Tid til en øl - Det Bette Ølhus / Kasteel Cuvee

27. Juli 2011

Min kone og datter drikker ikke øl. Min datter vil gerne, men kan ikke lide det. Hun prøver – f.eks med den nye Jacobsen ”Velvet Ale”, der efter min bedste overbevisning ikke smager af øl, men det synes hun, den gør. Så det er nok ikke det mest spændende at gå med mig på ølvisit, men de er begge to søde til at gøre det. Vi fik anbefalet en ”Lindemanns Kriek” som en øl, der ikke smager som andre øl. Det er jo en syrlig, spontangæret øl med en hel del sukker, og min datter gjorde et forsøg med den. Den smagte ikke af øl, men hun drak kun det halve, inden hun gik over til kakao. Så drak min kone resten. Så nu har jeg fotobevis, hvor de begge drikker øl, men det bliver nok ikke noget, der bliver gentaget ofte. Set fra den positive side betyder det, at jeg kan have mine øl i fred, men det kunne nu være hyggeligt at dele indimellem.

Vera Zobbe blev forelsket i belgisk øl under en ferie i Bruxelles i 2001. Her fik hun serveret en Kasteel Bruin på 11,0% til en broccolitærte. Det var en smagsoplevelse, der forandrede hendes syn på øl for altid.  I 2005 åbnede hun ”Det Bette Ølhus” i Skagen med et sortiment på 69 øl, og i 2007 åbnede hun endnu en butik i Ålbæk. Her var mere plads og året efter udvidede hun med en ølcafe efter belgisk mønster, og butikken i Skagen lukkede. I 2010 modtog hun Danske Ølentusiasters Regionspris for sin store indsats for øllet i Nordjylland.

På kortet over fadøl stod ”Kasteel Bruin” netop anført, men jeg fik at vide at den lige var udgået. Jeg havde jo også smagt den – med stor fornøjelse – i ”Det Belgisk Ølhus” på Tenerife sidste efterår, hvor jeg fik tiltusket mig et glas. Men Vera ville sætte en specialitet på kortet i stedet. En udgave af ”Kasteel Bruin”, der havde lagret i 10 år. Den går under navnet ”Kasteel Cuvee”. Det er ikke en øl man støder på hver dag.

Den er naturligvis stadig på 11,0% - i hvert fald hvis man skal tro etiketten, men med belgisk øl kan man ikke være sikker. Vera fortalte, at det var en amerikansk importør, der fortrød sin bestilling, og brygmesteren på Kasteel gemte ærgerligt tønderne væk bagerst i lageret og glemte alt om dem. 10 år senere dukkede de frem og smagte så godt, at man nu altid sætter lidt af produktionen til side for lagring.

 

Man må jo sige, at den ligner ”Kasteel Bruin” fuldstændig. Det er ikke til at se forskel. Men det er en ganske anden smagsoplevelse – ikke nødvendigvis bedre end originalen, men anderledes. Den er meget rundere og blødere.

Det er en kulsort øl, der næsten ligner tyktflydende olie, hvid det ikke var for den svage skumkant på toppen. Mørk duft af sveske og lakrids. Blød og fyldig i munden. Den varmede godt, hvilket der også var brug for på sådan en regnvåd dag. Fyldig, kompleks smag med mørk, sød frugt og lakrids. Der er næsten ingen bitterhed at spore, men en lang eftersmag, der fryder ind i hjertet.

Karakter 5+

Tid til en øl - Det Bette Ølhus / Straffe Hendrik Tripel

26. Juli 2011

Vi har været på en lille campingferie ved Aalbæk Strand Camping. Turen havde 3 formål.

For det første skulle vi prøve vores nye telt. Vores allerførste telt var et lille 2-personers kuppeltelt beregnet til traveture i Norges fjelde og senere til cykelture i Danmark. Det vejede næsten ingenting, og var derfor temmelig dyrt. Senere da familien voksede og teltet var blevet spist af mus, købte vi et nyt. Denne gang beregnet til bil og væsentligt tungere – prisen var lavere en det lille telt. Det har vi haft stor fornøjelse af. De sidste år har vi ikke camperet med telt, men nu købte vi et endnu større telt, hvor man kan stå oprejst i. Og nogle ekstra tykke liggeunderlag – jo, man er vel kommet op i årene. Nu skulle teltet indvies og det klarede sig fint – det regnede endda meget af tiden.

