13. Oktober 2013
I
sidste weekend besøgte vi – som tidligere nævnt – vores datter og svigersøn i
Skotland. Søndag kørte vi til øen Mull – en af De Indre Hebrider. Her skulle vi
bo på et gammelt slot – Glengorm – der lå på øens nordspids, helt ude ved
havet. Vi havde en dejlig tur gennem det skotske landskab til Oban, hvor vi
skulle tage færgen til Mull.
Ombord
fik vi frokost og dertil kunne man nyde den lokale øl fra Isle Of Mull Brewing
Company.
Det
var en pale ale – ”Galleon Gold”.
I
1588 sank en spansk galeon fra Den Spanske Armada i Tobermory Bay. Ombord var en
tilfangetaget skotsk klanleder MacLean, men det lykkedes ham at slippe fri og
antænde krudtkammeret, så skibet eksploderede. Man har fundet kobber og sølvstykker,
men aldrig den store skat, der hævdes at have været ombord.
Tobermory
er den eneste rigtige by på Mull, men den har både et whiskydestillery og et
bryggeri. Isle Of Mull Brewing Company åbnede i maj 2005, med hjælp fra Oban
Bay Brewery. I 2010 blev samarbejdet mere formaliseret, så der er ikke rigtig
et bryggeri i Tobermory mere, men der er planer om at åbne et lille bryggeri,
så der er noget for turisterne.
”Galleon
Gold” er en pale ale ( ”almost lager like” ) på 4,1%. Den har en smuk solgylden
farve – selv i færgens plastikglas. Få dovne bobler danner et blødt, hvidt
skumlag på toppen. Aromaen er præget af en blomster/frugtagtig noter, der giver
et sommerligt indtryk. Humlen giver som balance nogle friskere citrusnoter. I
det hele tage spiller humlen ind med et godt bid og en fin smag af citrus. En
behagelig overraskelse.
Karakter
4
De
fleste veje på Mull er ensporede med et væld af vigepladser. Der var heldigvis
ikke så meget trafik på denne tid af året, og da slet ikke ud til vores slot.
Her fik vi to værelser med himmelseng og udsigt over vandet, Vi gik en frisk
tur ned til havet, inden vi tog ind til Tobermory igen for at få noget
aftensmad.
Der
havde de naturligvis flere øl fra Mull.
”The
Red Monk Of Iona” er en amber ale på 4,2%. Iona er en lille ø udfor Mull, hvor
et af Skotlands første klostre lå. Det
er en mørk rødlig øl med tyndt cremet skum. Den har en maltet duft af
flødekaramel. Engelsk –og skotsk cask ale kan godt virke en anelse fladt i
munden og det var også tilfældet her. Jeg foretrækker faktisk flaskeøl, selvom
det ikke er pænt at sige. Smagen er sødlig maltet og virker noget neutral.
Karakter
3+
Jeg
smagte også deres Brown Ale, men den havde jeg i mellemtiden købt på flaske, så
den venter lige lidt.
Tilbage
på slottet satte vi os i pejsestuen. Der var ild i kaminen og ovenpå bogreolen
stod der 17 flasker skotsk whisky – til fri afbenyttelse. Hverken kone, datter
eller svigersøn drikker whisky – selvom de prøvede en enkelt – så jeg måtte jo
tage for mig af retterne. Men 17 whiskyer er alligevel en for stor mundfuld, så
jeg besluttede at prøve whisky fra Hebriderne – Islay ( Bunnahabhain, Laphroig
), Jura ( Jura Superstition ), Arran ( Arran ), Skye ( Talisker ). Jeg smagte
ikke den fra Mull, for vi skulle besøge destilleriet dagen efter. Derimod
smagte jeg på en fra Oban ( Oban ).
Det
blev til en hyggelig aften.
Næste
formiddag var vejen spærret af en flok skotsk højlandskvæg, der absolut ikke
havde til sinds at flytte sig, heller ikke selvom jeg dyttede. Langsom banede
vi os vej gennem flokket, og håbede at vi ikke fik et af de store horn ind
gennem sideruden. Vi nåede lige frem til tiden til vores whiskyrundvisning.
Tobermory
Distillery er det mindste destilleri i Skotland og også et af de ældste. Det stammer
fra 1798 og har kun en lille lagerkapacitet. Mange af deres tønder ligger på
Islay eller i Oban. De laver to typer – ”Tobermory” og den røgede ”Ledaig”. Der
var en enkelt smagsprøve med i rundturen, men man kunne tilkøbe en ekstra. Igen
prøvede mine ledsagere en enkelt, lille whisky, men de kunne stadig ikke lide
det. Vi fik en hyggelig snak med to engelske par fra Manchester. Vi tre voksne
mænd havde alle bestilt to smagsprøver.
Derefter
tog vi en rundtur på den nordlige del af øen. De går langsomt på de små,
krogede veje med kun et spor.
Tirsdag
aften åbnede jeg den sidste øl fra Isle of Mull – ”The Terror of Tobermory”.
Jeg var nødt til at drikke den – der var vægtgrænse på flyturen.
I
1940 blev der i Tobermory oprettet en skole til anti-ubåd-kamp. Sir Gilbert
Stephenson ledede de intensive 3 ugers kurser og han var kendt for sine brutale
og kontroversielle metoder. Der blev efterfølgende skrevet en bog om ham med
titlen ”The terror of Tobermory”.
Det
er en brown ale på 4,6% - i hvert fald i flaskeudgaven. Det er en klar, brun øl
( cask udgaven er mere uklar ) med en maltet duft af rosin og karamel. Der er
brugt tre forskellige farvede malte. Flaskeudgaven har mere liv end fadet. Smagen
er maltet, men der er et underligt syrligt præg, jeg ikke helt forstår. Det er
mest udpræget i caskudgaven. En god, bitter eftersmag.
Karakter
3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar