Tid til en øl - Skovlyst Skovbær Hvede

30. Oktober 2013

I dag er det Halloween – en dag med uhyggelige gespenster og trolde. Her skulle jeg jo have fundet en uhyggelig øl frem, men jeg valgte at gå den anden vej, og finde den mest søde og hyggelige øl i skabet. En øl der vækker minder om børnefødselsdage længe inden Halloween kom til Danmark. Dengang klædte vi os ud til Fastelavn, og det var godt nok for os.

Til gengæld kan øllets farve godt minde om et græskar, så lidt Halloween er der over den.

Skovlyst laver øl hvor der er tilsat ingredienser fra skoven omkring bryggeriet. Man skulle derfor tro at der var tilsat skovbær i deres ”Skovbær Hvede”, men det fremgår ikke at etiketten. Den er brygget på byg- og hvedemalt, sukker, humle, gær og syre, og så er der tilsat hyldebær, samt aromaer ( E331 ). Det er jo lidt snyd.

Det er en flot, rød øl med en sløret fremtoning. Kronet at noget meget let skum der virker helt sodavandsagtigt. Der er en kraftig duft af bær ( brombær, hindbær ( aromastoffer ) og måske lidt hyldebær). Den er yderst let i munden. Alkoholprocenten er kun på 2,8%, så den er ikke farlig i trafikken. Den er frisk og virker nærmest som en læskedrik. Smag af rød sodavand – nok bedre end Landkær , men ellers lidt i samme boldgade.

Man kan spørge sig selv hvad begrundelsen er for sådan en øl. Det er sjovt at man kan lave den, men man kunne ligeså godt drikke en rød sodavand. Og man skal jo drikke en del for at få en lille fjer på, så det kan heller ikke være grunden. Men det er bestemt ikke nogen dårlig læskedrik.

Karakter 2+ ( Jeg har svært ved at se formålet ( + fordi den smager udmærket ))

Tid til en øl - Koblenzer Pils

28. Oktober 2013

Vi har fået nyt tapet på endevæggen i alrummet. Det giver et helt andet udseende til rummet. Så det skulle naturligvis med på billedet af aftenens øl. Det har blæst en del her, men ikke noget at regne mod de vindstød der har været andre steder.

Alligevel var det dejligt at krybe sammen indendøre med en pizza og en nordtysk pils fra Koblenz. Jeg ved ikke helt om Koblenz hører til Nordtyskland, men jeg synes deres pilsner bærer præg af den tørhed og aggressivitet, der hører til mod nord.

Koblenzer Alte Brauhaus lå lige ved byporten i området Stolzenfels. Det stammer helt tilbage fra 1689. I 1884 købte Josef Thillmann det og åbnede året efter med et bryggeri i eget navn. Han flyttede produktionen til det sydlige Koblenz – Königsbach, lige ved Rhinen. På et tidspunkt skiftet det navn til Königsbacher Brauerei. Siden 1992 har det det været en del af Karlberger Brauerei, men i 2012 blev det solgt til privatpersoner i Koblenz. Det var Egon Heckmann og Isabell Schiulte-Wissermann, der sammen oprettede Koblenz Brauerei GmbH.

Deres pilsner på 4,7% er strågylden med livlige bobler, Kraftigt, hvidt skum topper øllet. Duft af sød, lys malt og en anelse svovl. Den er frisk og skarp med et godt bid. Der er ikke megen sødme i smagen. Den er mere tør og der sluttes af med den god, markant bitterehed.

Karakter 3+

Tid til en øl - Ølsmagning / Ugly Duck

27. Oktober 2013

I går var der årsmøde i Ølentusiasterne i Aalborg. Det bliver hurtigt skudt af – i løbet af en time – for formanden speedsnakker sig gennem en fyldig beretning, hvor han kommer omkring alt, hvad der rør sig i foreningen. Bestyrelsen blev genvalgt og så kunne vi komme videre til den ”væsentlige” del – Ølsmagningen.

Det var lykkedes at få en smagning med øl fra Indslev/Ugly Duck. Martin Jensen kunne desværre ikke selv komme, da Indslev havde åbent hus med  1500 besøgende, og vi var trods alt kun 59. Men han havde sendt en kompetent erstatning, nemlig Jakob Schytz, der bla. anmelder øl på YouTubekanalen ”The Master Of Hoppets”. Han har tidligere holdt smagninger i landsdelen for Ugly Duck og havde taget 12 øl med – 4 hvedeøl fra Indslev og 8 øl fra Ugly Duck.

Indslevs logo er jo en flot svane, og det er grunden til at denne nye opkomling har fået navnet ”Ugly Duck” ( og så er det jo fra H. C. Andersens fødeø ). Vi lagde derfor ud med en ”Svanehvede”. De 4 første øl var hvedeøl fra Indslev, og de har alle været omtalt tidligere her på bloggen. De tre andre var ”Hvede IPA” , ”Spelt Bock” og ”Sort Hvede”.  Det er solidt bryg, der kommer herfra. Jeg har altid godt kunne lide deres øl, selvom den bedste – ”Hvede Bock” – ikke var repræsenteret.

 

Derefter fulgte så 8 øl fra Ugly Duck, hvoraf jeg ikke havde smagt de 4 tidligere. 2 af disse øl er ikke udgivet endnu, så de kom på nogle store 2 - 3 liters flasker. Den ene fra Bies Bryghus ( men man skal ikke lade sig narre af etiketten )

 

Først smagte vi ”Miami Vice”, der er en dejlig, frisk pale ale, som jeg synes fortjente en 2. plads. Det fik den dog ikke, men jeg glemte min bordseddel, så jeg kan ikke huske, hvor den blev placeret.

 

Derefter fulgte Årets Øl 2012 ( under 6,0% ) – ”Simcoe & Chinook IPA”. Den havde fået en ny etiket, hvor man kan se den grimme ælling nyde et godt glas øl  på toppen af P’et. Det er vist ikke det første glas, for den ser noget skeløjet ud.

 

 

Derefter dukkede dagens første specialitet op – en helt ny ”Saison” på 6,2%. Den er ikke udgivet endnu, og oplysningerne om den var sparsomme. Den er mere gylden end billedet antyder – med fine små bobler og groft, hvidt skum. Det er en frugtig aroma, der møder en – med lidt krydrede noter i baggrunden. Den har en god fylde. Smagen er sødlig med frugt og en svagt, men tydelig note af dild. Jeg spekulerer på om der er brugt Sorachi Ace, for den giver netop denne note.  Og Ugly Duck har jo tidligere brygget med denne humle. Her er smagen dog væsentlig bedre balanceret.

Karakter 4

Denne øl placerede jeg på en 3. plads, men det var der i den grad ikke tilslutning til. Dog viste formanden god smag, idet han placerede den lige sådan.

 

 

Næste øl var også en øl, der kunne udfordre forsamlingen. En syrlig øl brygget med en streng af gærtypen Brettanomyces. Øllet går under navnet: ”Funk You Ale With Brett”.  Det er denne gærtype, der har gjort ”Orval” kendt i hele verden, men Jakob fortalte, at der også her er variationer, så det er ikke sikkert, at det er præcis samme udgave.

Jeg har stadig lidt svært ved de syrlige øl, selvom jeg er begyndt at bevæge mig ind på deres domæne, og øl med Brettanomyces hører jo ikke til en den mest ekstreme ende. Denne øl er da også en godt introduktion til syrligt øl. Godt nok er duften meget syrlig med mindelser om æbleeddike, men smagen indledes af en behagelig sødme, der fint balancerer den syrlige afslutning.

Karakter 3+

 

”Dubstar” er en belgisk inspireret dubbel. Der er et engelsk indieband, der hedder Dubstar, men om der er nogen sammenhæng med det, ved jeg ikke. ”Dub” bruges også i betydningen ”at doble noget”, hvilket jo passer godt med en belgisk dubbel.

Den er brygget med rosin og dadelsirup, og denne sødmefulde blanding kan godt fornemmes i aromaen. Kraftigt skum på en mørk, rødlig bund. Smagen er præget af sødme.

Karakter 3+

Sidste specialitet var en ny juleøl fra bryggeriet – ”Christmas Imperial Brown Ale” var betegnelsen på bordsedlen. Om det bliver navnet, når den kommer på gaden ved jeg ikke. Det var måske dagens svageste øl, eller i hvert fald mindst karakterfulde øl. Det kan skyldes, at den blev hældt om fra den store 3 liters flaske til nogle kander, som kom på bordene. Den var overraskende let i munden. Egentlig en udmærket øl, men der var ikke noget, der skiller den ud fra mængden. Den virker umiddelbart noget neutral, og det er svært at finde julemotivet i den. Men jeg er indstillet på at give denne en chance til under andre forhold.

Karakter 3

Derefter rundede Jakob af med et par gamle, sikre kendinge. ”Rye Porter”, der i den samlede afstemning blev nr. 2 og Årets ølnyhed 2012 ( over 6% ) – ”Imperial Vanilla Coffee Porter”. Langt de fleste var enige om at det var aftenens vinder. Personligt synes jeg disse afstemninger er unødvendige ( øltyperne er for forskellige til at man reelt kan sammenligne dem ), men der blevet en populær tradition, og det gør jo heller ingen skade. Alligevel giver resultatet altid grobund for nogle raske diskussioner.

Derudover smagte vi også et par øl udenfor smagningen, men det må vente til en anden gang.

 

Tid til en øl - Skovlyst Tripel Blonde

24. Oktober 2013

I dag fik vi virkelig danse igennem i vores dansetime, hvor vi nåede alle 10 danse, Det gav sved på panden, men det var dejligt at knokle løs. Og så har man jo sandelig fortjent en øl bagefter.

Forleden så jeg i Bilka et par øl fra Skovlyst på tilbud, Jeg har ikke smagt dem begge, men det kan i hvert fald klart anbefales at investere i en ”Tripel Blonde”.

Det lyder som en belgisk inspiration og det er da også det, der står på etiketten – ”belgisk ale”. Brygget på vand, bygmalt, hvedemalt, sukker,  humle, gær, appelsinskal og koriander. En alkoholprocent på 8,3% giver den betegnelsen ”kraftkarl”, hvilket ikke helt er en autoriseret betegnelse. På etiketten ser vi denne gang en belgisk munk, der har forvildet sig ud i Hareskovens smukke omgivelser. Han har vist nydt mange krus skummende øl.

Det er en smuk øl af flydende rødguld med bobler og tyndt, hvidt skum. Utrolig indbydende duft  af alt hvad der er belgisk – appelsin, koriander, krydderi og belgisk gær. God fyldig krop. Dejlig sødmefyldt smag med masser af moden, let gæret frugt – blomme og rosin. Den er Skovlyst sluppen ualmindeligt pænt fra

Karakter 5

Tid til en øl - Störtebeker Schwarzbier / Traquair

19. Oktober 2013

I dag kom Jakob forbi med nogle øl, han havde billigt til salg. Han havde heldigvis tid til at smage en øl, så vi kunne få en hyggelig sludder over bordet. Det blev til en ”Innis & Gunn Irish Whiskey Cask” og den sidste øl i serien fra Störtebeker – ”Schwarzbier”.

Jeg har tidligere skrevet om denne øl ( sep. 2009 ) og jeg må sige min opfattelse ikke har ændret sig så meget siden. Schwarzbier falder godt i min smag, fordi den ikke bliver tung, men har en letdrikkelig fremtoning. Også selv om den har en del sødme, som det er tilfældet her.

 

På vores tur til Skotland besøgte vi også Traquair House/ Brewery i Innerleithen. Bryggeriet er et af mine absolutte favoritter, især pga deres uforlignelige ”Jacobite Ale”.

Slottet er den ældste endnu beboede bygning i Skotland og absolut et besøg værd. Man kan se slottet med dets smalle trapper og hemmelige løngange, og man kan fare vild i deres store labyrint i haven.

 

Brygmesteren Ian Cameron var desværre ikke på arbejde, da vi var der, men vi kunne få et kig ind i bryghuset, der ikke er ret stort. Der var låst af til gæringsrummet, hvor øllet stadig gæres på de 200 år gamle egetræskar.

 

Til gengæld fik jeg en længere snak med Frank Smith, der hjælper til med at brygge. Jeg spurgte bla. om det var sandsynligt, at man genoptog brygningen af ”Laird’s Liquor”. Det er en øl, der næsten nåede op på siden af ”Jacobite Ale”, men han måtte bedrøve mig med, at den var lagt i graven. Det var faktisk kun i Danmark, at denne øl blev en succes, fordi det kun er her vi sætter så stor pris på lakrids. Flere folk havde pris ”Jacobite Ale” for de fine lakridsnoter, hvilket havde undret bryggerne, da der ikke er lakrids i den. Men englændere og skotter forveksler ofte lakrids med anis, og denne note kan man bla. finde i Jacobite. Det er på den baggrund, man udviklede ”Laird’s Liquor”.

 

Bryggeriet er som nævnt ikke så stort, og da efterspørgslen fra Brasilien på ”Jacobite Ale” steg voldsomt, måtte man træffe den beslutning at lukke ned for produktionen af ”Laird’s Liquor” for at kunne følge med. Jeg spurgte, hvorfor man netop i Brasilien var faldet for Traquair. Det er meget trendy at drikke ”single malt scotch whisky” i Brasilien, og derfor er det blevet populært at supplere whiskyen med en traditionel skotsk ale. Ofte bestiller man en half & half ( ikke at de bliver blandet sammen – man får lidt mindre af hver for samme penge ). Og brasilianerne har i høj grad kastet deres kærlighed på Traquairs øl, hvilket er meget forståeligt. Det samme gælder faktisk i Japan, hvor interessen for skotsk whisky og skotsk ale også er stor. Forhåbentlig er der stadig lidt til overs til at sende til Ølkonsortiet i Aalborg.