For det andet skulle vi prøve Aalbæk Campings nye svømmesø – herom senere.

Og for det tredje skulle vi besøge ”Det Bette Ølhus”, der lå 200 m henne af gaden i Aalbæk. Det er et af de få steder i landet, hvor man kan opleve en ægte belgisk ølkultur. Det er oftest den engelske/irske kultur vi bliver præsenteret for, og derfor er det spændende at opleve noget andet. ”Det Bette Ølhus” har altid mindst 8 belgiske øl på fad, og der er 240 forskellige belgiske øl på hylderne. Det er et slaraffenland for en ølentusiast. Jeg kender mange belgiske ølmærker, men her stødte jeg på øl, jeg ikke har set andre steder, og også en del øl, jeg aldrig har hørt om.

Det er Vera Zobbe, der ejer ølhuset og som står for alle indkøbene af øl. Hun og manden Frank kører ofte til Belgien, hvor de har mange kontakter, som gør det muligt at få helt specielle øl med hjem. Faktisk skulle de af sted efter lukketid, for at hente nye forsyninger, og jeg spurgte forskrækket om det betød, at der var lukket dagen efter – men nej, der var åbent.

Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til. Da vi ankom mødte vi 2 garvede veteraner fra Aalborgafdelingen af De Danske Ølentusiaster. De var på en tur med familien, og havde været omkring Skagen Bryghus. Nu sad de her og nød nogle gode belgiske øl. For 50 kr. kan man køre Nordjylland tyndt med tog – en ”gakgak-billet”. Jeg har selv planlagt en tilsvarende tur, der dog endnu ikke er blevet til noget, men måske skal den løbe af stablen inden 31. august, hvor gakgak slutter.

Jeg kiggede på det enorme ølmenukort. 8 øl på fad og mange flere på flaske. Jeg kunne se, der var en af fadøllene, jeg ikke havde smagt – ”Straffe Hendrik Tripel” fra Brouwerij De Halve Maan i Brugge. Jeg smagte Quadrupel-udgaven ( den mørke), da der var belgisk ølsmagning på John Bull ( 25 marts 2011 ), men det er den lyse, der er originalen.

”Straffe Hendrik” ( Stærke Hendrik ) blev i 1981 brygget – på borgmesterens opfordring – til afsløringen af en statue af Sint-Arnoldus i Brügge. ( Sint-Arnoldus er helgen for bryggere ). De Halve Maan ( Halvmånen ) stammer fra 1856, men man har kendskab til et bryggeri ved navn Die Maene helt tilbage i 1564. Det var Leon Maes – kendt som Henri I – der grundlagde De Halve Maan, og det er hans familie, der stadig styrer det. Det var Henri IV og hans datter Veronique, der bryggede ”Straffe Hendrik”.

 

Det er en lys tripel på 9.0%, og det blev så stor en succes, at man besluttede at den altid skulle bruges til receptioner på rådhuset. Så det blev en helårsøl. I 1988 overtog Riva produktionen, men i 2008 købte Veronique og hendes mand Xavier Vanneste rettighederne tilbage. Der er benyttet 6 forskellige malttyper og humletyperne er Saaz og Styrian Goldings, formentlig dyrket i Belgien.

Det er en orangegylden øl med en smule slør. Den har fint hvidt skum og en dejlig aroma af appelsin, alkohol og sukker. Der er en god fylde, og den virker varmende, hvilket var dejligt i det regnvåde vejr. Appelsin og sødme kommer også frem i smagen og der afsluttes med en lang eftersmag med lys frugt og en god balancerende bitterhed.

