Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 4. marts 2015

Tid til en øl - Greene King Double Hop Monster IPA



4. Marts 2015

Greene King fra Suffolk i England har for nyligt lanceret deres fremragende ”Strong Suffolk” i en ny 33 cl flaske, og med en mere moderne etiket, der signalerer ”specialøl” i højere grad end tidligere. 


Denne øl kan fås i vores lokale Brugs, og sammen med den er der kommet en ny øl – ”Double Hop Monster IPA”. Her ser vi et to-hovedet monster/drage på etiketten. Det er den mest humlede øl Greene King har fremstillet. Den er tørhumlet, men der er ikke oplyst med hvad.

Det er en aromatisk øl på 7,2%. Flot gylden i glasset og med en kraftig duft at eksotisk citrus. Den har et godt bid og smagen er glimrende. Humlebitterheden er fremtrædende, men det er jo en engelsk øl, så den bliver ikke overvældende. Jeg vil gætte på en IBU omkring 60. Humlesmagen hænger godt ved i eftersmagen, så man ikke sidder tilbage med ren bitterhed. Det kan jeg godt lide.

Karakter 4

”Double Hop Monster IPA” er en del af en ny serie af sæsonøl, som Greene King lancerede i 2014. Den vil kun være tilgængelig et stykke tid, så kommer der hver anden måned en ny øl på markedet. Den næste, der dukker op her i marts/april, er en amerikansk inspireret pale ale ved navn ”Yardbird”.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar