Tid til en øl - Nibe Til Blomsterallergikeren

11. Juli 2011

Nu er vi halvvejs gennem forestillingerne med Robin Hood. Det går godt. Vi har haft et par dage med fuldt besat og udmærket vejr. Lørdag lod regnen heldigvis vente på sig, så det først begyndte at regne i allersidste nummer, og de 2 sidste dage har det været fint.

I dag åbnede jeg en flaske ”Blomsterøl” fra Nibe Bryghus – ”Til Blomsterallergikeren”. Nibe Bryghus har i år haft et mindre overskud, og det skyldes at de satser mere lokalt, og brygger øl til forskellige lokale begivenheder og lokaliteter. De har jo lavet den fremragende steambeer – ”Nordkraft” – til det nye kulturcenter. Forleden fik jeg en øl af min bror, der havde været i Rold og købe en ”Røverøl” ( jeg har ikke smagt den endnu ), og denne flaske fik jeg af min nevø, der har fundet den hos den lokale blomsterhandler. Flere blomsterhandlere er begyndt at sælge vin og øl, så man har mulighed for at variere sine gaver, og denne øl er altså til dem, der er allergiske overfor blomster og parfume. Den er beskrevet som ”en frisk, aromatisk overgæret øl med dejlig smag af citrus og vanilje”. Nibe Bryghus omtaler den ikke på deres hjemmeside.

Den findes også med andre etiketter - ”Til Manden”, ”Til Lykke med” og ”Værtens Bedste” ( jeg vil tro det er den samme - jeg har ikke smagt dem )

Det er en øl på 5,5%. Farven minder mest om æblemost, men man tager ikke fejl, for der er et kraftigt hvidt skumlag på toppen. Dette bruser og knitrer tydeligt, og forsvinder temmelig hurtigt. Der er en frugtig aroma, hvor jeg synes at fornemme abrikos og citrus. Den føles let og perlende i munden, hvor det bruser op, som om der er ekstra kulsyre i. Smagen er kortvarig, hvor man lige aner abrikos, inden en markant bitterhed overtager fuldstændig. Det er en frisk øl, men den virker ikke aromatisk, men mere entydig bitter.

Karakter 3

Tid til en øl - Dark Horse Perkulator

8. Juli 2011

I går havde vi premiere på ”Robin Hood” på Skansen i Hals. Der var fuldt hus og det gik vældig godt. Vi var alle glade for resultatet. I dag var det med nogen bekymring vi så på dagens vejr, men vi møder altid op – og minsandten om ikke det klarede op en time for forestillingen. Der kom dog ikke så mange tilskuere – de var nok blevet lidt afskrækket af vejrudsigten. Men forestillingen var i tørvejr og også en hel del sol. Nu håber vi på ordentlig vejr i morgen, selvom det ikke ser for godt ud.

De sidste indlæg om øl har været med amerikanske bryggerier, og den tendens fortsætter i dag. Denne gang med et af mine amerikanske favoritbryggerier. Der er temmelig mange på den liste, men Dark Horse Brewing Co. fra Marshall, Michigan er et af de nyeste. ( jeg kan godt forestille mig at gårsdagens bryggeri Weyerbacher kommer med på listen )

.

Dark Horse har lavet en doppelbock ved navn ”Perkulator”. Doppelbock stammer fra Tyskland, hvor Paulaner-munkene lavede den berømte ”Salvator” i 1600-tallet. Da den rigtig blev udbredt. Begyndte andre bryggerier også at lave Salvator-øl, men i 1894 fik Paulaner eneret på navnet. De andre bryggerier måtte så lave andre øl der sluttede på ”-ator” – ”Maximator”, ”Jubilator”. De nye amerikanske bryggerier har været meget opfindsomme med disse navne – ”Terminator” og ”Elevator”.

”Perkulator” er en kaffemaskine. Percolator betyder filtrering eller filtreringsmaskine, men med den anderledes stavemåden er det altså en kaffemaskine. Samtidig kan det betyde en tilbagevendende sætning, som – ”Hva’så” eller ”give me five”.

Denne udgave er en ”coffee doppelbock” ( ”Ha, take that, Germany, with your Reinheitsgebot”. Der er benyttet Fair Trade økologisk kaffe fra The Ugly Mug i Michigan. Man udskrev en konkurrence om etiketten, men kunne ikke beslutte sig for en vinder, så derfor er der to forskellige etiketter. Denne forestiller kaffemaskiner, der ligner rumraketter, og i baggrunden stiger nogle af dem til vejrs. ( jeg har aldrig helt fattet deres etiketter ).

Det er en meget mørk øl på 7,5%. Skummet er lettere latte-farvet og meget kraftigt. Det topper øllet som flødeskum på en irish coffee. Der er en forbavsende svag aroma. Måske er det skummet der hæmmer duften, for senere ( når der er mindre skum) træder en sødlig kaffe/chokoladenote frem. Hvis duften er svag kompenseres der i den grad for det i smagen. Fyldig og mørk med kaffe og chokolade og indimellem et strejf af lakrids. Humlen smager ikke igennem, men man sidder tilbage med en behagelig, lang bitterhed i eftersmagen.

Karakter 5

Tid til en øl - Blithering Idiot

5. Juli 2011

Her til aften havde vi generalprøve på ”Robin Hood” af Bdr. Price. Det fungerede godt – det bliver en fin forestilling. Denne gang var der ikke så mange kommentarer, så vi var hjemme allerede kl. 22.30. Nu glæder vi os til premieredagen i morgen.

Der var tid til en øl og noget at spise, da vi kom hjem. Jeg har malet det meste af dagen på kulisserne og er næsten færdig. Det kan godt fungere, hvis jeg ikke når det sidste. ( det er svært at slippe helt ). Musikhuset er en gammel pub med kampesten – ”Det klatrende Vildsvin”. Jeg har lavet et par ølskilte med kommentarer til stykket.

Men herhjemme blev det nu en amerikansk øl, der blev dagens afslutning. I stykket snakker vi hele tiden om ”stærk øl”, og det var denne øl også - 11,1%.

Weyerbacher er en nyt bryggeri i Pennsylvania, USA. Dan Weirback grundlagde det i 1995. Bryggeriet har benyttet den originale tyske stavemåde. Fra 1998 -2001 havde man også en brewpub på stedet, men det var svært at ”køre” 2 forskellige foretagener på en gang, så de flyttede i stedet til større lokaler og øgede produktionen.

De laver en glimrende barleywine efter engelsk mønster. Her er ikke nær så meget humle, som der er i mange af de amerikanske. Pga.vinproducenterne er de dog nødt til at omtale det bryg som ”barley-wine style ale”. For ikke at få en sag på halsen.

”Blithering Idiot” betyder ”komplet idiot”. Jeg kender ikke historien bag, men der er intet idiotisk ved af drikke denne øl ( måske hentyder det til prisen ).

Det er en lidt mørk øl med et rødligt skær. Skummet er svagt, som det ofte ses på barley wine: Der er en kraftig vinøs duft, der domineres at gæret frugt og alkohol. Den føles fyldig og rund – blød, men med en anelse skarphed fra alkoholen. Efter et par mundfuld virker den en smule bedøvende. Der er en sødlig frugtagtig smag med masser af portvinsnoter. Der er skarphed fra alkoholen i eftersmagen.

Karakter 5

Købt hos Ølkonsortiet.

Tid til en øl - Blithering Idiot

5. Juli 2011

Her til aften havde vi generalprøve på ”Robin Hood” af Bdr. Price. Det fungerede godt – det bliver en fin forestilling. Denne gang var der ikke så mange kommentarer, så vi var hjemme allerede kl. 22.30. Nu glæder vi os til premieredagen i morgen.

Der var tid til en øl og noget at spise, da vi kom hjem. Jeg har malet det meste af dagen på kulisserne og er næsten færdig. Det kan godt fungere, hvis jeg ikke når det sidste. ( det er svært at slippe helt ). Musikhuset er en gammel pub med kampesten – ”Det klatrende Vildsvin”. Jeg har lavet et par ølskilte med kommentarer til stykket.

 

Men herhjemme blev det nu en amerikansk øl, der blev dagens afslutning. I stykket snakker vi hele tiden om ”stærk øl”, og det var denne øl også - 11,1%.

Weyerbacher er en nyt bryggeri i Pennsylvania, USA. Dan Weirback grundlagde det i 1995. Bryggeriet har benyttet den originale tyske stavemåde. Fra 1998 -2001 havde man også en brewpub på stedet, men det var svært at ”køre” 2 forskellige foretagender på en gang, så de flyttede i stedet til større lokaler og øgede produktionen.

De laver en glimrende barleywine efter engelsk mønster. Her er ikke nær så meget humle, som der er i mange af de amerikanske. Pga.vinproducenterne er de dog nødt til at omtale det bryg som ”barley-wine style ale”. For ikke at få en sag på halsen.

”Blithering Idiot” betyder ”komplet idiot”. Jeg kender ikke historien bag, men der er intet idiotisk ved af drikke denne øl ( måske hentyder det til prisen ).

Det er en lidt mørk øl med et rødligt skær. Skummet er svagt, som det ofte ses på barley wine: Der er en kraftig vinøs duft, der domineres at gæret frugt og alkohol. Den føles fyldig og rund – blød, men med en anelse skarphed fra alkoholen. Efter et par mundfuld virker den en smule bedøvende. Der er en sødlig frugtagtig smag med masser af portvinsnoter. Der er skarphed fra alkoholen i eftersmagen.

Karakter 5

Købt hos Ølkonsortiet.

Tid til en øl - Great Divide Hercules

3. Juli 2011

Endnu en lang prøvedag på Skansen. I morgen kommer orkesteret tilbage og vi får microports og lydeffekter. Det bliver fedt. Det har været meget varmt at spille lige i middagsheden, men de fleste forestillinger ligger om aftenen, hvor der nogle gange er endog meget koldt. Det er altid klogt at tage tæpper og masser af tøj med.

Her sidst på aftenen er der så tid til en øl. Og nu skal jeg ikke mere køre bil eller male lige streger, så den blev på 10.0%. ”Hercules, Double IPA” fra Great Divide i Denver, Colorado, USA. Bryggeriet blev grundlagt i 1994 og har manifesteret sig – i hvert fald her i Danmark – som et af de betydningsfulde bryggerier. De laver den velkendte Imperial Stout ”Yeti” ( 19 maj 11 ) og en barleywine ”Old Ruffian” og så denne kraftige IPA, der har fået ekstra meget kraft og humle. Så det er blevet til en ”double IPA”. Den har fået høje ratings på Ratebeer, der er en internetside for ølelskere, der hælder til de lidt mere ekstreme øltyper.

Det fremgår ikke hvilken humle der er brugt, men bitterheden når 85 IBU. Det er et niveau, jeg slet ikke kunne kapere i begyndelse af min ølinteresse, men nu er det et meget passende niveau for IPA og stouts. Tiderne ændres og ligeledes med smagsløgene.

”Herules” er en rødorange øl med svagt hvid skum. Den er klar med masser af friske bobler. Der er en kraftig duft af citrus og orange, domineret af abrikos. Det passer faktisk ganske godt med farven.

På grund af den høje alkoholprocent og det høje humleniveau virker den aggressiv i munden med et godt bid. Smagsmæssigt lægges der ud med sødme, der ret hurtigt går over i blomme og abrikos, inden en kraftig humlebitterhed sætter ind. Men de aromatisk indtryk hænger stadig ved. Eftersmagen er præget af bitterhed og en noget eroderende fornemmelse i munden.

Karakter 5

Tid til en øl - Kulmbacher Festbier

2. Juli 2011

I dag tog vi på Skansen kl. 10 for at øve en hel lang dag til kl. 18. Men de første 3 timer regnede det, så vi lavede rekvisitter i stedet. Da det klarede op, øvede vi stykket igennem i vores kostumer. Det var sjovt, men også meget varmt, da solen brød igennem. Vi skal jo oftest spille om aftenen, og der er meget køligere. Efter øvningen var der mange, der blev for at bygge og male. Der er stadig mange ting der skal laves.

Så det var en træt, gammel mand, der kom hjem. Jeg trængte simpelthen til en god, ukompliceret øl – lige ud af landevejen. Og i sådan en situation går man sjældent forkert med en tysk øl. Tyskerne eksperimenterer måske ikke så meget som bryggere i andre lande ( USA og Danmark). De er jo på mange måder hæmmet af deres Reinheitsgebot. På den anden side er det altid godt, gedigent håndværk med ordentlige ingredienser – øl der er beregnet til at drikke, og gerne i store mængder. Der er ikke så mange dikkedarer, og det kan i mange tilfælde være befriende. Det var i hvert fald lige sådan en øl, jeg havde trang til.

Og i ølskabet stod der en ”Festbier” fra Kulmbacher i Franken. Franken er jo et af de betydningsfulde ølområder i verden. Her finder vi mange bryggerier i Bayreuth, Bamberg og altså også i Kulmbach. I 1846 slog tre af de lokale bryggere sig sammen for at danne Kulmbacher Reichelbräu ( Johann Wolfgang Reichel, Johann Konrad Scheiding og Johann Martin Hübner, hvis man hænger sig i den slags detaljer ). Bryggeriet udviklede sig og opkøbte flere andre bryggerier, og i 1996 slog de 4 største bryggerier i Kulmbach sig sammen ( Reichelbräu, Sandlerbräu, Mönchshof and EKU ), og dannede Kulmbacher Brauerei AG.

