Tid til en øl - Fanø Kunstnerøl nr. 4

30. November 2012

Så har vi haft to forestillinger med ”Nøddebo Præstegård” og det er gået godt. Folk griner i hvert fald på de rigtige steder. Men det har jo været aftenforstillinger, så det er blevet sent inden vi kom hjem. I går havde vi strammet replikkerne op så vi var lidt før færdige ( og vi havde heller ikke strømafbrydelse, som vi havde til premieren ), så der var alligevel tid til en sen aftenøl.

Det blev en af de sorteste øl, jeg mindes af have set – mørkesort, hvis det ord findes. Og med svagt mørkt, rødbrunt skum på overfladen.

Fanø Bryghus har med deres ”Kunsterøl”-serie placeret sig i toppen af det danske mørke øl. Og deres ”Kunstnerøl nr. 4” er ingen undtagelse. Det er en ”Imperial Chocolate Stout” på 10,0%. Etiketten er malet af Finn Hjortskov Jensen, der bor på Fanø. Billedet har titlen ”Gorm”, hvilket ikke umiddelbart give nogen mening. For mig at se forestiller det et landskab – måske Vadehavet med høj himmel over. ”- at tegne er at kærtegne naturen med streger på et stykke papir”.

Man mødes af en aroma af ristet kaffe, mørk chokolade og varm mælk. Alkoholen stikker også næsen frem på en inciterende måde. Det er en tyktflydende væske, der efterlader ens mund i en lidt bedøvet tilstand. Det er også kaffe, chokolade og alkohol, der præger smagen, men så ender det hele i en meget intens bitterhed, der for mig desværre trækker en smule i den forkerte retning. Men en stor øl, det er det.

Karakter 4+  

Tid til en øl - St. Feuillien Grand Cru

27. November 2012

Nu er ”Nøddebo Præstegård” ved at være klar. I morgen har vi generalprøve og så går det løs weekenden over. Det skal nok blive odt.

Der var lige tid til en lille øl her på sengekanten efter vi kom hjem.

St. Feuillien er baseret på den gamle historie om den irske munk, der i 800 tallet drog gennem skovene, hvor le Roeulx nu ligger. Her blev han overfaldet af røvere, der huggede hovedet af ham. Hans disciple byggede et kapel på stedet og det blev i 1125 til et kloster – Abbey St. Feuillien du Roeulx.  Bryggeriet blev grundlagt i 1873, men flyttede i 1920 til mere moderne lokaler. Bryggeriet var lukket fra 1977 til 1988, Dominique og Beniot Friart fulgte i deres forfædres fodspor  og genoptog brygkunsten.

De brygger en serie at traditionelle klosterøl, samt den fremragende juleøl, der let kan få en plads ved bordet juleaften, men denne gang er det en specialudgave – en ”Grand Cru” fra bryggeriet.

”St. Feuillien Grabd Cru” er en meget lys, klar øl på 9,5%. Et væld af bobler resulterer i en luftig hvid skumtop. Duft af lys frugt – appelsin, mandarin og citron ( der er tilsat c-vitamin ). Denne frugtnote går også igen i smagen hvor en smule krydderi også blander sig, men ifølge beskrivelsen stammer disse noter udelukkende fra gæren. En behagelig aftenøl, hvor det tilsatte sukker også er med til at give en underliggende sødme.

Karakter 5

Købt i Brugge i sommer.

Tid til en øl - Fanø Kunstnerøl nr. 2

25. November 2012

I dag har vi bygget scenen til Skansespillets juleforestilling – Nøddebo Præstegård – som skal opføres i næste uge. Vi har også holdt lydprøver, så nu er vi klar til forestilling. Premieren er på torsdag, hvor der også er et apændende ølarrangement med Peter ( The Master of Hoppets ) i Aalborg. Det går jeg desværre glip af.

Fanø Bryghus har en serie øl, hvor forskellige kunstnere giver et bud på etiketten. Jeg skrev om den første i februar, og nu er turen kommet til nr. 2 ( 3 og 4 er også allerede på hylderne ). Denne gang er etiketten lavet af Margit Enggaard, der er bosat på Fanø. Billedet hedder vist ”Viola Sofia 2011”. Det er holdt i rødgyldne farver og forestiller et landskab med antikker templer og statuer ( så vidt jeg kan se ).

Øllet benævnes ”Smoked Imperial Stout” og er på 10,3%, så det er noget af en basse. Kulsort med mørkebrunt skum, der gløder med et orange skær. Kraftig duft at ristet malt, kaffe og vanilje og naturligvis en snert af røg. God og fyldig og en anelse bedøvende i mundhulen. Smagen er kraftig, men røgsmagen er ikke dominerende. Den samler de andre af chokolade, kaffe og vanilje til en dejlig helhed. Fin afsluttende bitterhed.

