Tid til en øl - Dark Horse Thirsty Trout Porter

25. Juli 2014

De sidste dage har været lange, for vores musicalgruppe er rykket ud på Skansen, hvor jeg maler kulisser. Fra 9 om morgenen til kl. 18, hvor vi begynder at øve ”Jorden rundt på 80 dage” indtil kl. 22. Men i går hvor vi gennemspillede 2. akt, gik det så godt at vi var færdige noget før, så der var tid til en øl, da jeg kom hjem.

Jeg satte mig med fodbold i TV og en ”Thirsty Trout Porter” fra Dark Horse i glasset. Dark Horse Brewing Co. fra Michigan laver dejlig øl, og de er især gode til det mørke. Deres ”Plead The 5th” hører til mine absolutte favoritter og denne ”tørstige ørred” virker som en lidt lettere udgave.

Den er på 7,0% og der er ingen yderligere oplysninger på etiketten. Det er en sort øl med lysebrunt skum, der forsvinder ret hurtig. Fantastisk duft der satte mig i godt humor med det samme – chokolade, kaffe latte, sveske og sødlig malt. Egentlig temmelig kompleks. Den er væsentlig lettere i munden end man skulle tro ud fra aromaen. Smagen og fyldig med chokolade, ristet rugbrød og måske en snert af lakrids ind imellem.

Karakter 5                                                                                                                                                

Tid til en øl - Okkara Vanliga

22. Juli 2014

Serien fra Okkara indeholder seks forskellige øl – Vanliga – Klassik – Gull – Tróndur – Porter – Rinku-Steinur. Jeg har ved tidligere lejligheder anmeldt både ”Gull” og ”Rinku-Steinur”, men vil da gøre det igen, hvis de har ændret sig væsentligt. Forleden smagte jeg ”Klassik” og i dag stod den på ”Vanliga”.

 

Man kan naturligvis frygte at ”Vanliga” betyder ”lig med vand”, men det betyder nok snarere ”det sædvanlige”. Det er en lys lagerøl på 4,6%, som vel må betegnes som en pilsner – eller måske nærmere en münchener helles, for det er især maltprofilen der er lagt vægt på.

Den er bleggul med mange bobler. Endnu engang er der tilsat E300 ( ascorbinsyre ) og det fornemmes lidt i duften, hvor der også forekommer strå og mørkt brød. Øllet er let og frisk. Det er den sødlig maltede, brødagtige note man først lægger mærke til - og som overrasker i positiv retning. Jeg havde nok frygtet vand med ascorbinsyre. Ascorbinsyren er der også, men ikke så udtalt

som ventet. Der er stort set ingen humlebitterhed i eftersmagen. En sød, men egentlig behagelig pilsner. Jeg vakler lidt med karakter, men ender positiv på

Karakter 3

 

Tid til en øl - Nørrebro Ivory Blonde

21. Juni 2014

Nogle gange er et bryggeri tæt knyttet til brygmesterens navn, og det virker forkert, når der pludselig kommer en anden til. Med de store etablerede bryggerier – både her og i udlandet, betyder det måske ikke så meget, for deres etablerede brands er på plads og brygges ens hver gang. Og for mange små mikrobryggerier er bryggeriet synonymt med bryggeren.

Men der er andre bryggerier, hvor der stadig udvikles nye øl og hvor brygmesteren skiftes ud. Det er sket i Thisted, Nibe og Søgaards f.eks. Her har forandringen ikke været så iøjnefaldende, men da Gourmetbryggeriet/ Harboe overtog Ølfabrikken må det nok siges at have resulteret i en anden kvalitet

Siden Jens Eiken forlod Jacobsen, har det været svært for bryggeriet at leve op til den innovation, han stod for, Der er da kommet nye øl, men de har ikke helt nået samme niveau. Og det er fuldstændig på samme måde med Nørrebro Bryghus efter Anders Kissmeyer stoppede der.

”Ivory blonde” er ingen undtagelse. Den er brygget til Kvickley’s Ølvalg og der er tænkt i nye baner med ”en blonde brygget med aromatisk hvide vindruer”. Og det kan faktisk mærkes i aromaen, hvor en note af tør hvidvin dukker op. Øllet har en flot skumtop, der hurtigt klinger af og så ligner det mere æblemost. Den føles let og forfriskende med en tør, let snerpende smag, der også kan minde lidt om vin. Men jeg har fornemmelsen af, at det er godt tænkt – godt forsøgt. Intentionen er der,  men der mangler noget for at få det helt op at ringe.

Karakter 3+  

Tid til en øl - Okkara Klassik

 

20. Juni 2014

Min ældste datter var i pinsen på Færøerne med Coro Misto, hvor hun har sunget i mange år. Min kone og jeg var med da koret i sin tid blev startet, og min kone har været formand i mange år, så det er sjovt at næste generation har overtaget vores plads.

De havde ikke megen fritid på turen, men hun havde dog tid til at tænke på sin gamle far og købe færøsk øl med hjem. Mange andre kormedlemmer købte øl fra Föroya Bjor, men hun beklagede at der ikke var flere kasser tilbage, så hun i stedet købte øl fra Okkara. og det var fint, for jeg har smagt alle øllene fra Föroya Bjor.

