Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

lørdag den 12. november 2022

Tid til en øl - Nordic Brew Stærke Øl


12. November 2022

Dette afsnit indeholder nu ikke kun 'stærkt øl', men mere nogle af de andre øl, vi smagte på festivalen.

Hos Anarkist fik jeg 5 cl af juleøllen 'Red Noses' og 5 cl af 'Pina Colada Milkshake IPA'. Den er på 6,7%, så det er da en 'strong ale'. Brygget med ananspure, vanilje og kokosflager. Humlen er Sabro, Mosaic og Citra. Det giver en meget lys gul øl, der er uklar og med en frisk duft af ananas. Den virker forfriskende og kunne nok fungere bedre en varm sommerdag end lige ind under jul.

Karakter 3+


Ved Vrå Bryghus' stand havde man oprettet et nødapotek. Hej kunne man bliver kureret for diverse sygdomme. Den stærke 'Junipepper' kunne hjælpe mod social angst og urimelig opførsel, men man må påregne visse bivirkninger. Ved overdreven forbrug kan der forekomme synsforstyrelser.

Vrå Bryghus har fået ny brygmester. det er Kent Boalt, der tidligere var hos Løkken Bryghus. Vi fik en lang snak med ham og med Henrik Boll, der har været med til at starte Vrå Bryghus, og som også har brygget der i flere år.

Henrik er en af vores bedste venner og han har været med i vores lille ølklub fra starten. Vi har fulgt med fra starten da han begyndte at brygge og har fulgt 'Junipepper' og den udvikling gennem tiden. Det er hans øl, som Kent Boalt nu har givet sig i kast med, og det er en slags signaturøl for Vrå Bryghus. Oprindelig hed den 'Junipepperper', hvilket jeg synes er sjovere, men måske ikke helt så mundret. Det fortæller til gengæld tydeligt, hvad man kan vente - enebær ( juniper ) og peber (pepper). Kent udgave var blevet lidt stærkere end originalen ( 8,2% ) men det kan denne fremragende øl godt klare. Faktisk klædte det den godt.

Karakter 4




Kent Boalt har også sine egne nye opskrifter med. En 'Stout' brygget med valle fra Ingstrup Mejeri. Det lyder umiddelbart lidt specielt, men det er ikke noget man lægger så meget mærke til. Der er også brugt røgmalt, hvilket giver en svag smagnuance. Ganske glimrende, og så vidt jeg ved, den første stout brygget på Vrå Bryghus. Det er ikke de lokales største favorittype.

Karakter 3+


Rockabilly Brew havde vist den eneste belgiske øl på festivalen. I hvert fald den eneste jeg så, men der var også flere stande jeg ikke nåede i denne omgang. 'Stilettos & Tatoos' er en belgisk Trippel på 9,5%. Ligesom en kvinde, der ikke vil sættes i bås og både går i stiletter og har tatoveringer, vil denne øl heller ikke låses fast som udelukkende en trippel. En mellemting mellem trippel og quadruppel. Jeg mener nu nok at trippeldelen har klar overvægt. Den har et smukt orange skær og en god fylde.

Karakter 4


Hos Too Old To Die Young havde de også et bud på en IPA. 'Sydhavnsbajer' er en DIPA på 7,8%.

Den har en kraftig smag og en god humlebitterhed. Yderligere oplysninger har jeg ikke kunne finde.

Karakter 4


I Frederikshavn har man specialiseret sig i meget stærke øl. Sidste år smagte vi de fadlagrede udgaver af 'Dark Quarterer', 'CEO Reserve' og 'Keine Hexerei'. Sidstnævnte var Danmarks stærkeste øl på 19,5%. I år blev denne rekord slået , men denne gang var 'Keine Hexerei' lagret på romfad. 24,0% nåede den op på. Det var en stærk omgang, hvor spiritusen - modsat sidste år - spillede en tydelig rolle. Udover det sprittede indtryk var det en glimrende øl, og jeg er ellers ikke så glad for rom og øl.

Karakter 5


Men det er ikke Danmarks stærkeste øl, for Frederikshavn Bryghus har også eksperimenteret med typen Eisbock, hvor man gentagne gange fryser vandet og fjerner det, hvorefter man gærer videre. Det giver svært høje procenter.

'Eisbock 38' er på 38,0%. Man kunne få 2 cl for 2 poletter, men vi delte og fik 1 cl for en enkelt polet. Og det var såmænd også nok. Det er mere en sjov oplevelse end godt øl. Det minder mere om et shot - nogle sagde 'Nordsø Olie'.

Jeg har tidligere smag 'Armaggedon' fra Brewneister, der var på 65% og den var bare vammelsød - uden det skarpe der ellers præger meget spiritus. Derfor undrede det mig at denne Eisbock havde dette præg af en bitter.

Karakter 4











 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar