Tid til en øl - Bourgogne des Flandres

16. Januar 2013

Der er øl, der gennem tiden har ført en omflakkende tilværelse. Det er ikoniske øl, der er brygget på et bryggeri, der så er blevet lukket, og så skifter mærket så til et andet bryggeri. Det gælder f.eks ”Thomas Hardy Ale” og ”Maxim Brown Ale” – bare for at nævne et par engelske. Og vores egen ”Limfjordsporter”, der oprindelig blev brygget i Aalborg hos Urban.

Sådan er det også med aftenens øl, der er belgisk og stammer fra Itterbek i Brabant. Oprindelig blev ”Bourgogne des Flandres” lavet i Brugge fra 1911. Dengang var det en ”flamsk rød”. Det var den også da den blev overtaget af Verhaeghe, men da Timmermanns blev ejer i 1985 skete der en ændring. Timmermanns var oprindelig et lambik-bryggeri, men var nogle af de første til at blande lambik med almindelige overgærede øl. De laver en del syrlig-søde frugtøl, der er populære blandt de unge. Men da de overtog ”Bourgogne des Flandres” blandede de en overgæret brown ale ( bruin ) med en spontangæret øl, så det syrlige indslag bliver noget mere afdæmpet. Derfor ser man også forskellige betegnelser på nettet. Nogle steder omtales den som ”Oud Bruin” – andre steder som en ”mørk abbey ale”. På flasken omtales den bare som ”bruin bier”

Etiketten er trykt direkte på flasken: Man ser en silhuet af klokketårnet i Brugge – trykt med guld, og teksten bagpå er også med guldskrift direkte på flasken. På halsen står der ”van Houtryve, Brugge 1765”. Familien Hoytryve var den oprindelige bryggerfamile, og de stoppede produktionen i 1950’erne hvor Vanhaeghe overtog.

Det er en mørk øl på 5,0%. Udover de gængse ingredienser er der også sukker, hvede, majs, ristet byg og forskellige flavourings. Den har lidt samme farve som cola – mørk med et brunligt skær. Lidt groft, beige skum på toppen. Aromaen overrasker. Jeg tænkte først hvidtøl med syrlighed, og der er faktisk lidt rugbrød, lidt bær og en del syrlighed i duften. Øllet er lagret på egetræ, hvilket også er med til at danne de syrlige noter. Den er let og frisk i munden. Smagen er præget af let, mærk malt, brombær og kirsebær, samt de syrlige egetræsnoter fra før, men de er noget afdæmpede i forhold til så mange andre. En udmærket øl, der nok har til formål ikke at udfordre nogen.

Karakter 3+

Købt i Brugge

Tid til en øl - Masser af øl

13. Januar 2013

Det har været en weekend med fuld fart på. Vi lagde ud med første læseprøve på musicalen ”Oliver” som vi skal opføre på Skansen til sommer. Det skal nok live godt, men der er mange, svære sangnumre. Jeg har ikke fået en rolle hvor jeg skal synge noget, men er ellers en del med i 2. akt.

Vi tog direkte fra læseprøven til koncert i vores egen kirke med trioen ”Xenobia”, der synger danske sange og salmer i spændende arrangementer. Klaver, harmonika og sang. De lavede et meget fint program med vintersange og Carl Nielsen sange, samt nogle egne kompositioner til kendte tekster. En meget spændende koncert.

Så tog vi videre til gode venner i Vrå. Her var hyggeligt samvær og en lækker 3 retter menu på bordet. Og så er manden hjemmebrygger. Vi smagte først hans egen ”Knudepils”, der egentlig er en wienerøl, men det lyder ikke slet så godt. Det er en mørkgylden øl med en let sødlig smag.

Karakter 3+

Derefter blev jeg præsenteret for en engelsk ale fra Brakspear – en ”Triple”. Det betyder i denne sammenhæng, at den er gæret tre gange og humlet tre gange ( Northdown og cascade ). Den er altså ikke sammenlignelig med en belgisk triple.

Bryggeriet Brakspear stammer fra 1711 hvor W. H Brakspear åbnede det i byen Henley. Det lukkede i 2002. Wychwood overtog det og brygger nu deres øl på det oprindelige udstyr. Det indbefatter den specielle ”double drop” metode. Det er en gæringsmetode, der – så vidt jeg forstår – går ud på af øllet først gærer ( 16 timer ) i en tank oppe under loftet mellem tagspærrene. Derefter falder det ved hjælp af tyngdekraften  gennem et rør ned i en anden tank. Dette bevirker en iltning i processen, samtidig med af det bliver en renere gær, der kan udvikle sig. Det skulle skulle øe fremstillingen af diacetyl, der er typisk for Brakspears øl. Det giver en sødlig smag af ”butterscotch” der vel nærmest er en slags karamel/ toffee smag. Det er en glimrende øl, der netop har en karamelnote. Det er en strong ale på 6,7%.

Karakter 4

Derefter kom der øl fra Midtfyn på bordet. Jeg beklager at der ikke er nogen nuanceret anmeldelse om disse øl, men snakken gik lystigt og notater blev der ikke taget.

Midtfyns ”Barleywine” er en velkomponeret øl på 10.0%. Den er rund og behagelig at drikke. Alkoholen er pænt gemt væk og humlebitterhed er tydelig, men ikke overvældende. En fornøjelse.

Karakter 5

 Vi smagte også lige en ”Torpedo” fra Sierra Nevada.

I dag tog vi så af sted fra morgenstunden for at køre til Middelfart. Også her havde gode venner stillet an med dejlig mad. Et frokostbord med sild og tærter i flere variationer.

Også her var der øl fra Midtfyn.

Midtfyn ”Wit” har jeg ikke smagt før. Den er brygget med appelsinskal, korianderfrø og sort peber. Også her er der tale om en balanceret øl. Bitterheden er afdæmpet. Koriander og appelsin er tydelig, men den sorte peber lagde jeg ikke mærke til.

Karakter 4

Midtfyn ”IPA” og ”Chili Triple” er anmeldt tidligere, men derfor var det alligevel dejligt at stifte bekendtskab med den igen.

Tid til en øl - Dendermonde Triple

9. Januar 2013

Bryggerfamilien De Block har drevet et lille, stilfærdigt bryggeri i Peizegem, Brabant siden 1300 tallet, hvor Henricus de Block grundlagde det. Det var nu først i 1887 det flyttede til den nuværende lokalitet i nærheden af klosteret i Dendermonde. De har 4 faste øl i sortimentet – ”Satan Gold”, ”Satan Red”, ”Kastaar” og ”Dendermonde Triple”.

Sidstnævnte er en klosterøl på 8,0%, der brygges i samarbejde med karmeliterklosteret i Dendermonde. Dette kloster kender vi også fra ”Triple Karmeliet”. Klosteret ligger åbenbart inde med flere ølopskrifter. På etiketten ser vi et stiliseret logo og på den gyldne baggrund  udbreder noder ( neumer ) og gotisk tekst sig. Det stammer fra et værk af Hildegard von Bingen, for klosteret er også i besiddelse af flere værker af hende. Hun er jo også kendt i ølkredse, som den første der skrev om humle i øl, og hun siges ligefrem af have skrevet en bog, hvor hun på side 24 afslører hemmeligheden bag godt øl. Desværre er denne bog gået tabt, men måske ligger den gemt i de dybe kældre i Dendermonde.

Det er en lys, gylden øl, der er eftergæret på flasken. Kraftigt, hvidt skum og en del livlige bobler. Duft af lys frugt og let krydderi, samt en anelse appelsin. Frisk og livlig i munden. Smagen er temmelig sød med frugt og krydderi. Der afsluttes med lidt balancerende bitterhed. Alt i alt en behagelig øl, især hvis man er til det sødlige. Måske også en smule anonym.

Karakter 4

Tid til en øl - Amager Secret Santa

7. Januar 2013

Der eksperimenteres en del med at give juleøl en anden karakter end den søde, krydrede stil vi kender. Nogle bryggerier laver humlede, lyse øl og andre tilsætter ( med mere eller mindre held ) alskens ingredienser til drikken. Jeg mindes en juleøl fra Lost Abbey med guld, røgelse og myrra. Den var nu faktisk god, selvom det ikke er alle mine venner der er enige.

Amager Bryghus er også kendt for at gå nye veje – gerne med humle. Sidste år lavede en glimrende ”Imperial Nisseøl”, men i år er der tale om en fadlagret, belgisk quadrupel.

Lagret på egetræ og grannåle – og allerede her tænker man i lidt syrlige baner. Der er dog tilsat mørk sirup, kandissirup og rørsukker, så der er også gjort noget ud af det sødlige islæt. Og den er brygget på ”det gode kommunevand fra Amager”

Der er ikke mange flasker og ”Secret Santa” er så hemmelig, at den knap nok eksisterer. Den er brygget med hjælp fra Julemandens nisser og de var ikke glade for at få den på hylderne udenfor nisseland. Det kan vi læse på etiketten ( som altid en længere historie fra Amager Bryghus ).

”Secret Santa” er en stærk øl på 10,5%. Mørkebrun med et rødligt skær. Temmelig sløret da den er ufiltreret. Spændende, kompleks duft af sukker, måske lidt honning, egetræ og gran. Syrlig/sød med noter fra engelsk vingummi. Dejlig fyldig krop. Smagen er i perfekt balance mellem det søde og det syrlige. Jeg fornemmer ikke så meget humlebitterhed. Den søde sukkersmag lægger ud, men jeg fornemmer ogs krydderi ( kardemomme ) og et behageligt niveau af gran. Jeg har tidligere smagt juleøl med for meget pyntet juletræ i, men her er balancen lige i øjet,

Karakter 5

Tid til en øl - To Øl Baltic Frontier

Jeg synes hele tiden der er problemer med at oploade billeder. Nu kommer der ikke en knap frem så jeg kan gennemse mine mapper.
4. Januar 2013

Også i dag var der kursus for alle undervisere på kulturskolerne i Nordjylland. Vi var samlet til etn spændende foredrag om musik og hjerneforskning. Måske ikke noget vi kan bruge så meget i vores daglige undervisning, men det var spændende at høre om.

Efter mødet var der en lille pause inden min kone og jeg skulle i biografen for at se ”Life of Pi” – en meget flot film, især visuelt, men historien er også god.

Pausen benyttede jeg til at besøge John Bull, hvor der er nye øl på flaske i denne måned. Et par stykker at Mikkeller, som jeg må smage senere ( den ene er med chili, og det er jeg ikke så meget for, men smages skal den vel ). Founders ”Dirty Bastard” sluttede dagen af, men den har jeg smagt og skrevet om tidligere.

Men også To Øl havde en ny øl med på kortet. De har tidligere brygget øl med navnet ”Frontier” – både ”first” og ”final”, men denne gang er det ”Baltic Frontier”. Denne øl er en hyldest til den fælles ølkultur, der hersker mellem Skandinavien og De Baltisk Lande. I denne del af verden har det længe været undergæret øl, der har domineret, og derfor kan det undre, at man har valgt en overgæret IPA til at fejre det.

Denne IPA er dog ”skandinaviseret” ved tilsætning af enebær og havtorn. Etiketten er holdt i grå/hvide farver, og giver et godt billede at det høje, kolde nord og den isdækkede tundra. Øllet har derimod meget mere kraft og varme i sig.

Det er altså en speciel IPA på 6,5%. Uklar og orange står den i glasset og gløder – med en fin snedækket top. Der er brugt amerikansk humle ( Centennial, Columbus og Cluster ), og det giver en dejlig frisk aroma, af citrus, pine og især mango. Frisk i munden med en god fylde. I smagen fornemmer man kortvarigt gran og citrus. Jeg kan ikke rigtig finde enebær, men havtornen dukker op og afslutter med en bitter bitterhed. Jeg er måske ikke så begejstret for den type bitterhed, men den adskiller sig fra det mere traditionelle.

Karakter 4

Tid til en øl - Flying Couch Phister De NOel

3. Januar 2013

I dag har jeg været på kursus. Kulturskolen har indlagt 4 kursusdage med forskellige januartilbud. Jeg havde været på guitarkurset før, så jeg valgte ”Scenebilledet” – et kursus der egentlig henvendte sig til billedkunstnerne, men jeg maler jo kulisser hvert år på friluftsspillet Skansen. Vi skulle prøve at lave sceneopbygning til Ronja Røverdatter, og selvom det ikke kan overføres til kulisserne på Skansen, var det sjovt af være med til.

Og danselektionerne er startet igen. Hofterne blev svunget godt og grundigt, så jeg var noget mødig, da jeg kom hjem. Så var det godt at finde en mørk juleøl frem fra skabet.

Phister er en hund, og han er på Facebook. Han har lavet en øl eller også er det en af de to bagmænd fra bryggeriet Flying Couch. Jeg ved ikke helt hvor Phister hører til. Flying Couch er dannet af to bryggere med en del erfaring fra forskellige sammenhænge ( som jeg ikke kender noget til ). Det er Peter Sonne og Jannik Salholdt og de får brygget deres øl på Herslev Bryghus. Så vidt jeg kan se har de tre øl på markedet – ” Green Velvet” ( IPA ) og ”Equilibrium” ( humlet belgisk øl ) og altså ”Phister de Noel”.

Det er en mørk stout på 8,5%. På etiketten betegnet som en imperial sout, men jeg synes nu mere der er tale om en chokolade stout. Ud over de fire normale ingredienser er der også tilsat vanilje.

Den er sort med mørkebrunt skum. Duften er præget af kaffe og chokolade. God fylde i munden. Også smagen er præget af kaffe og chokolade. Der er også ristet malt, vanilje og lidt mælkepulver i baggrunden. Humlen giver en lidt tør afslutning, men virker ikke dominerende. Alt i alt en glimrende øl, men referencen til julen står ikke lysende klar. Der er ikke noget specielt julet over den, men på disse mørke dage er det nu godt med en mørk, velbrygget øl

Karakter 4

Tid til en øl - Schneider Mein Cuvée Barrique

1. Januar 2013

Godt Nytår til alle

Vi fejrede nytårsaften sammen med vennerne fra ski/mad/drikkeklubben. Vi havde lejet et sommerhus i Skallerup Klit for en billig penge. Det var et af Aalborg Kommunes huse, der lå lige uden for feriecentrets område.