Jeg har godt nok også smagt nogle øl fra Okkara, men ikke alle. ”Okkara” betyder ”vores øl”, og er et nyt bryggeri fra 2010. Brygmester Høgni Jensen har fået hjælp at Peter Klemmensen fra Thisted.

 

Jeg åbnede en ”Klassik” på 4,6%. Det er en kobberfarvet øl med masser af bobler. Tyndt, lyst skum, der sætter sig i fine ringe på glasset.Den har en god maltet duft, hvor man måske også aner lidt vådt mos og nyslået græs. Der er alt for meget kulsyre i øllet. Den bruser og prikker på en overvældende måde, der ikke passer til den maltede karakter. Mest smag at malt og brød med en kraftig antydning afascorbinsyre – et tilsætningsstof, der nærmest er i alle færøske øl jeg har smagt. Det må de jo kunne lide. Måske er de glade for det på de kanter.

Karakter 3    

 

Tid til en øl - Ribe Forårs Ale

20. Juni 2014

I går var børnene på besøg og vi bestilte pizza hos den lokale pizzamand. Vejret på terrassen var godt og jeg kunne lige bruge en ale til at sætte lidt kulør på pizzaen ( den var en smule intetsigende ). Det blev til en ”Forårs Ale” fra Ribe Bryghus. Min svigerinde er flink til at komme med øl fra den del af landet når hun er på besøg.

Ribe Bryghus prøver ofte at krydre deres øl med bær og urter, og her er det enebær og koriander, hvor sidstnævnte nok ikke vokser på strandengene ved Vadehavet. Men det er jo blevet en populær ingrediens i madlavningen og vi kender den også fra adskillige – især belgiske – øl.

Det er en flot gylden øl med mange bobler og kraftigt, men blødt skum. Den har en mild aroma, hvor man lægger mærke til enebær, men jeg kan ikke fornemme korianderen. Det er en blød og behagelig øl med en fin fylde. Smagen er også farvet af enebær – og sikkert også af koriander – og det giver en interessant og anderledes ale. Jeg synes Ribe Bryghus er gode til at antyde smagsnuancer, så man ikke bliver træt af det. De skriver selv, at ”der er ekstra meget humle” og godt nok afsluttes der med humlebitterhed, men det er ikke det overordnede indtryk.

Karakter 3+  

Tid til en øl - Beer Here Angry Hops / Bierwerk Rooibos Saison / African Stout

18. Juni 2014

“Angry Hops” kan da ikke portrætteres bedre end en hoppende, snerrende kænguru med humlekogler som boksehandsker. Efter spisepausen, hvor vi fik madder med pølse og postej, samt brieost – var vi klar til endnu en omgang i ringen. Og selvom det var stærkere øl, blev vi ikke slået ud at dem.

”Angry Hops” er en DIPA på 8,0%. Humlen ( Cascade, Centenneial, Columbus og East Kent Goldings ) var blevet tilsat løbende under kogningen for at give en mere afbalanceret smag. Det fungerede. Det er en flot orangerød, ufiltreret øl med en dejlig humlearoma, der ikke virker påtrængende. Humlesmagen er mild og afrundet, med bitterheden er fremme alligevel.

Karakter 4

 

Derefter vendte vi os mod Christian Skovdals eventyr i det sydafrikanske. Bierwerk kaldte han bryggeriet der. Øllene er brygget i Namibia, fordi den mikrobrygger, han havde aftale med i Sydafrika, ikke helt havde forstået begrebet renlighed. Så øllet brygges hos en brygger i Namibia.

Den første øl vi smagte var ”Rooibos Saison”. En øl brygget med sydafrikansk rooibos te.  ”Rooibos” betyder ”rød busk” på afrikaans, og den er populær - også her i Europa for sine mange sunde kvaliteter. ( se internettet ).

Det var en gul øl på 6,5%. Ufiltreret og brygget på weissbiergær. Det kunne godt registreres i aromaen, der var præget af tyggegummi og opløsningsmiddel. Smagen var overraskende. Syrlighed med en speciel smag, som alle var enige om mindede om oliven. Christian Skovdal bedyrede, at der ikke havde været oliven i nærheden under fremstillingen. Anderledes og interessant.

Karakter 4

 

 

Den anden øl fra Afrika var en ”African Stout” på 7,2%. Vi fik at vide at mange af de sorte afrikanere drikker stout, mens de hvide drikker lyse øl. Det er jo meget sigende. Det er en sukkersød øl med smag af mørke bær – måske enebær og lidt som engelsk solbærvingummi. Jeg synes det umiddelbart virkede godt, selvom det måske kan bliver for meget i det lange løb.

Karakter 4

Til sidst smagte vi den altid glimrende ”Jule IPA samt ”Farligwine”. En super afslutning på en glimrende eftermiddag – og så var den endda ikke helt slut.