Karakter 5

……   Fortsættes

Tid til en øl - Fuller’s Past Masters XX

23. Juli 2011

I dag har vi set meget TV, for at følge med i den forfærdelige tragedie fra Norge. Det er ufatteligt, det der er hændt, og at så mange menneskers liv er ødelagt pga af en enkelt galning. Det er ikke til at begribe.

Til aften åbnede jeg en god øl for at få noget andet at tænke på. Fuller’s i London er en at mine engelske favoritter. De laver altid god, velsmagende øl. Bryggeriet er gammelt, men blev i 1845 overtaget af John Fuller ( egt. John Fuller, Henry Smith og John Turner ( bryggeriets fulde navn er Fuller, Smith & Turner )). I 1995 bryggede man da også et øl ved navn”1845” på 150 års dagen.

Fuller’s nye tiltag er en serie af gamle opskrifter – ”Past Masters” ( ”De Gamle Mestre” ). Den første øl i denne serie er ”XX”, hvor antallet af x’er angiver hvor stærkt øllet er. 2 x’er er en strong ale – denne er på 7,5%.

Opskriften er fra 2. September 1891. Siden starten har Fuller’s brygmestre ført en håndskreven ”Brewbook”, hvor de nedskrev alle deres erfaringer og opskrifter. Det er derfor muligt at genskabe disse gamle øl, og det er det brygmester John Keeling har sat sig for. Han forsøger at gøre det så nøjagtigt som muligt.

Der ligger en lille video på hjemmesiden, hvor man fortæller om projektet. Her kan man høre at der ikke er benyttet engelsk malt i denne strong ale, hvilket er en overraskelse for bryggeren. Der er brugt Fuggle ( synes jeg at høre) og Goldings humle. Men de nævner at i andre opskrifter har man brugt amerikansk humle. Bitterheden for ”XX” lå i 1891 på 60 – 70 IBU. Billedet på etiketten er af en gruppe bryggere fra omkring år 1900.

”XX” er lagret i 3 måneder på træfade og eftergæret på flasken. Det er en gylden øl med et mørkere skær. Der er mange små livlige bobler og skummet er hvidt med en god fylde. Der er en blomsteragtig aroma, hvor også fyr og noter af brød blander sig. Det er en rund og fyldig smag, hvor bitterheden overtager til sidst på fornem vis.

Karakter 4+

Den næste øl i serien bliver en ”Double Stout” fra 1893. Jeg ved ikke om den allerede er i Danmark, men jeg vil helt klart holde øje med den. ”XX” fandt jeg hos Ølkonsortiet i Aalborg.

Tid til en øl - Allgäuer Doppel Hirsch

21. Juli 2011

Forleden var vi til svigermors 85 års fødselsdag i Brædstrup. Efter kaffen gik vi en tur og faldt ind i en lille butik med en blandet landhandel – kjoler, lys, glas  o.a. – og sandelig om ikke også der var 3 øl fra Hirschbräu i Sonthofen, Allgau. Allgau er et område i det sydvestlige Bayern. Jeg skrev tidligere om en af deres øl – ”Neuschwansteiner” ( 14 okt. 2010 ). Bryggeriet stammer fra 1657 hvor Hans Papst købte brygrettigheder til sit værtshus ”Das Hirsch.” I 1859 købte Josef Anton Höss bryggeriet og det har været i familiens eje lige siden. I dag ejes det af Claudia Höss. Derfor kaldes bryggeriet også ”Privatbrauerei Höss”.

Jeg købte deres ”Doppel Hirsch”. En ”hirsch” er en kronhjort og der er naturligvis 2, der støder gevirene sammen på etiketten. Øltypen ”bock” ( der betyder ”buk” ) er ofte afbilledet med et dyr med horn på etiketten, og når der er 2  er det naturligvis en dobbelbock.

Det er en stærk øl på 7,2%. Den er meget mørk brun og skummet har en lidt offwhite lys farve. Det virker meget blødt med bittesmå bobler. Der er en dejlig maltet duft, hvor karamel træder mest i forgrunden. God fylde i munden. Det er  - naturligvis – sødmen, der dominerer smagen. Også her er karamel og toffee fremtrædende. Der er ikke megen bitterhed at spore, men alligevel aner man den til allersidst i eftersmagen som en fin afrunding af denne øl.