Karakter 5

Tid til en øl - Der Postilion

3. November 2012

I går dansede vi Paso Doble i begge danselektioner, for den nye koreografi er temmelig vanskelig, især fordi det går så hurtigt. Så der var brug for lidt afsvalende øl, da vi kom hjem. Vi fik kylling, der var krydret lidt marokkansk med kanel, og dertil en grønsagsmos baseret på auberginer.

Jeg fandt en ”Weissbier” i skabet – fra Benediktiner. Der er jo mange tyske øl der er opkaldt efter klosterordener, selvom de ikke længere brygges af munke – Augustiner, Paulaner og Franziskaner. Men Benediktiner brygges faktisk på et kloster, nemlig klosteret i Ettal, Dayern. Jeg besøgte klosteret for et par år siden og skrev om det 2. september 2010. Flasken, der er købt i Netto har en helt anden etiket, og man skal lede lidt for at finde bryggeriet.

Det er en uklar gylden øl med en lidt afdæmpet og neutral smag.

Her til aften åbnede jeg så en anden tysk weissbier. Denne gang fra Postbrauerei Allgau. Den er købt ved en grænsekiosk i sommer. Det er en hefeweissbier på 5,1%. ”Hefe” betyder ”med gærrester”, hvilket normalt vil give en uklar øl, men ”Der Postillion” er fuldstændig klar, også selv om man ryster flasken.

En ”postillion” er en rytter, der rider på en af de forreste heste i et spand, der trækker en vogn. På etiketten ser vi en rytter der trutter glad i posthornet.

Det er en klar, gylden øl med en mørk glød. Den toppes af hvidt skum og man ser store bobler i glasset. Der er en tydelig gæraroma, hvor også noter af krydderi og vingummi blander sig. Den er forfriskende, men virker ellers en smule uinspireret med en neutral smag.

Karakter 3

Tid til en øl - Ch'ti Blonde

Jeg har åbenbart opbrugt min billedekvote. Måske dukker der et billede op på et tidspunkt. Jeg skal vist købe noget mere plads.

21. November 2012

Så er julesangene i koret ved at være på plads, men der er stadig god tid til julekoncerten. Der er fuldt gang i mange projekter efter en uges ferie, så det er nogle lange dage. Men engang imellem lykkes det dog at finde tid til en øl.

Det franske bryggeri Castelain brygger en ”biere de garde” der har slået deres navn fast – også udenfor Frankrigs grænser. Bryggeriet blev grundlagt af Roland Castelain i 1926 og i 1978 overtog Annick og Yves Castelain det. De begyndte at brygge ”Ch’ti Blonde” i 1979, og det blev hurtigt en succes, der satte Pas-de-Calais på øl-landkortet.

I starten af november skrev jeg om baggrunden for navnet ”Ch’ti”, da jeg anmeldte deres ”Ambrée”.

”Ch’ti Blonde” er en klar, gylden øl på 6,4%. Den har en let, fint hvidt skum og man aner nogle få dovne bobler. En dejlig duft af lys frugt mødes en. Melon, fersken og en anelse mandarin. Den føles temmelig skarp i munden, hvilket giver godt modspil til de søde smagsnoter. Det er ikke sukker med frugt, der dominerer smagen. Der er en anelse humlebitterhed, men ikke mere end det lige fornemmes i baggrunden.

Karakter 4

Jeg ser at Føtex har tilbud på øl i denne uge. Det er de samme øl der tidligere på måneden var på tilbud i Netto, så hvis man ikke fik dem smagt der, er chancen der nu. Det derejer sig bla. om øl Sierra Nevada, Anchor og Flying Dog. Jeg har tidligere skrevet om disse øl.

Tid til en øl - Tenerife / Omer

20. November 2012

I dag er det min kones fødselsdag – til lykke med det. Hun har været på arbejde det meste af dagen. Vi har lige været til foredrag hvor hun skulle spille - med Tv-lægen Peter Quortrup Geisling. Det var morsomt og oplysende, og satte nok tanker i gang i mange tilhørere. Men det er en lang arbejdsdag på ens fødselsdag.

Heldigvis havde vi jo en afslappende uge i sidste uge, hvor vi nød livet på Tenerife. Den spanske øl blev jo lidt ensformig i længden, så vi fandt en belgisk ølhus ved Adeje Playa – lige neden for Hotel La Pinta.