Da det var ”bryggeriernes dag” havde Søgaards Bryghus en gratis øl til deltagerne, så vi gik ned og nød en ”Madam” i solen. Så fik vi en ekstra sludder og en dejlig golden ale.

Ved smagningen mødte jeg også Nikolaj Madsen, der tidligere var barmanager på John Bull Pub, hvor han skaffede spændende mikrobryg på kortet. Han har for nyligt hjulpet til ved åbningen af Fermentoren i Århus. Men nu har han skaffet sig lokaler i Løkkegade for at åbne en rigtig ølbar – Basement Beer Bar – allerede i august måned. 20 haner med spændende øl fra hele verden.

Se, det var dagens gode nyhed!

Tid til en øl - Beer Here Hopfix IPA / Whicked Wheat / Executioner IPA

17. Juni 2014

Lørdag gæstede Christian Skovdal fra Ølfabrikken/Beer Here/Bierwerk Aalborg og fortalte sine mange røverhistorier og halve sandheder om øllets verden. Det var et samarbejde mellem Vinspecialisten og Danske Ølentusiaster, og der var mødt mange interesserede op, der ikke var medlemmer af foreningen, men som alligevel brænder for det gode øl. Christian Skovdal havde 10 øl med – ikke nødvendigvis dem der stod på listen, og da slet ikke i den rigtige rækkefølge, for han kan sine historier på fingrene og kan lide at improvisere med, hvad han nu lige har lyst til at fortælle.

Så vi lagde ud med en dejlig IPA – ”Hopfic IPA” på 6,5%. Så var vi i gang.

 

Christian tegner selv sine etiketter, og der er altid sjov og ballade og ironisk distance til det hele. Det er en fornøjelse at studere. Her er der nogle, der demonstrerer for ”Fri Humle” og en sprøjte med humle bliver gjort klar til et skud. Ved bagsideteksten er der allerede en, der har fået en beroligende indsprøjtning.

 

Det er en ”Rug IPA”, hvor der er brugt Hersbrucker humle og en amerikansk sort, som jeg ikke hørte navnet på, fordi jeg kom til at hoste. Den er flot orangegylden med fint hvidt skum. Dejlig frugtig humlearoma. God fylde. Smagen indledes med lidt brødnoter, men de forsvinder pænt hurtigt til fordel foren frugtig aromahumle, hvor drue,  lemon og fyrrenåle gør sig gældende. Behagelig bitterhed. Helt klart en IPA efter mit hoved.

 

Karakter 4+

Derefter fulgte så en ”pale ale”, hvilet Christian indrømmede var en bagvendt rækkefølge, men det var han ligeglad med. Den har jeg omtalt før, men det er snart slut med at nyde den under navnet ”Lupulus”, for et andet bryggeri ( jeg tror det var fransk ) hævde at have eneret på navnet og vil anlægge sag. Derfor kommer den nu på hylderne under navnet ”Glupulus”. Hold kæft, hvor er den slags folk latterlige. De kommer altid til kort overfor den danske humor.  

Jeg har også omtalt den mørke ”SOD” tidligere. Her fik vi atter historien om ”The Great London Beer Flood”, hvor der gik hul på en lagertank med porter og 600000 l porter strømmede ned og væltede huse - og 8 mennesker omkom ( 7 druknede, den sidste døde af alkoholforgiftning ). Det var The Horseshoe Brewery, der var offer for den katastrofe. Sidste gang Christian fortalte den, var der kun 7 der omkom, så historien bliver bedre for hver gang ( eller også har jeg citeret ham forkert sidste gang ).

En lille nuttet kat – med en blodig motorsav kæmper sig vej gennem byg og humle. Der er ikke noget tuttenuttet over den øl. Den er brygget med almindelig alegær og ikke den sædvanlige hvedegær. Det er en bleg, let sløret øl på 4,6%. Frugtig duft med en anelse kattetis-noter. Det får mig altid til at tænke på Citra eller Nelson Sauvin humle – og ganske rigtig. Her er der brugt Citra. Det er kun humlen, der adskiller den fra den tidligere ”White Cat”, hvor der blev brugt Nelson Sauvin. En glimrende øl, selvom jeg personligt synes at Weissbier skal smage af Weissbier – ellers kan man ligeså godt lave en pale ale.

Karakter 4

 

 

Men det skulle blive endnu blodigere inden pausen. ”Executioner IPA” viser en skarpretter med en stor økse, der lige har hugget hovedet af en mand. dDer er naturligvis en historien bag. Øllet er brygget til den italienske ølbar ”Mastro Titta”. Den er opkaldt efter Roms største og mest effektive bøddel og det er ”en morderlig god IPA”. Romerne er nu om dage mere øltørstige end blodtørstige, og det fejres med denne øl.

 

 

Det er en orangefarvet øl på 7,0. Jeg har hørt om denne øl, og blev måske lidt skuffet. Aromaen var svag og det overordnede præg var let og mild. Bitterhed var næsten ikke til at få øje på. Måske skyldes det, at målgruppen er italienere, der måske ikke er vant til så meget humle - men med det navn og den etiket, kunne man godt forvente noget farligere.

Karakter 3+

Fortsættes……..