”Festbier” er en øl i stil med de øl, der sælges til den store Oktoberfest i München. Her er det jo kun seks bryggerier fra München, der har lov at sælge øl, men mange steder afholdes der lignende Oktoberfester, hvor det er andre bryggerier der står for øllet. Det kender vi jo også herhjemme. Og selv om Franken og München begge ligger i Bayern, er der stor forskel på de to regioner – både kulturelt, historisk og religiøst.

Festbier er en lys guldøl – en stærk Helles på 5,6%. Der er mange livlige bobler, der tilfører en dejlig friskhed til øllet. Det er ellers maltsødme der dominerer i aromaen og ligeledes i smagen. Bitterheden er kun med for at balancere øllet, og det lykkes på fremragende vis. God fylde, masser af smag – en god øl.

Karakter 3+ ( dette er et forsøg på objektivitet. I forhold til det jeg trængte til skulle karakteren være højere ).

Bagpå halsetiketten står der, at Kulmbach er ”den hemmelige ølhovedstad”. Jeg vil nu nok mene at Bamberg er et bedre bud på den titel. Men den er måske ikke så ”hemmelig”.

Tid til en øl - Slottskällan Imperial Stout

1. Juli 2011

I dag var der pause i øvningen på ”Robin Hood”, så det var muligt at foretage sig noget andet. Jeg brugte dog lige 3 timer på at male kulisser i formiddagstimerne.

Over middag skulle jeg fortælle om 6 øl ved en lille ølsmagning i forbindelse med en polterarbend. Det var med at komme tidligt i gang, så deltagerne ikke var alt for plørede til at kunne følge med. For der var naturligvis en del oplysende facts om øllene. Det skal jo ikke udelukkende være sjov og spas på sådan en dag.

Det var et pænt udvalg af øl : Sierra Nevada Pale Ale – Paulaner Salvator ( i søde små 33 cl flasker ) – Victory Golden Monkey – Rogue Double Dead Guy Ale – Rochefort 8 og Midtfyn X-porter. Alle samen gode øl, og jeg synes selv, jeg fik fortalt nogle gode historier om dem. Det tog et par timer for det var hyggeligt selskab. Jeg drak ikke rigtig noget selv, men de andre blev mere lystige alt som tiden gik.

Derefter brugte vi aftenen med gode venner på Svinkløv Badehotel, hvor vi fik en dejlig 3-retters menu. Vennerne valgte fiskemenuen, der også var god. Vi fik til forret en kalvetartar med sprøde rugbrødschips og urter og blomster. Dernæst en dejlig kyllingeret med svampe og nye aspargeskartofler og til sidst – arme riddere med agurk og hvid chokolade og urtegranite ( dild og havesyre ). Det lyder sært men det smagte fortræffeligt. Der var forslag til en vinmenu, men jeg valgte en bock fra Fur Bryghus ( faktisk var der foreslået Fur Ale til forretten ). Vi afsluttede med kaffe i den blå stue.

Her inden sengetid var det så på sin plads at nyde en øl, og valget faldt på ”Imperial Stout ” fra svenske Slottskällans. Det er en stærk øl på 9,0%

På etiketten fortæller bryggeriet selv historien om ”Imperial Stout” ( eller som den også kaldes ”Russian Imperial Stout” ). Det var nemlig den russiske Katarina den store, der fik smagt for øllet og fik det sendt til Skt. Petersborg. Ifølge etiketten var det Thrale’s Brewery i London, der i 1796 var de første eksportører. For at klare den lange rejse øgede man både alkohol- og humleniveauet. Under Napoleonskrigen i starten af 1800tallet lukkede de baltiske havne og det blev umuligt at sendte stout til Rusland. Man begyndte derfor selv at brygge stout/porter i de baltiske lande, og da krigen sluttede, havde man oparbejdet en stor produktion på stedet. Da den undergærede øl bredte sig til Norden og Baltikum i midten af 1800tallet blev ”den baltiske porter” omskabt til en undergæret øl. Men den engelske original er overgæret.

Slottskällans ”Imperial Stout” er en overgæret stout efter engelsk mønster. Brygget på mørk malt, hvilket giver en kulsort farve og et kraftigt lysebrunt/cafe latte- farvet skum, der knitrer lystigt. Der er en god duft af ristet malt, chokolade og lidt lakrids. Øllet har en vældig god fylde. Smagen er også præget af sødme ( chokolade? ), tydelig engelsk lakrids og måske en anelse røg. Til allersidst kommer der et lidt sært strejf af syrlighed. Der er en prikkende, bedøvende fornemmelse i munden under eftersmagen, hvor lakrids og en balancerende bitterhed dominerer.

Karakter 4