Tid til en øl - Widmer Brothers Nelson Imperial IPA

6. Februar 2013

Da Kurt og Robert Widmer i sin tid begyndte at brygge, var det fordi de havde svært ved at opdrive ordentlig velbrygget øl. Så kunne de ligeså godt gøre det selv. Hensigten har været at lave specielle, men tilgængelige ”craftbeers”. Det har de bla, gjort med deres ”Series 924”. Opkaldt efter adressen Russel Street 924, Portland, Oregon - hvor bryggeriet har til huse.

”Nelson Imperial IPA” er en  - efter amerikanske forhold – mild imperial IPA. Den er kun på 8,6% og bitterhedsniveauet er på 70 IBU. Det er set meget kraftigere før, men alligevel er der bid i Widmer’s udgave. Der er naturligvis brugt Nelson Sauvin humle, men derudover er der også brugt Willamette, Cascade og Alchemy.

Det giver en klar, gylden øl med få/ingen bobler og kun et tyndt, lyst skumlag på toppen. Kraftig humlearoma med grape, drue, blomst og fyr. Den har en lidt fyldig, nærmest cremet fornemmelse i munden, men humlen giver alligevel et skarpt, prikkende modspil dertil. Kortvarig sødme i smagen og derefter en markant humlebitterhed. Kraftig bitterhed i eftersmagen, men sødmen ligger og lurer lige bagved.

Karakter 4

Tid til en øl - Widmer Brothers Falconer's IPA

5. Februar 2013

Oregon i USA ligger på en 3. plads, hvad angår bryggerier pr. indbygger. Hovedbyen Portland har alene over 40 mikrobryggerier. Det største af disse mikrobyggerier er Widmer Brothers - 450.000 barrels om året - der ligger på en 9. plads på landsbasis ( af mikrobryggerier ). Dette skyldes at de i 2007 indgik et samarbejde med Redhook under navnet Craft Brewers Alliance. Men begge brands er stadig tilgængelige.

Det var i 1984 at Kurt og Robert Widmer grundlagde bryggeriet og de lancerede to år senere den berømte ”Hefeweizen”, der stadig er meget populær.

De brygger nu en stor serie af øl – bla. en limited serie ved navn Rotator. Det er forskellige udgaver af IPA.

”Falconer’s IPA” er brygget til ære for Glen Hay Falconer – en brygger, der siden 1990 har skabt sig et god ry. bla  hos Rogue og sidst som brygmester hos Wild Duck Brewery i Eugene, Oregon. Han døde alt for tidligt i 2002. Glen Falconer var meget begejstret for øltypen IPA og det har inspireret Widmer Brothers til at lave denne øl. Desuden giver bryggeriet 5000 $ til Glen Hay Falconer Foundation, der støtter unge bryggere med uddannelse og starthjælp.

Man har valgt at bruge ”Falconer’s Flight” som aromahumle og ”Alchemy” som bitterhumle (  65 IBU ). Malten er pale ale-, caramel 40 L og  Honey malt. ”Flaconer’s Flight er en humleblanding fra Hopunion LLC - tilegnet Glen Hay Falconer.

Det er en smuk kobberfarvet øl med få bobler og en lille skumkrone. Man kunne også kalde den abrikosfarvet, og abrikos er en af de fine noter, der er i den dejlige humlearoma. Grape, lemon og fyrrenåle blander sig også. Den føles let, men har alligevel et godt bid pga af humlebitterheden. Alkoholprocenten er 7,0. I smagen er det mest grapenoten der træder frem ( det havde været fint hvis abrikosen også her var til stede ), og der sluttes af med en god bitterhed.

Karakter 4

Købt i Ølkonsortiet.

Tid til en øl - Brewdog Libertine Black Ale

3. Februar 2013

I går flyttede vi for min mor. Hun har fået en lejlighed på plejehjemmet og vi flyttede alle de store ting, så det ser hjemligt ud. Det blev også til bøger og billeder, så nu er hum godt på plads.

Derefter tog vi med madklubben på Fusion i Aalborg. Vi valgte den 4 retters februar-menu. Efter en lille starter fik vi en lækker forret – lidt i stil med sushi. Til mellemret fik vi misosuppe med fois gras og andebryst. Hovedretten var oksehøjreb med smagfuldt tilbehør og så var der gulerodssorbet med lakrids og chokolade til sidst.

De har på stedet et meget stort og varieret vinkort med vin i alle prisklasser, men det er naturligvis så som så med øludvalget. Ud over de sædvanlige Carlsber/Tuborg havde de to japanske øl – ”Kirin Icheban” og ”Asahi” og Jacobsen ”Brown Ale”

Vi valgte ”Kirin Icheban” til forret og Jacobsen ”Brown Ale” til hovedretten ( 45 kr. stykket ). Der var to der i stedet fik et glas vin og det var til andre priser ( hvidvin 70 kr. / rødvin 120 kr. ) men det var vist også vældig godt. Øllet passede da også fint, men der kunne naturligvis godt være flere typer at vælge imellem og det samme kendskab til øl som til vin. Vinen blev præsenteret i blomstrende vendinger.  Betjeningen er ikke på niveau med maden, men det arbejder de vel på.

Vores vej hjem gik forbi John Bull, og der gik vi ind for at slutte af med en øl. Der var ikke rigtig noget min kone kunne drikke, men veninden fik et glas rødvin, der nok ikke helt levede op til Fusion. Kammeraten fik en Corsendonk Pater, der ikke helt falst i hans smag, men jeg prøvede en ny øl fra Brewdog – ”Libertine Black Ale” på 7,2%.

Bryggeriet vil jo gerne fremstå lidt punkeragtigt og er ofte ret provokerende på deres etiketter. Også denne gang. Øllet beskrives som: ” A twenty-first century hop whore.

This mother will seduce you, ravish you and you’ll be back gagging for more. Adore it. Lust for it. Fall for it.
Libertine Black Ale is a dark hop bomb combining the hop awesomeness of an IPA, the decadent and indulgent malt flavours of a stout with an insatiable drinkability that belies the punch that this beer packs. A Dark Knight amongst pale knaves.
Taste the hops, live the dream. Learn to speak beer, love fruit and never forget you come from a long line of truth seekers, dreamers and warriors… the outlaw elite.
Ride toward anarchy and caramel craziness. Let the sharp bitter finish rip you straight to the tits. Swallow hard – this slut bites.”

En libertiner er en person der uhæmmet kaster sig ud i alskens nydelser. Der er noget dekadent over personen.

”Libertine Black ale” er sort, så det passer jo meget godt til navnet. Der er en spændende aroma af ristet malt, humle, og engelsk vingummi ( Bassets ) med solbærsmag. Det giver netop øllet en sødlig, dekadent tone, der passer glimrende. Der er brugt 5 forskellige malte og Simcoehumle. Øllet er nok mørkt, men det er ikke tungt. Smagen er mere afdæmpet. Humlen træder mere frem, men bliver ikke voldsomt dominerende. Den ristede note er der stadig og man kan måske ane lidt mørk frugt/bær. Glimrende øl – dog ikke helt så rå, som teksten antyder.

Karakter 4+

 

Tid til en øl - Vestfyen Støckel Weissbier

31. Januar 2013

Endnu en god danseaften med nye variationer i tango og wienervals. Det er godt nok hårdt for de gamle knæ, men det er samtidig med vildt sjovt. Der er udfordring både for kroppen og for hjernen.

Men man trænger til en øl, når man vender hjem, og jeg havde gemt en forfriskning til i aften efter danselektionen – ”Støckel Weissbier”.

Det er den sidste i den nye serie fra Bryggeriet Vestfyen. En weissbier på 4,8%. Vestfyen har så sandelig gjort sig umage, for at brygge lav-alkohol øl med meger smag. Og ”Weissbier” er ingen undtagelse. Det er ikke den milde, neutrale weissbier, som vi somme tider bliver spist af med. De traditionelle weissbiernoter har det med at skræmme en del øldrikkere væk, hvilket har fået nogle bryggerier til at lave hvedeøl uden den traditionelle hvedegær. Man har i stedet brugt almindelig alegær. Og ofte tilsat ekstra humle, så det egentlig minder mere om en pale ale. Så det er godt, at et bryggeri tør sende en tysk weissbier-type på markedet – ”mod nye horisonter”.

Det er en gylden øl med let slør. Lidt tyndt skum for typen og med små, spredte bobler. Dejlig weissbieraroma med pære og nellike. Let og en smule prikkende i munden. Smagen er ikke helt så kraftig som aromaen lægger op til, men det er umiskendelig weissbier.

Karakter 3+

Jeg må sige, jeg synes det er en fin serie øl, Vestfyen her har kreeret. Godt, solidt håndværk og det til en overordentlig overkommelig pris. Det kan være svært at forstå, at man skal give 50 kr, for en øl, når man kan få en til 10 kr. Men der er naturligvis mange andre parametre, der spiller ind i det regnestykke.

Tid til en øl - Vestfyen Støckel Sweet Stout

30. Januar 2013

Endnu en korprøve i musicalen ”Oliver” som vi skal lave til sommer. Det skrider fint fremad, selvom det er nogle lange og indviklede satser. Men ikke alt går fint – det er et træls blæsevejr og min mor har igen fået lungebetændelse.

Støckel ser også ud til at have fået lungebetændelse eller noget lignende på sin rejse. På etiketten til ”Sweet Stout” sidder han nede i kulkælderen eller fyrrummet og ser noget vag ud.  Der var jo mange af disse opdagelsesrejsende der ragede alle mulige sygdomme til sig, men historien er ikke videre beskrevet. På bagsiden sidder han og hygger sig med en fiskestang.

Det er alkoholsvage øl, som Vestfyen her er kommet frem med. ”Sweet Stout” er kun på 4,4%, men det er spændende, men har ligesom de andre en god smag. Jeg kan personligt godt lide alkoholens indvirkning på smagen, men det er godt at også ”svage, almindelige” øl får en kraftigere smag.

Og det synes jeg indtil videre er lykkedes godt for Vestfyen med denne ”discout-serie”

”Sweet Stout” er en sort øl med beige/lysebrunt, lidt groft skum. Duft af ristet malt og chokolade, måske lidt vanilje. Det føles let i munden. Det sødlige og det ristede træder også frem i smagen og der afsluttes uden større bitterhed. Men den bliver ikke så vammelsød som man nogle gange støder på, når det drejer sig om sweet stouts.

Karakter 3+

Tid til en øl - Vestfyen Støckel Pale Ale

29. Januar 2013

En dejlig danselektion med ny variation i jive. Det kan godt gøre en lidt tørstig, så jeg åbnede endnu en øl fra ”Støckel”- serien, nemlig deres ”Pale Ale”.

Denne gang ser vi Johan Støckel i samtale med en anden mand, men der er ikke nogen præcis forklaring på hvad der sker. Måske er han lige ankommet til Congo.

Denne  pale ale er på 4,7%. Em smuk korngylden øl med små, langsomme bobler – toppet af et lidt tyndt skumlag. Dejlig citrusaroma med lemon, pine og lidt sødere noter af eksotisk frugt. Den er forfriskende og en smule aggressiv i munden. God humlesmag med en fin bitterhed i eftersmagen. Også denne øl er godt håndværk. Den skiller sig ikke specielt ud, men fungerer bare godt og lever fint op til stilen.

Karakter 4

Tid til en øl - Vestfyen Støckel Mild Ale

28. Januar 2013

Bryggeriet Vestfyen har allerede en stor serie af øl på markedet – ”Willemoes”. Opkaldt efter søhelten fra Assens på Fyn. Det er også her bryggeriet hører hjemme så der er en forbindelse. Det har jeg derimod ikke fundet i deres nye serie – ”Støckel”.

Johan Støckel blev født i 1867 på Bornholm. Han betegnes som en ”ukendt dansk opdagelsesrejsende”. Han har aldrig skrevet sine erindringer, for som han sagt: ”Folk vil alligevel tro det er løgn, og det kan jeg ikke fortænke dem i”. Han rejste i 1892 til Congo for Katangaselskabet. Congo var på det tidspunkt en belgisk koloni. Turen førte ham på tværs af det afrikanske kontinent. Han havde senere en anden tur til Congo, og en tur til Sibirien under den japansk-russiske krig – udsendt af Zarina Maria Fjodorovna. Han har oplevet lidt af hvert, så muligvis har han også besøgt Assens ( ? )

Det nye slogan for Støckelserien er: ”Eventyrer og opdagelsesrejsende i en verden af nye horisonter”. Så vi skal på opdagelse i den nye ølverden. Støckel-serien går varsomt til værks. Det drejer sig om 4 øl i den mildere ende af skalaen, men så tør man jo vove de første, spæde skridt udi noget nyt og ukendt. ”Weissbier” – ”Mild Ale” – ”Pale Ale” og ”Sweet Stout”.

De  kan købes i COOP for 9.50 kr. pr. dåse ( 50 cl). Det må jo siges at være en overkommelig pris.

Jeg åbnede først en ”Mild Ale” på 4,5%. Man har gjort lidt ud af dåsen. Støckel er skrevet med gotisk skrift og vi ser ham sidde i stævnen på et skib, skuende ud over havet – på vej mod nye opdagelser.

Det er en rødlig øl med hurtige, små bobler og lidt klæbrigt skum, der hurtigt svinder. Der er en duft af karamel, rugbrød og lidt oliemaling ( hvilket egentlig ikke er ubehageligt ). Den føles lidt skarp og prikkende i munden. Det er i hvert fald ikke ”real ale”. Også lidt mørk smag med rugbrød og karamel og en lille antydning af bitterhed i slutningen. Faktisk et udmærket bryg, der ikke gør sig til mere end det er, men som fungerer og det til en overkommelig pris.

Karakter 3+