indtil videre har alle øllene været på 5,0%. Det er åbenbart det, der kan laves på ”Yorkshire Squares”.
Øllet har ganske rigtig en nøddebrun farve. Det er klart og har et lidt groft skumlag. Duften er ganske svag, men en sødlig snert af malt. Jeg synes ikke, der er nogen antydning af nødder. Den føles meget let i munden, med en noget neutral smag – lidt karamelsødme. Den er brygget i nordengelsk stil med en tydelig og behagelig humlebitterhed i eftersmagen
Karakter 3

onsdag den 19. maj 2010

Tid til en øl - Samuel Smith Old Brewery Pale Ale

19. Maj 2010

Da Samuel Smith i 1758 etablerede bryggeriet var der en gammel brønd på området. Den var sunket ned i jorden, men man benytter den stadig. Vandet hentes 85 feet under jordovefladen ( jeg ved ikke, hvor meget det er i meter ). Old Brewery refererer sandsynligvis til det faktum, at bryggeriet blev delt mellem 2 fætre, hvor William Smith oprettede et nyt bryggeri på nabogrunden ( hvor John Smith’s øl bliver brygget nutildags – hele historien kommer en anden dag ). Det er altså Samuel Smith, der beholdt ”The Old Brewery”

”Old Brewery Pale Ale” er en typisk engelsk bitter på 5,0%, hvilket er normalt på flaske, men ikke på fad. Der er benyttet en gammel gærstamme fra o. 1900 – det er en af de ældste uændrede stammer i England. Som en bibemærkning kan nævnes, at denne øl er Inspector Morse’ yndlingsøl.

Samuel Smith benytter en gammel teknik  til gæringen – kendt som ”The Yorkshire Squares”. Det er 2 store skiffertanke, der er placeret ovenpå hinanden og forbundet med et rør. Urten og gæren anbringes i det nederste kar og under gæringen presses det hele op i det øverste kar. Her aflejres gærresterne og øllet løber tilbage til det nederste kar gennem nogle slanger. Bryggeriet er det sidste i Yorkshire til at benytte denne teknik.

Metoden skulle give et naturligt kulsyreindhold, men alligevel ser vi, at man tilsætter ekstra CO2 til næsten alle øl. ( Fint, så er der en anvendelse for det, men om bryggeriet bliver CO2-neutralt af det, tror jeg ikke )
”Old Brewery Pale Ale” er en klar, nærmest orange øl, med groft hvidt skum og mange livlige bobler. Duften er svag og virker nærmest neutral. Den er let drikkelig og føles livlig pga boblerne.
Smagen er maltet, en lille smule sur, men med en meget fin afslutning med en markant humleprofil. Eftersmagen er god og ikke for kort.
Karakter 3+