Vi ankom lidt før de andre og gik en tur langs stranden, der kun lå 200 m væk. Skrænterne er 2-3 m høje og stranden er såmænd ikke bredere. God tur i blæsevejr. Da vi kom tilbage, var parret med nøgler arriveret. Vi fik os indrettet og fik noget kaffe. Men vi havde også en del øl, der skulle drikkes, så min ven fandt den en øl fra Innis & Gunn frem – den sidste i skabet. Så vi delte en ”Winter Treacle Porter”. Jeg vil nok ikke betegne den som en porter, men mere som en brown ale. Det er umiskendeligt en Innis & Gunn, men ikke blandt de bedste  af deres øl.

Bagefter delte vi en anderledes kraftig porter, nemlig ”Julestout” fra Stensbogaard. Der er mere kraft og smag i den øl. Den er vist udsolgt fra bryggeriet, så der kommer ikke en rigtig anmeldelse af den. Jeg må vist vente til næste år.

Til aftensmaden – ristaffel med kylling og alskens tilbehør, som min kone lavede – åbnede jeg et par flasker Jacobsen julebryg, for der var flere der gerne ville have øl. Og senere på aftenen nød vi mænd en ”Alba” fra Williams Bros ( tidligere Heather Ales ) fra Skotland. Den er lavet med rødgran og fyrrenåle i stedet for humle, og hører til blandt mine favoritter af de historiske øl fra bryggeriet.

Nytårsaften fik vi ”Liberty Ale” fra Anchor til frokosten, inden min kone og jeg kørte hjem for at holde nytårsgudstjeneste kl. 15. Her var vi godt 40 personer, der var mødt op, og bagefter var der champagne og kransekage i våbenhuset. Så skyndte vi os tilbage til dronningens nytårstale.

 

Nytårsmenuen lavede en af vennerne imens – Lakseroulade med rejer – Oksesteg med grønsagsfad -

og min kones Grand Marnier is til dessert.

Jeg havde hos Ølkonsortiet fundet en speciel øl fra Schneider i Tyskland til den nette pris af 120 kr. - ”Mein Cuvée Barrique. ”Barrique” er fransk og betyder ”tønde” og hentyder til de egetræstønder man lagrer vinen på. Og ”Mein Cuvée Barrique” er en speciel blanding af ”Aventinus” og ”Eisbock”, der er lagret i 8. mdr. på Pinot Noir fade.

Denne er en del af en ny serie eksperimenterende øl ( TAP X ) fra Schneider, og det er altså ikke længere rendyrket Reinheitsgebot  fra bryggeriets side. Tidligere har de udsendt en ”Mein Nelson Sauvin” med den har jeg ikke smagt.

”Mein Cuvée Barrique” er lavet i samarbejde mellem Schneiders Hans-Peter Drexler og Jerome de Rebetez fra det schweiziske bryggeri Brasserie de Franches Montagnes. Det er en nyt bryggeri fra 1994 og det ligger i Freiberge i Schweiz. Bryggeriet er især blevet kendt for de mange eksperimenter og deres ”Abbaye de Saint Bon-Chien” er kåret til verdens bedste rødvinslagrede øl af New York Times. Så det er Jeromes erfaringer man har eftersøgt i dette samarbejde.

Det er en øl på 9,5% og den passede perfekt til maden. Den minder i farven om en ”Aventinus” men har måske en rødlig glød ( måske er det indbildning ) fra vinen. Konsistensen minder om vin, men der er en fint skumlag, der viser at det er det ikke. Til gengæld er rødvinsfadets indflydelse tydelig i aromaen. Vi mødes af de skarpe, syrlige noter fra egetræet og vinen, men også her er det alligevel tydeligt at det ikke kun er vin. Kroppen er let og skarp og her er fornemmelsen helt anderledes end i de originale weissbier. Det er vinens karakter, der kommer til udtryk her. I smagen er rødvinsnoterne blødt lidt op af kirsebær. Smagen bliver ikke så syrlig som i rødvin, men balanceres på fornem vis af sødme. Det er ikke vin og det er heller ikke weissbier.

Jeg har før smagt rødvinlagrede øl, og har haft lidt svært ved blandingen, fordi smagen har trukket i forskellige retninger. Denne øl er klart den bedste, jeg har smagt, og alle indtryk går op i en højere enhed, der passede perfekt til maden. Så jeg kunne i fred og ro læne mig tilbage og nyde nytårsaften. De andre ville nøjes med rødvin, men fik dog lov at smage.

Karakter 5