Karakter 4

Tid til en øl - Håndbryg Carl’s IPA

18. Juli 2011

I lørdags havde vi sidste forestilling med ”Robin Hood” på Skansen. Det gik fint, og det har været en stor og spændende oplevelse at være med i hele forløbet.

Desværre var vi ude for en skrækkelig ulykke om søndagen, da vi pakkede det hele sammen. Den store bagvæg på 5x10 m væltede forover og kvæstede to af vores venner. Den ene slap med en lille hjernerystelse og nogle slemme knubs, men den anden brækkede anklen, og skal have gips på i 8 uger. Det kunne dog være gået meget værre. Regnen havde gennemblødt jorden, og et hårdt vindstød trak simpelthen forankringen op af jorden, så væggen væltede. Heldigvis var væggen ikke tungere end vi ved fælles hjælp kunne løfte den og få vores venner trukket fri. Det var en tragisk afslutning på den fantastiske tid, vi har haft.

I dag var vi til svigermors 85 års fødselsdag – til lykke med det. Vi fik en dejlig frokost og boller og kage til eftermiddagskaffen. Min svoger havde stillet to øl, som hans kollega selv har brygget. Hvis jeg ville smage og prøve at bedømme dem.

Her til aften åbnede jeg så den ene, mens vi sad og så Harry Potter 6 på DVD’en. Vi skal i biografen på onsdag og se afslutningen, så vi kan lige nå første del af 7’eren i morgen.

Det er ikke så tit, jeg har haft mulighed for at smage håndbryg, men det er meget spændende. Jeg kender ikke noget til historien bag denne øl – ikke engang, hvem der har brygget den. Måske nævnte min svoger noget, da vi var til hans 60 års fødselsdag, men det har jeg i så fald glemt. Jeg går dog ud fra at bryggeren hedder Carl til fornavn, for denne øl hedder ”Carl’s IPA”. Det er jo nok et navn, det bliver svært at komme igennem med, hvis det var et kommercielt bryg. Mon ikke Carlsberg ville komme på barrikaderne, men nu er det altså kun til internt brug, og så er det faktisk en fin lille morsomhed.

”Carl’s IPA” er faktisk en Imperial IPA ( IIPA ) med masser af amerikansk humle. Jeg har lidt svært ved at tolke tegningen på etiketten, men her oplyses det at det er ”bryg nr. 5” og den er tappet 28-02-2009. Alkoholprocenten er på 5,9%.

Det er en temmelig mørk, ufiltreret øl med et rødligt skær. Skummet kom i den grad ovenud – det har måske ikke haft så godt af bilturen. Men efter den første eksplosion var den helt medgørlig. Skummet er fast med en lidt grov struktur. Der er en kraftig duft af amerikansk humle – måske er det Cascade eller Simcoe, men det er vist egentlig et skud i tågen, for så godt er mit kendskab ikke. Den er let og en smule aggressiv i munden. Meget kraftig humlebitterhed med en god aromatisk humle i starten. Den glider over i en mere ren bitterhed i eftersmagen. Jeg vil tro at IBU >100. Det er i hvert fald en stærk og markant bitterhed.

Karakter 3+ ( måske 4, hvis man er lidt mere humlenørdet end jeg er )

 

Tid til en øl - Søgaard Røverbryg

15. Juli 2011

I går måtte vi aflyse forestillingen om Robin Hood pga. regnvejr. Det var helt mærkeligt ikke at være på scenen, og jeg havde næsten fornemmelsen af, at jeg havde glemt alt. Men det havde jeg heldigvis ikke her til aften, hvor vi var nødt til at afbryde forestillingen et kvarters tid, fordi der kom en byge. Der var ikke udsolgt, men alligevel pænt besøgt. I morgen håber vi naturligvis på udsolgt, da det er sidste gang, vi spiller. Det bliver mærkeligt at stoppe efter så mange ugers intens prøveforløb.

Robin Hood er jo en røver, der tager fra de rige og giver til de fattige. Røvere har nok altid været farlige og forhadte, men er historierne gamle nok, kan man jo se dem i et romantisk skær. Det gælder også vores egen Jens Langkniv og Røverne fra Rold.

På etiketten på dagens øl ( ”til røvere og andet godtfolk” ) får vi fortællingen om Justi, der netop tog fra de rige og hjalp de fattige – hvor som helst han kunne hjælpe, hjalp han. Hans kammerat Reginald mente derimod at de skulle beholde det hele selv, og tredjemanden i banden var Ole Hopsasa, hvis største glæde det var at få slukket sin brændende tørst og synge en munter vise. ( Det passer godt på min egen karakter i Robin Hood). Det lyder som en hyggelig bande, der ikke virker synderlig farlige, men det har de sikkert været.

Røveri er jo en dunkel geschæft, der udføres i det skjulte, og derfor er det naturligvis passende med en ”dunkel” – brygget efter bayersk inspiration. Det er Røverstuen i Rebild, der har fået Søgaards Bryghus i Aalborg til at kreere denne øl. Som jeg nævnte forleden er der mange bryghuse, der satser lokalt med at brygge til lokale institutioner og begivenheder. ”Røverbryg” er en øl, jeg forleden fik foræret af min bror, der havde været på familietur til Rebild Bakker. Tak for det.

”Røverbryg” er en temmelig mørk øl ( 5,5% ), hvor man ikke klart kan se boblerne. Skummet er groft med store bobler og eroderer ret hurtigt. Der er en dejlig maltet duft, hvor karamel træder frem. Den føles let i munden, sådan som man kender det fra Bayern. Den har en meget mørk ristet smag, der blødes lidt op af runde chokoladenoter, inden en temmelig markant bitterhed afslutter oplevelsen. Det er en mørk øl beregnet til mørke planer.

Karakter 4

Tid til en øl - Vestfyen Prins Kristian

13. Juli 2011

I går spillede vi for et utroligt veloplagt publikum, og vi håber at det bliver ligesådan i aften. Det lader heldigvis til at regnen holder sig længere sydpå.

Her til frokost kom jeg forbi ølhylden i den lokale Brugs, og så en øl, jeg kunne smage til frokosten. ”Prins Kristian” fra Bryggeriet Vestfyen. Det var til den billige pris af 3,95 kr. og det er jo ikke det prisleje mine øl plejer at ligge i. Jeg havde måske også mine tvivl om smagskvaliteten, men man skal ikke have fordomme i den retning. Måske kunne jeg blive positivt overrasket – det sker dog ind i mellem.

Vestfyen stammer fra 1885 og de brygger flere kvalitetsøl – bla. Willemoes-serien, men har også en række traditionelle, industrialiserede øl på markedet.

”Prins Kristian” er en guld øl/ luksusøl på 5,9%. Den er brygget på bygmalt, majs og humle ( samt gær og vand ), og tilsat kuldioxid, farvestof og ascorbinsyre ( E300 ). Jeg forventer måske at en luksusøl har lidt mere fylde og smag end en almindelig pilsner, og det er nok grunden til jeg er blevet lidt skuffet.

Det er en lys gylden øl med store spredte bobler. Hvidt skum, der hurtigt bliver slapt og falder sammen. Der er en lidt kunstig aroma, hvor ascorbinsyren blander sig med lys malt/korn. Jeg har sådan set ikke noget imod ascorbinsyre, men det kommer ofte til at virke kunstigt. Det føles let i munden – for let, vil jeg sige. Smagen er sur – som grøn Tuborg – men det er der jo mange der kan lide. Der afsluttes med en udpræget bitterhed, der står ret alene. Det er jo heller ikke lige min favorit. Jeg må indrømme at der ikke er meget luksus over denne øl. Dertil er den for let og neutral.

Karakter 1+

Navnet har intet med vores unge prins at gøre. Det er navnet på Willemoes’ flagskib. Willemoes stammer fra Assens. Jeg vil til enhver tid foretrække en øl fra ”hans” serie.