 

 

I frokoststuen var de løbet tør for ”House Ale”, hvilket måske var meget godt, for jeg skulle jo køre videre – og det endda i den forkerte side. Så jeg nøjedes med den lettere ”Bear Ale” på 5,0%.

Derefter så vi slottet, så den kunne nå at dampe af. Jeg fik også købt et glas og en T-shirt, men kunne ikke bringe øl med hjem, for Ryanair tillader ikke overvægt. Heldigvis har jeg flere øl stående herhjemme i skabet.

 

 

 

Tid til en øl - Störtebeker Hanse-Porter

18. Oktober 2013

Hanseforbundet opstod i 1200-tallet omkring Lübeck og bestod af flere nordtyske byer bla. Hamburg, Bremen, Rostock og Stralsund. ”Hanse” betyder ”gruppe” og denne gruppe af byer mødtes fra 1398 til såkaldte Hansedage i Lübeck. Den sidste af disse blev afhold i 1669. Hanseforbundet er aldrig formeldt blevet opløst. De handlen var på sit højeste havde de kontorer i Novgorod, Bergen og London, så de kom vidt omkring. Flere gange var forbundet i krig med Danmark.

Derfor har Störtebeker også lavet en ”Hanse-Porter”. Man kan måske sige ”inspireret af samarbejdet med de baltiske lande”, men det holder vist ikke helt historisk. Men det er en undergæret baltisk porter.

Sammenligner man med vores egen ”Limfjordsporter”, der også er en baltisk porter, har de ikke andet til fælles end typebetegnelsen. De er så forskellige som nogen, og egentlig ikke sammenlignelige.

Det er en af de sødeste porter jeg har smagt. Den er på 4.0%, så det er ikke en kraftig sag. Mørkebrun med gråligt skum. Sødlig duft med kaffearoma ( kaffe med 4 teskefulde sukker ). Den føles umiddelbart blød i munden, men bruser op til sidst og det er denne friskhed, der hæver øllet op. Smagen lægger sig meget nær en dansk hvidtøl, men som sagt giver kulsyren den et andet præg. Denne passede fint til vores aftensmad, der bare bestod af højt belagt smørrebrød. Jeg vakler lidt i karakteren – den er meget sød, men er på den anden side et alternativ til de andre portere, så alene det giver en berettigelse.

Karakter 3(+)

Tid til en øl - Bellerose Blonde

17. Oktober 2013

I dag havde vi endnu en fantastisk dansetime med vores instruktør Simon. I denne uge har vi fået sat nogle flere detaljer på dansen, så der er noget at arbejde med, når de almindelige timer begynder igen. Simon er meget engageret og målrette i sin undervisning, men gør også en stor indsats for at lave en hyggelig stemning og et godt sammenhold på sine dansehold. Vi sidder altid bagefter og får et glas vin/øl, samt mere eller mindre sunde snacks.

Nu ved han godt at jeg er mest til øl, og derfor tilbød han i dag at tage en øl med, så kunne vi hygge os efter solotimen. Og han havde fundet en fransk øl – ”Bellerose Blonde” på 6,5%. Det er en øl, der på det seneste har vundet flere priser – guld i London i 2010, 2011 og guld i Paris 2012.

På bagsiden læser vi at ”den er brygget med inspiration fra 50’erne, hvor øl var intenst humlede og meget forfriskende.”. Der er brugt tre forskellige humletyper, men ikke nævnt hvilke.

Bryggeriet ligger i den flamske del af Frankrig – i Saint-Armand-les-Eaux. Det blev grundlagt i 1998 under navnet Brasserie des Amis Reunis. Støttet af EU og på foranledning af en gruppe filmfolk og skuespillere fra filmen Germinal ( bla. Gerald Depardieu ). I 2002 skifter det navn til Brasserie Saint Armand les Eaux.

Bryggeriet lukker, men åbner kort tid efter – i 2005 – under navnet Brasserie des Sources. Det er Jean-Luc Robert Butez der bestyrer det.

Det er en orangegylden øl med fine bobler. Skummet forsvandt hurtigt i danseskolen glas, men det virker ellers pænt kraftigt. Der er duft af lys frugt – lidt blomme og abrikos, samt en skarpere note af grape. Den er forfriskende - som bryggeriet hævder, og bitterheden får også lov at markere sig. Måske er det rigtigt at øl var mere bitre i 50’erne ( jeg drak ikke meget øl dengang – jeg var 3 år da de sluttede ), men ellers mener jeg det er et nyere fænomen at bruge mere humle i fransk/belgiske øl. Her er det lykkedes at skabe en god og forfriskende helhed.

Karakter 4