Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

torsdag den 2. juni 2016

Tid til en øl - Raasted Hoppy Belgian


2. Juni 2016

Endnu en varm sommerdag. Denne gang var det laks og røsti på grillen – sammen med en humlet belgisk øl fra Raasted – ”Hoppy Belgian”
.
I belgisk øl bruges humlen oftest som endnu en smagsgiver, og har sjældent den dominerende indflydelse, vi kender fra amerikansk øl. Men i de senere år er der kommet flere nye belgiske bryggerier på markedet, der lader sig inspirere af amerikanerne, og derfor eksperimenterer med belgiske ipa’er. Og sandelig om ikke også nogle af de gamle etablerede bryggerier  - bla. Duvel – sender mere humlede udgaver ud.

De humlede udgaver af belgisk øl er vi ikke forvænt med i danske supermarkeder, og derfor er Raasted bud måske et godt valg til Kvickly’s hylder.

”Hoppy Belgian” er en orangegylden øl på 6,8%. Den er ufiltreret og står fuldstændig uklar i glasset, men med en varm glød i sommervarmen. Duften er præget af orangefrugt mere end citrus. Det er ikke oplyst hvilken amerikansk humle, der er benyttet. Der indledes med en meget sødlig, sukkernote, der hurtigt glider over i mild orangefrugt – appelsin/mandarin. I eftersmagen mærker man tydeligt bitterheden fra humlen. En øl der bevæger sig fra sødme over lidt syrlighed til bitterafslutning.


Karakter 4

Ingen kommentarer:

Send en kommentar