Tid til en øl - Beer Here Hopfix IPA / Whicked Wheat / Executioner IPA

17. Juni 2014

Lørdag gæstede Christian Skovdal fra Ølfabrikken/Beer Here/Bierwerk Aalborg og fortalte sine mange røverhistorier og halve sandheder om øllets verden. Det var et samarbejde mellem Vinspecialisten og Danske Ølentusiaster, og der var mødt mange interesserede op, der ikke var medlemmer af foreningen, men som alligevel brænder for det gode øl. Christian Skovdal havde 10 øl med – ikke nødvendigvis dem der stod på listen, og da slet ikke i den rigtige rækkefølge, for han kan sine historier på fingrene og kan lide at improvisere med, hvad han nu lige har lyst til at fortælle.

Så vi lagde ud med en dejlig IPA – ”Hopfic IPA” på 6,5%. Så var vi i gang.

 

Christian tegner selv sine etiketter, og der er altid sjov og ballade og ironisk distance til det hele. Det er en fornøjelse at studere. Her er der nogle, der demonstrerer for ”Fri Humle” og en sprøjte med humle bliver gjort klar til et skud. Ved bagsideteksten er der allerede en, der har fået en beroligende indsprøjtning.

 

Det er en ”Rug IPA”, hvor der er brugt Hersbrucker humle og en amerikansk sort, som jeg ikke hørte navnet på, fordi jeg kom til at hoste. Den er flot orangegylden med fint hvidt skum. Dejlig frugtig humlearoma. God fylde. Smagen indledes med lidt brødnoter, men de forsvinder pænt hurtigt til fordel foren frugtig aromahumle, hvor drue,  lemon og fyrrenåle gør sig gældende. Behagelig bitterhed. Helt klart en IPA efter mit hoved.

 

Karakter 4+

Derefter fulgte så en ”pale ale”, hvilet Christian indrømmede var en bagvendt rækkefølge, men det var han ligeglad med. Den har jeg omtalt før, men det er snart slut med at nyde den under navnet ”Lupulus”, for et andet bryggeri ( jeg tror det var fransk ) hævde at have eneret på navnet og vil anlægge sag. Derfor kommer den nu på hylderne under navnet ”Glupulus”. Hold kæft, hvor er den slags folk latterlige. De kommer altid til kort overfor den danske humor.  

Jeg har også omtalt den mørke ”SOD” tidligere. Her fik vi atter historien om ”The Great London Beer Flood”, hvor der gik hul på en lagertank med porter og 600000 l porter strømmede ned og væltede huse - og 8 mennesker omkom ( 7 druknede, den sidste døde af alkoholforgiftning ). Det var The Horseshoe Brewery, der var offer for den katastrofe. Sidste gang Christian fortalte den, var der kun 7 der omkom, så historien bliver bedre for hver gang ( eller også har jeg citeret ham forkert sidste gang ).

En lille nuttet kat – med en blodig motorsav kæmper sig vej gennem byg og humle. Der er ikke noget tuttenuttet over den øl. Den er brygget med almindelig alegær og ikke den sædvanlige hvedegær. Det er en bleg, let sløret øl på 4,6%. Frugtig duft med en anelse kattetis-noter. Det får mig altid til at tænke på Citra eller Nelson Sauvin humle – og ganske rigtig. Her er der brugt Citra. Det er kun humlen, der adskiller den fra den tidligere ”White Cat”, hvor der blev brugt Nelson Sauvin. En glimrende øl, selvom jeg personligt synes at Weissbier skal smage af Weissbier – ellers kan man ligeså godt lave en pale ale.

Karakter 4

 

 

Men det skulle blive endnu blodigere inden pausen. ”Executioner IPA” viser en skarpretter med en stor økse, der lige har hugget hovedet af en mand. dDer er naturligvis en historien bag. Øllet er brygget til den italienske ølbar ”Mastro Titta”. Den er opkaldt efter Roms største og mest effektive bøddel og det er ”en morderlig god IPA”. Romerne er nu om dage mere øltørstige end blodtørstige, og det fejres med denne øl.

 

 

Det er en orangefarvet øl på 7,0. Jeg har hørt om denne øl, og blev måske lidt skuffet. Aromaen var svag og det overordnede præg var let og mild. Bitterhed var næsten ikke til at få øje på. Måske skyldes det, at målgruppen er italienere, der måske ikke er vant til så meget humle - men med det navn og den etiket, kunne man godt forvente noget farligere.

Karakter 3+

Fortsættes……..

 

 

Tid til en øl - Heidi’s Bierbar / Baltika 6 Porter

16. Juni 2014

Weekenden har stået lidt i øllets tegn. Fredag afholdt Heidi’s Bierbar i Aalborg et arrangement for deres drikkeklub – ”Kongen af Pisten”. Det var et arrangement i samarbejde med De Danske Ølentusiaster, så vores medlemmer kunne deltage mod at vi fortalte lidt om øllet. Det var Poul, der havde lavet aftalen og jeg stod for at fortælle om øllet. Vi havde vurderet, at vi kunne smage otte øl på de totimer der var afsat – selvom vi godt vidste, at det ville blive lidt hektisk. Men med gratis øl kan man jo nå meget.

”Kongen af Pisten” er en ølklub. For at blive medlem skal man drikke 12 afterskiklassikere ( så vidt jeg kan se er det ikke kun weissbier, men også Red Bull og Jägemeister o.lign ). Det er kvantitet frem for kvalitet.

 

Men der er ellers nok kvalitet på Heidi-s Ølkort. Vi havde valgt otte flaskeøl ud, for at vise alsidigheden i stedets øl, Og normalt er det til en billig penge.

1. Ørbæk ”Fynsk Forår” - en dejlig frisk øl til at komme i gang. Og en snak om begrebet ”Ny Mordisk Øl”, der er meget fremme i tiden, men som ikke er så nyt endda. Danske mikrobryggerier har længe eksperimenteret med at tilsætte nordiske ingredienser til øllet. Her er det fynske hyldeblomster.

2. Refsvindinge ”Den Sorte enke” – En sort lakridsøl, der måske lå lidt tidligt i programmet. Stort set alle ølentusiaster huskede den anderledes. Den er temmelig sød.

3. Staropramen ”Premium” – en af de bedste tjekkiske pilsnere. Og en fortælling om undergær og pilsnerøl.

4. Weihenstephaner ”Vitus”  - en af stedets bedste hvedeøl. Der er mange hvedeøl på Heidi’s – og i mange forskellige sværhedsgrader. Begyndere kan starte med Erdinger ( både lys og mørk ) – og derefter fortsætte med Paulaner og Franziskaner, inden man slutter af med det gode øl fra Weihenstephaner ( lys og mørk og Vitus ). Her kommer alle de gode gærnoter fuldt til deres ret. Og så er bryggeriet jo verdens ældste ( 1040 ).

5. Brooklyn ”India Pale Ale” – Den mest humlede øl på kortet. men så kunne man fortælle lidt om humle og amerikansk øl.

 

6. Baltika 6 ”Porter” – Den eneste øl jeg ikke før havde smagt. Bryggeriet Baltika ligger i Skt. Petersborg og stammer fra 1992. Deres Porter er fra 94 og har vundet både nationalt og internationalt ry med over 400 priser. Den er brygget efter en gammel engelsk opskrift, hvilket rejser spørgsmålet om den er under- eller overgæret. Nogle af de vundne priser er i kategorien ”baltisk porter”, der jo er undergæret, men gammel engelske porter var overgærede. Bryggeriet nævner selv en ”speciel gær ”, og det giver jo ingenting. Det er en meget sød øl. Det generer jo ikke mig så meget, men jeg ved ikke om jeg kunne kvæle 50 cl. Den er udmærket men ikke helt hvad jeg havde forventet. Karakter 3+

7. La Trappe ”Isidòr” – en dejlig, lys belgisk øl. Jeg fortalte lidt om stedet som jeg besøgte i 2009, hvor denne øl lige var kommet på markedet for at fejre 125 års dagen for klosterets første bryg.

8. Chimay ”Bleu” – En stærk, mørk øl til en perfekt afslutning på aftenen. Og en noget rodet fortælling om trappister, da tiden var fremskreden -  og jeg også selv havde smagt på øllet.

Det var en hyggelig aften, og jeg snakkede ( det foregår åbenbart altid ude på toilettet ) med flere af pistkongerne om, hvor godt det havde været, og det var interessant at høre om.

Stemningen på stedet var god. Det var godt, jeg have en mikrofon til at råbe folk op, men de fandt sig pænt i at blive afbrudt. Jeg fik til slut en Hoegaarden Wit af en af gæsterne som tak for foredraget. Tak for det.

Lørdag var der ølsmagning med Christian Skovdal fra Beer Here

 

 

Tid til en øl - Jyske Bryghuse Goa Goa

 

Nu er det blevet sommer og varmen breder sig. Så kan det være godt med en frisk øl sidst på dagen til at køle sig ned med. Efter at have slået græs kunne jeg måske have tænkt mig en weissbier eller pilsner, men efter et bad blev det til en IPA til aftensmaden.

 

De Jyske Bryghuse har lavet en Double IPA til Kvickly’s Ølvalg – ”Goa Goa” på 8,5%. Etiketten er holdt i skarpe farver og giver det rette indtryk af Indeien. Den er brygget af pale ale- og münchenermalt, samt carahell og det giver en flot ravfarvet øl. Skummet er hvidt og cremet. Humlet med seks forskellige amerikanske typer til en bitterhed på 78,3 IBU ( temmelig nøjagtigt ).

 

Disse humlearomaer er også klare i duften, hvor pine og bitter appelsinskal træder frem. Mit første indtryk var den bitre duft af appelsinmarmelade, som jeg ikke bryder mig særligt meget om. Men efter lidt tid blødes dette indtryk op med mildere indtryk fra mango. Det er heller ikke noget, der præger smagen. Også her er der appelsin, men ikke i bitter form – mango og en smule bagvedliggende sødme dukker op. Smagen er god og vedholdende og bliver hængende så den balancerer bitterheden godt. Dette er nok den øl fra Jyske Bryghuse, de er sluppet bedst fra. Stærk og sommerfrisk.

Karakter 4    

Tid til en øl - Thisted Mesterbryg

9. Juni 2014

Kvickly’s Ølvalg 2014 er for længst ovre. Vinderen blev ”Svagpisser” fra Pladderballe, men jeg har ikke arbejdet mig gennem alle øllene endnu. Det sker stille og roligt, da det jo ikke har nogen hast længere.

Thisted Bryghus har også en øl med – ”Mesterbryg” på 5,8%. Det er en brown ale – brygget med bygmalt og rugmalt. der er tilsat kuldioxid og E223 som er antioxidant ( sodium disulphite ). Jeg er ikke så meget for E-numre i mine øl, men det ses ofte, så måske er det nødvendigt.

Det er en mørk brun øl med et skær af rødt. Kraftigt skum på toppen. Duften er ikke særlig tydelig, men man aner rugbrød, lejrbål og lidt skarp humle. Den er letdrikkelig. Smagen præges mere af bålpladsen. Ogås her er der rugbrød og man kan fornemme humlen i eftersmagen. God uden at være prangende.

Karakter 3+

 

Tid til en øl - Ebeltoft Gårdbryg

8. Juni 2014           

Vores sommermusical på Skansen i Hals er i år ”Jorden rundt på 80 dage”, så efter prøven i går tog vi en tur ”Jorden rundt på 8 øl”. Vi forsøgte så vidt muligt at følge ruten, men tog Orientekspressen fra Paris til Istanbul, hvor vi så gjorde ophold i Bayern - stedet for at besøge Egypten.

Vi startede i London med ”Fuller’s London Pride” – så tog vi til Frankrig med ”Gavroche” fra Brasserie St. Sylvestre. Gavroche er jo en kendt figur fra Les Miserable, og det er jo en forestilling musicalfolk kender. I Bayern blev det til ”Salvator”, inden turen gik til Indien. Her smagte vi ”India Ale”, fra Samuel Smith. I Kina blev det til ”Tsingtao” og i Japan til en ”Asahi Black” ( schwarzbier ).

Jeg ville så gerne have haft en ”Old Foghorn” fra Anchor på programmet, da hovedpersonen Phileas Fogg, der kommer til San Francisco på sin tur. Den kunne ikke skaffes her i Nordjylland, så i stedet smagte vi ”Palate Wrecker” fra Green Flash Brewing. Vi sluttede af her i Danmark med en ”X Porter” fra Midtfyn.

Som man kan se var der 2 ekstremøl på programmet. En ekstrem let øl ( Tsingtao ) og en ekstrem fyldig øl ” ( Palate Wrecker ). De fleste kunne bedre lide den lette end den kraftige. Faktisk var det vist kun mig, der brød mig om Palate Wrecker. Men den understregede min pointe med at amerikansk øl brygges under sloganet: ”More is better”, og de fleste synes da også det var sjovt nok at prøve. Meningerne om Midtfyns porter var delte, og alle de andre øl faldt i god jord. Jeg må prøve, om jeg kan redde lidt af den amerikanske ære ved at servere en øl i kategorien ”drikkelig” ved en senere lejlighed.

I dag efter en fin gudstjeneste med fløjtespil ville jeg nyde en pinsefrokost med øl og snaps. Det blev til en ”Gårdbryg” fra Ebeltoft Gårdbryggeri. Jeg blev præsenteret for deres øl, da Salling havde deres Øldage, og kunne umiddelbart godt lide det. Deres hjemmeside byder på stort set ingen oplysninger. Hverken om historie eller øltyper. Kun at de altid har 10 øl på hanerne, hvis man skulle komme forbi – og det er da også en værdifuld oplysning. Der sker mere på deres Facebookside, men jeg gider simpelthen ikke sidde og læse det igennem, så oplysninger om bryggeri og øl må vente.

”Gårdbryg” er en pilsner på 5,2%. På den farverige etiket står der: ”Urpilsneren stammer fra Ebeltoft. det ved enhver”. Jeg viste det ikke før nu, men jeg synes faktisk heller ikke denne øl er helt så pilsneragtig. Den er mere hen i retning af classic/wiener stilen, hvor maltprofilen er lidt fyldigere. Gylden i glasset med let hvidt skum. Aroma af malt og brød med en snert af humle. God fylde i munden. Smagen er også først præget af malten, men senere kommer der lidt mere fokus på humlen.

Karakter 3+                                                                                                                                             

 

 

 

Tid til en øl - Fuller’s Past Masters 1966 Strong Ale

6. Juni 2014

Fuller’s i London har efterhånden sendt en del øl på markedet i deres ”Heritage Series”, hvor de har kigget i de gamle arkiver og genskabt øl fra en svunden tid. De går åbenbart kronologisk frem, og er nu nået til 1966, hvor de præsenterer en ”Strong Ale”. Den er lavet for at fejre England VM-sejr i 1966. Jeg kan huske kampen mod Tyskland med det diskutable mål, hvor bolden hopper fra undersiden at overlæggeren og ned på målstregen. Er den inde eller ude?.

Vi holdt alle med England dengang. Verdenskrigen spøgte stadig i folks bevidsthed – også hos mig, der dog ikke havde oplevet den. Men bøger og film handlede meget om krigen og kampen mod tyskerne.

Og den engelske sejr blev altså fejret med denne ”1966 Strong Ale” på 7,3%. Det er en flot maghognyfarvet øl med cremet, hvidt skum. Duften er præget at rosin og sveske og det er en blød og behagelig drik. Smagen er også præget af malten med lidt karamel/toffee og noter at mørk frugt. Bitterheden fra humlen antydes kun – måske med en snert at grape i baggrunden, men maltsmagen bliver hængende i eftersmagen.

Endnu engang en udmærket genoplivelse af fortiden. De kunne også godt dengang.

Karakter 4

Tid til en øl - Krenkerup Weissbier

3. Juni 2014

Da jeg så at en at øllene til Kvickly’s ølvalg var en ”Weissbier”, var min første tanke at den ikke havde nogen chance for at vinde min stemme. Der er allerede traditionelle weissbier i sortimentet, og skal der en ny øl på hylderne må den på en eller anden måde skille sig lidt ud fra mængden. Kvickly burde med traditionel weissbier hellere satse på Weihenstephaner eller Maisel, der er blandt de allerbedste. En dansk efterligning – hvor god den end måtte være – vil få svært ved at få min stemme ( nu er det jo også for sent alligevel ).

Når det så er sagt, så har Krenkerup faktisk tænkt i utraditionelle baner og humlet deres øl med engelsk Fuggle i stedet for den tyske Hallertau. Og spørgsmålet er naturligvis – kan det smages?

Det er en smuk mørk hvedeøl. Farven er sløret orange med en brunligt skær i dybden. Boblerne er af noget uens størrelse og øllet krones af let, hvidt skum. Alkoholprocenten er 5,0%. Man mødes af en dejlig, traditionel duft af kryddernellike. Øllet føles blødt, men bruser op i munden, så det ændrer karakter til slut. Smagen er mere neutral. Her fornemmer man ikke de traditionelle noter så tydeligt. Fugglehumlen er doseret, så det giver en kraftigere bitterhed end hos de tyske forlæg, og man aner lidt citrussmag af bitre appelsiner, som også må stamme fra den engelske humle.

Så man har tænkt ny med mere bitterhed. Personligt har jeg jo aldrig være fortaler for bitterhed i hvedeøl, men det kan andre måske værdsætte.

Karakter 3+