19. Oktober 2013
I dag kom Jakob forbi med nogle øl, han
havde billigt til salg. Han havde heldigvis tid til at smage en øl, så vi kunne
få en hyggelig sludder over bordet. Det blev til en ”Innis & Gunn Irish
Whiskey Cask” og den sidste øl i serien fra Störtebeker – ”Schwarzbier”.
Jeg har tidligere skrevet om denne øl (
sep. 2009 ) og jeg må sige min opfattelse ikke har ændret sig så meget siden.
Schwarzbier falder godt i min smag, fordi den ikke bliver tung, men har en
letdrikkelig fremtoning. Også selv om den har en del sødme, som det er
tilfældet her.
På vores tur til Skotland besøgte vi
også Traquair House/ Brewery i Innerleithen. Bryggeriet er et af mine absolutte
favoritter, især pga deres uforlignelige ”Jacobite Ale”.
Slottet er den ældste endnu beboede bygning
i Skotland og absolut et besøg værd. Man kan se slottet med dets smalle trapper
og hemmelige løngange, og man kan fare vild i deres store labyrint i haven.
Brygmesteren Ian Cameron var desværre
ikke på arbejde, da vi var der, men vi kunne få et kig ind i bryghuset, der
ikke er ret stort. Der var låst af til gæringsrummet, hvor øllet stadig gæres
på de 200 år gamle egetræskar.
Til gengæld fik jeg en længere snak med
Frank Smith, der hjælper til med at brygge. Jeg spurgte bla. om det var
sandsynligt, at man genoptog brygningen af ”Laird’s Liquor”. Det er en øl, der
næsten nåede op på siden af ”Jacobite Ale”, men han måtte bedrøve mig med, at
den var lagt i graven. Det var faktisk kun i Danmark, at denne øl blev en
succes, fordi det kun er her vi sætter så stor pris på lakrids. Flere folk
havde pris ”Jacobite Ale” for de fine lakridsnoter, hvilket havde undret
bryggerne, da der ikke er lakrids i den. Men englændere og skotter forveksler
ofte lakrids med anis, og denne note kan man bla. finde i Jacobite. Det er på
den baggrund, man udviklede ”Laird’s Liquor”.
Bryggeriet er som nævnt ikke så stort,
og da efterspørgslen fra Brasilien på ”Jacobite Ale” steg voldsomt, måtte man
træffe den beslutning at lukke ned for produktionen af ”Laird’s Liquor” for at
kunne følge med. Jeg spurgte, hvorfor man netop i Brasilien var faldet for
Traquair. Det er meget trendy at drikke ”single malt scotch whisky” i
Brasilien, og derfor er det blevet populært at supplere whiskyen med en
traditionel skotsk ale. Ofte bestiller man en half & half ( ikke at de
bliver blandet sammen – man får lidt mindre af hver for samme penge ). Og
brasilianerne har i høj grad kastet deres kærlighed på Traquairs øl, hvilket er
meget forståeligt. Det samme gælder faktisk i Japan, hvor interessen for skotsk
whisky og skotsk ale også er stor. Forhåbentlig er der stadig lidt til overs
til at sende til Ølkonsortiet i Aalborg.
I frokoststuen var de løbet tør for ”House
Ale”, hvilket måske var meget godt, for jeg skulle jo køre videre – og det
endda i den forkerte side. Så jeg nøjedes med den lettere ”Bear Ale” på 5,0%.
Derefter så vi slottet, så den kunne nå
at dampe af. Jeg fik også købt et glas og en T-shirt, men kunne ikke bringe øl
med hjem, for Ryanair tillader ikke overvægt. Heldigvis har jeg flere øl
stående herhjemme i skabet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar