Tid til en øl - Aalborg Beerwalk / The Wharf

12. Juni 2010

I går besluttede jeg at udforske Aalborg Beerwalk og heldigvis var 2 gode venner med på ideen. Aalborg Beerwalk er et samarbejde mellem Danske Ølentusiaster og VisitAalborg. Man køber et Beerwalk kit bestående af et 15 cl smageglas, en beskrivelse af 6 pubber i Aalborg midtby og 6 kuponer, der kan byttes til en fadøl efter eget valg. Det kan købes flere steder i Aalborg. Vi købte vores på Turistbureauet. Prisen er 100 kr.

Vi begyndte vores odyssé på The Wharf, for en af deltagerne kom lidt senere og det lå nærmest hans busstoppested.

The Wharf har et af de største udvalg af fadøl – der er 26 forskellige haner – et par stykker var dog ude af drift, da vi var der. Der er naturligvis engelsk real ale, men også tysk øl ( Schneider og St. Georgen Bräu ), et par haner med Hancock og et par med cider. Derudover var der også en afdeling med irsk øl.

Rummet er langt og smalt, med en afdeling med borde i den ene ende. Bardisken er lang og fadene bag disken giver en god atmosfære. Rummet er lyst og virker måske en smule køligt. Nu var vi der tidligt og der var ikke så mange gæster. Måske er stemningen mere fortættet senere på aftenen. Men der er nu hyggeligt nok og vi kunne følge med i åbningskampen på TVskærmen. The Wharf ejes af Iain Russel der også ejer Charlies Pub i København. Indimellem er det nødvendigt at tale engelsk, men i går var det danskere bag disken.

Udvalget af øl er som sagt stort og man finder nemt øl, man ikke har smagt før. Også fordi der ofte skiftes i sortimentet. Mens vi ventede på sidstemanden fik vi trang til en øl, og købte en halfpint ( vi ville ikke starte på den officielle beerwalk før vi var fuldtallige ) ” Dublin Porter”

Den stammer fra Porterhouse brewery, der blev grundlagt i 1989 af Liam La Hart og som ejer flere pub i Irland og England. I 1996 åbnede de en pub i Dublin. Jeg kan dog ikke finde oplysninger om ”Dublin Porter” på deres hjemmeside.

Den er kulsort med blødt hvidt skum. Duften er ristet og den har en meget blød og lækker tekstur. Smagen er også mørk ristet, men indledes med et sødt strejf af chokolade.

Karakter 4                                                                          

 

Derefter indledte vi vores nye smageglas med en ”Kellerbier” fra St. Georgen Bräu. Bryggeriet ligger i byen Buttenheim i nærheden af Bamberg i Franken. Her brygges netop ”Kellerbier”, som en af egnens særlig øltyper. ( Jeg har skrevet om denne type tidligere ).  St. Georgen Kellerbier blev første gang brygget i 1624 af Georg Modschiedler og familien overtog bryggeriet i 1814 og har ejet det siden. Den er på 4,9% og ufiltreret – naturligvis. Gylden med fyldigt, blødt skum. Det var svært af fornemme duften i det smalle glas. God fyldig smag med masser af blomst i eftersmagen. Derudover en god, men lidt sur bitterhed.

Karakter 4                                                                                                                           

The Wharf er helt klart et besøg værd, og helt sikkert et af de steder, hvor man kan smage flest nye og ukendte øl. Det har modtaget ølentusiasterne guldmærke i mange år.

Tid til en øl - Odo / Harold’s Revenge

9. Juni 2010

Det sidste bryggeri Torben Mathews præsenterede, ligger i Normandiet – langt, langt væk fra alting. Han måtte krydse adskillige floder inden han nåede frem til Le Brewery. Navnet siger sådan set det hele, for det er endnu et fransk bryggeri ejet af en englænder – Steve Skews. En vildmand – Torben Mathews beskrev ham nærmest som en galning, men alligevel dybt fascinerende. Han sælger sine øl i de nærmeste byer – henholdvis 15 km og 17 km væk. Der er ikke andet at drikke på egnen, så det går rigtigt godt, hævder han.

Steve Skews og hans kone Jane havde oprindeligt købt en ciderfarm, men den kraftige storm i 1999 ødelagde høsten og de besluttede derfor at starte et bryggeri i stedet.

Bryggeriet benævnes – som så mange i Frankrig - som Brasserie Artisanale, hvilket betyder kunsthåndværk. Men Steve Skews har opdaget en interessant forklaring på navnet. Hvis man deler ordet op, får man følgende – ”Art is an ale” ( det er simpelthen fantastisk ). Og det er gode kunstneriske øl, han brygger.

”Odo” er navnet på Wilhelm Erobrerens bror. Wilhelm drog ud fra Normandiet i 1066 og erobrede England. (Normandiet hedder sådan, fordi den franske konge ikke ville kæmpe mod de vilde vikinger fra nord, og derfor skænkede dem noget land på den franske kyst. ). Det er en Milkstout på 6,6 %.  Mælken stammer fra naboens ko, og så er der ægte østersskaller ( som der bør være ) i. De er hentet 50 km væk, og man taler stadig om den forfærdelige stank, de udsendte hele vejen hjem. Det er en kulsort øl med kraftigt brunt skum. Der er lidt duft af kaffe latte. God fylde og en dejlig blød tekstur, der skyldes østersskallerne. Dem kan man derimod ikke decideret smage, men der er mørk frugt og en god, rund kaffesmag

Karakter 5

Det var aftenens bedste øl.

Vi sluttede af med en anden øl fra Le Brewery – ”Harold’s Revenge”. Harold var konge af England og havde netop afsluttet et slag ved den nordlige grænse, da han hørte at Wilhelm var på vej. Hans mænd var døddrukne efter sejren, men han fik dem da på benene og så vaklede de til kamp igen og blev fuldstændig slagtet af de indtrængende normannere. Harold selv fik en pil i øjet.

Det er en old ale – en krydret ale. Det er ikke oplyst hvilke krydderier der er i, men de vokser i lokalområdet. Jeg synes, jeg kunne smage ene, men det er et rent gæt. Det er en mørk øl med et rødligt skær. Skummet er nærmest beige. Procenten er aftenens højeste  - 7,6 %.  Meget kompleks krydret duft. Det gælder også smagen, og der sluttes af med en fin markant bitterhed. Som det ofte er med krydrede øl, er den spændende, men smagen bliver lidt for påtrængende i længden.

Karakter 4+

På bagsideetiketten står der tekst på både fransk og engelsk. Her kan man bla. læse:

”A bloke called William buggered England in 1066. The descendant of Harold are back to reciprocate”

Torben Mathews spurgte, hvad franskmændene sagde til det, og svaret var – at de ikke kan læse engelsk og der ikke står det samme i den franske tekst. Der står bare noget om en traditionel engelsk øltype osv.

Det var afslutningen på en yderst festlig ølsmagning, hvor vi også fik meget at vide – ikke mindst om forholdet mellem englændere og franskmænd. Vil man have alle historierne, må man selv møde op til en af hans smagninger.

Tid til en øl - Bieres 23 India Pale Ale

8. Juni 2010

Vi fortsætter jagten på fransk øl sammen med Torben Mathews. Den gang skal vi længere sydover. Torben Mathews havde opdaget et bryggeri ved navn Bieres 23 i en lille by – La Creuse . syd for Limoges. Det viste sig at Limoges lå væsentlig sydligere end han havde regnet med, så det blev en længere køretur. Han havde talt med bryggerens kone, Sharon på sit udmærkede fransk, og øvede sig nu i bilen på havde han skulle spørge om.

Da han nåede frem, blev han mødt af Sharon og John Davidson, der var ved at falde om af grin. De var englændere og syntes, det var morsomt at lade som om de var franske. Og så vidt jeg kunne forstå kendte de godt Torben Mathews.

Sharon og John Davidson havde i 1995 startet Swale Brewery i England og havde flere prisvindende øl bag sig. Nu var de gået på pension i Frankrig, men var kommet til at kede sig bravt, og var derfor begyndt at brygge igen. De brygger både øl i fransk og engelsk stil, og forsøger at lære franskmændene at sætte pris på humle.

Derfor har de bla. brygget en IPA, der har fået navnet ”Bieres 23 India Pale Ale” . Det er en gylden øl uden skum og med – for mig - ukendt alkoholprocent. Der er en svag duft af humle. Det er en real ale uden kulsyre, og derfor kan den virke lidt doven, men egentlig meget behagelig. ( På spørgsmålet om, hvordan han vovede at brygge sådan var svaret – at vinen i området var elendig, så der var ikke så meget andet at drikke end Davidsons øl ). Smagen indledes med lidt sødme og så dukker en aromatisk humlebitterhed op. Sammenlignet med engelske og især amerikanske IPA’er er den meget afdæmpet, men den fungerer godt alligevel. Reelt set måske mere en almindelig pale ale, men når man kender baggrunden giver det lette humling mening.

Karakter 4

Tid til en øl - L’Ambrée d’Esquelbecq / La Rouge de Flandres

7. Juni 2010

I nærheden af Dunkirk ligger byen Esquelbecq, og her oprettede Daniel Thiriez i 1995 et bryggeri opkaldt efter ham selv – Brasserie Thiriez. Indtil 1945 havde Brasserie Poitevin til huse i bygningen, men de måtte som så mange andre lukke efter krigen. Nu er der atter et bryggeri med smagelokale.

Den første øl, vi smagte fra bryggeriet, var L’Ambrée d’Esquelbecq, der stammer fra 1997. Det var den første juleøl fra bryggeriet, men de har nu sendt en anden på markedet, og L’Ambrée kan nu fås hele året. Det er en mørkgylden øl på 5,8%, uklar og med offwhite skum. Brygget med pilsner- og münchenermalt. Aromaen er overraskende syrlig med en krydret duft af vineddike. Det fremgår ikke om der er lidt vildgær i, men bryggeriet benytter en særlig gærtype, der opbevares på et laboratorium i Bruxelles. Smagen er også domineret at denne syrlige eddikenote, men det er ikke ubehageligt –kun en del anderledes. Der er brugt Saaz og Brewer’s Gold, men humlen kommer aldrig frem og dominerer.

Karakter 3+

Aftenens anden øl er opkaldt efter en en lokal kvægrace – ”La Rouge Flamande”. Den blev brygget til afsløringen at en statue af en ko i 1999. Der er også en belgisk øltype, der går under det navn - Vlaams Rood. La Rouge de Flamande” er selvfølgelig en rød øl. Den har dog ikke den typiske syrlige snert, der hører til ( og som L’Ambrée havde ), men fremstår ufiltreret, rød og med offwhite skum. Duften er svag af frugt. Den føles livlig og let i munden. Smagen er lidt undelig sød med frugtnoter, der minder om engelsk frugtvingummi. Der er en antydning af humlebitterhed i eftersmagen.

Karakter 3+

Tid til en øl - Biere de Printemps / Hildegarde Blonde

6. Juni 2010

I går og i dag er jeg kommet i gang med at male kulisser til ”Annie”, der skal opføres til sommer på Skansen i Hals. Det er sjovt at være med til. Det er foreløbig bare mig, der maler, og så er der en enkelt fyr, der har knoklet i lang til med at save og hamre og bygge kulisserne op fra bunden. Nu må vi se om vi kan få andre med senere.

I går var der jo også fransk ølsmagning med Torben Mathews. På øl rejser rundt i det nordlige Frankrig er han også kommet til Brasserie St. Germain, der ligger i Aix Noulette. Bryggeriet stammer fra 2003 og er et af de nye bryggerier i området. I begyndelsen at 1900tallet var der næsten 2000 bryggerier, men 1. Verdenskrig ødelagde det meste af området. ( Her blev kæmpet skyttegravskrig i flere år ) og 2. Verdenskrig smadrede resten, så der kun var 20 bryggerier tilbage efter krigen. Da Torben Mathews første gang var på rejse til regionen, var tallet kommet op på 156 og nu er der 380, så det går den rigtige vej.

Bryggeren Stephane Bogaert vil gerne brygge mere humlede øl end man normalt bruger på egnen. Derfor er han gået tilbage i historien til en af de første skribenter, der omtalt humle i øl – den store mystiker fra 1100tallet Hildegard von Bingen. Hun forskede meget i urter indvirken og har udover humlen beskrevet hampplantens beroligende virkning. Hun var tillige den største kvindelige ( og en af de eneste ) komponist i middelalderen, og er for tiden den mest spillede middelalderkomponist på den klassiske musikscene.

Ifølge overleveringen skrev Hildegard en bog – ” Goderne ved øl” – men den er forsvundet og nogle hævder den aldrig har eksisteret. Men legenden siger, at Hildegard på Side 24 afslører en stor hemmelighed, som mange siden har forsøgt at finde ud af. Hvad det er, vides ikke? Men Stephane mener, at det er humlens gavnlige indvirkning på vores sind. Derfor er alle øl benævnt ”Page 24”

Den første øl vi smagte, var nu ikke specielt humlet, i hvert fald ikke med amerikanske doseringer in mente, men måske efter franske forhold.. Biere de Printemps ( Forårsøl ) er en blond på 6,0%. Der er udelukkende benyttet franske ingredienser. Den er sløret gylden med hvidt skum. Duften er præget af lys frugt. Livlig i munden. Der er en let frugtig smag, der går over i en beskeden humlebitterhed.

Karakter 4

Den anden øl er luksus udgaven. ”Reserve Hildegarde Blonde” på 6,9%. Der eksisterer også en Ambree-udgave. Den er humlet med Brewer’s Gold og Strisselspalt, der begge bliver dyrket i lokalområdet. Også her er alle ingredienser franske. Den ligner den anden blond en del, men smagen er mere kompleks med et lille syrligt strejf og en dejlig sød afslutning. Også her fornemmes humlen til allersidst, men er stadig ikke dominerende.

Karakter 4+

”Hildegarde Blonde” vandt guld ved ølfestivalen i Paris 2009.

                                       



Tid til en øl - Torben Mathews / La Bavaisienne

5. Juni 2010

I dag ( grundlovsdag ) afholdt ølentusiasterne i Aalborg en ølsmagning med Torben Mathews fra Kolding. Han har i 20 år drevet pubben ”You’ll never walk alone”, der er et af landets bedste udskænkningssteder for øl. ( efter sigende – jeg har ikke selv været der ). Torben Mathews rejser også rundt til forskellige øl regioner og finder frem til spændende, ukendte øl, som han importerer til Danmark. Aftenens emne var Fransk Øl.

Torben Mathews er en gudsbenådet fortæller og har så mange anekdoter og oplevelser, at det er en sand fornøjelse at høre på. Det er sjældent, jeg har grinet så meget til en ølsmagning. Med dette emne fulgte også en helt del vitser omkring franskmænd, men jeg vil ikke begynde at referere det hele, men bare opfordre til at høre ham fortælle, hvis I får mulighed for det.

Den første øl, han præsenterede os for, er yderst sjælden i Danmark. Det er ”La Bavaisienne” fra bryggeriet ”Brasserie Theillier” i Picardiet. Han havde prøvet at ringe i forvejen, for at høre om det var muligt at besøge bryggeriet og købe nogle øl, men var blevet afvist med et klart og surt: ”No”.

Alligevel troppede han op på gården – selv efter at været blevet advaret af folkene på nabobryggeriet. Nogle af øllene var blevet rost til skyerne på Ratebeer. Han blev mødt af sønnen – Michel Theillier - der var en smule afvisende, men han kunne dog få lov at købe 100 flasker af den eneste type, de lige havde på lager. I det samme dukkede moderen op og aftalen blev hurtigt reduceret til 60 flasker, og det var nogle af disse vi fik af smage.

”La Bavaisienne” betyder sandsynligvis ”Sædemanden” – at dømme efter billedet på etiketten. Det er en Biere de Garde – en ”gemmeøl”. Disse øl blev brygget sidst på sæsonen og var beregnet til at holde gennem sommerens varme dage.

Det er en gylden øl på 6,5%. Der er ingen bobler og kun et svag hvidt skumlag. Duften er af  lyst malt og en svag skarp, syrlig note trænger sig også på. Dette mærkes også i smagen, der dog domineres af en lys frugtnote. Der er en fin eftersmag, med en let bitterhed. (Humlebitterhed er ikke så efterspurgt i Frankrig )

Karakter 3+

Tid til en øl - Reissdorf Kölsch

4. juni 2010

I dag har vi fået ny computer. Den gamle var aldeles færdig og ville til sidst ikke gå på nettet mere. Vores dejlige svigersøn var her for at sætte det hele op. Mail og Internet og alle de andre dokumenter, vi havde gemt fra den gamle pc.

Vi nød en øl i sommervarmen til aftensmaden – pølser på grill. Og dertil en lys øl, som jeg havde fundet på tilbud i Ølkonsortiet – Reissdorf Kölsch. Jeg har smagt 2 kölsch før (”Früh” og ”Gaffel”)  men kan se at jeg ikke har skrevet om dem før.

Kölsch er den regionale øltype fra Köln. Det er en overgæret øl – altså egentlig en ale, men overgæren er tilsat ved væsentlig lavere temperatur end normalt ( 10 – 12 grader ) og det giver en slankere øl, der minder meget om en pilsner. Man kender noget tilsvarende fra nabobyen Düsseldorf, hvor man brygger den lidt mørkere Altbier. Navnet er beskyttet, så kun øl, der stammer fra Köln, må benævnes kölsch.

Den er brygget på lys malt og en 1/5 hvedemalt, der er med til at mildne den. Derudover er den koldmodnet i 2-3 uger, hvilket også er med til at lette den. Jeg har tidligere været en anelse skuffet, fordi jeg syntes den mindede for meget om en pilsner, men jeg begynder at sætte mere pris på typen efterhånden.

Det er en meget lys øl, med kraftigt hvidt skum og en eksplosion af bobler. Duften er let med en anelse lys byg og lidt kiksenoter. Den føles utroligt sprudlende og let i munden. Smagen er afdæmpet og en smule frugtig, og jeg har måske før savnet lidt mere kraft og bitterhed. Med det er slet ikke formålet. Det er en behagelig let øl, der på mange måder minder om en international pilsner, men den føles mere samlet og rund i det. Der er ikke nævneværdig bitterhed i eftersmagen.

Karakter 3+

”Kölsch” serveres i små glas ( 20 cl ) af hurtige tjenere i blå forklæder. De benævnes Köbes, og de bærer de små glas rundt på en lille bakke, hvor glassene står i små huller for ikke at vælte. Selvom det er små glas, kan man let få nok indenbords, for der bliver sat et nyt glas foran en, indtil man siger stop.

Bryggeriet Reissdorf blev grundlagt i 1894 af Heinrich Reissdorf, Bryggeriet producerer ikke Andet end kölsch. De har også en alkoholfri udgave. På deres hjemmeside kan man tage en virtuel 360^O rundtur på bryggeriet.