 

”Bistro Les Artes” er en hyggelig belgisk ølhus med et flot stort ølkort. På den første side findes Trappist og Klosterøl, og på det følgende opslag findes alle mulige afskygninger af belgisk opfindsomhed – også de syrlige øl.

 

 

Vi satte os naturligvis ude i ølhaven – eller ølgården, for der var ikke meget grønt der. Min kone valgte en sangria, mens jeg bestilte en ”Piraat” fra Van Steenberge. Det er en stor og fyldig tripel på 10.5%, som det var lang tid siden, jeg havde smagt.

 

 

Gylden, ufiltreret øl med kraftigt, hvidt skum. Kraftig aroma af alkohol og orangefrugter. Dette går også igen i smagen. Denne gang var den lidt mere sprittet end jeg husker den. Men stadig en flot, stærkøl.

Karakter 5

 

Lørdag aften gik jeg derhen igen. vi havde været til et flot show på hotellet, hvor en spansk gruppe lavede kopier af The Beatles. ”Beattripper” hed de og de leverede en fin præstation.

Jeg havde tænkt mig at sidde stille og roligt og nyde en øl, for jeg havde spottet en øl, jeg aldrig havde hørt om – ”Omer”. Men det skulle være lyv – for stedet var fuldt af folk, der dansede på et lille dansegulv. Til schlager/popmusik for hammondorgel. Der var ingen siddepladser, men jeg ville dog smage min øl, så jeg gik indenfor til baren.

 

Omer-bryggeriet blev stiftet i 1892, da Omer Vander Ghinste begyndte at brygge i Bellegem, Belgien. Han fik indgraveret sit navn i vinduerne på de pubs, han ejede, og de var for dyre at skifte ud, så alle hans efterkommere fik også navnet Omer. Smart.

Omer Vander Ghinste ( 1892 – 1929 ) – Omer Remy ( 1929 – 1961 ) – Omer ( 1961 – 2007 ) og til sidst Omer Jean (2007 -      ).  I 1977 skiftede bryggeriet navn til Bockor ( af kommercielle grunde (?)).

”Omer” er en gylden øl på 8.0%. Brygget på fransk byg fra Loiredalen og tilsat 3 forskellige humletyper.Det er en øl med en kraftigere humleprofil end ”Piraat”, men det er mest efter belgiske forhold. Selve smagen er lidt jævn og uinteressant.

Karakter 3+

Tid til en øl - Tenerife / Carling / Desperado

19. November 2012

Er netop hjemvendt fra en dejlig, afslappende ferie på Tenerife. Vejret burde være helt i top, men faktisk var der flere dage med spredte skyer. Og det var måske godt nok for en bleg dansker som mig – så blev jeg da ikke solskoldet. Men vi fik dog farve, og vi fik slappet af med gode bøger.

For første gang rejste med ”all inklusive”, hvilket betød af vi kunne spise og drikke alt det vi havde lyst til. Der var stor buffet  til alle tre måltider, så der var stor variation, hvilket til gengæld ikke gjaldt øludvalget. Man kunne få ”Mahou” til frokost og ved poolen og til aftensmaden serverede de ”San Miguel”. Det er da også udmærket i varmen, men lidt ensformigt i længden.

Jeg plejer at købe forskellige øl i de lokale supermarkeder, men der var ikke mange jeg ikke havde smagt, og de to jeg fandt, var ikke engang spanske.

Den ene var canadisk/engelsk. ”Carling Lager” hævder at være den førende lager øl i England. Men ”brand”-et stammer fra Canada. I 1818 drog Thomas Carling fra Yorkshire i England til Canada, hvor han slog sig ned i en lille by ved navn London. Her begyndte han at brygge øl og der kom rigtig gang i det i 1840. I 1878 byggede hans sønner et stort, nyt bryggeri, men det blev ødelagt året efter ved en stor brand. Kort tid efter døde Thomas Carling og sønnerne byggede på ny bryggeriet op. Siden da er det blevet indlemmet i flere og flere fussioner, og ejes nu af Molson Coors Brewing Company.

I 1859 begyndte man at sælge i England og øllet blev i 80’erne meget populært. Det produceres nu i England og her er navnet skiftet fra ”Carling Black Label” til ”Carling Lager”, samtidig med at procenten er faldet til 4,0%. Det er denne øl, jeg fandt i butikken på Tenerife. Den beskrives på etiketten som ”british” – fra Burton-upon-Trent.

Og jeg må sige, at jeg så klart foretrækker Mahou og San Miguel. Den virkede mindst ligeså let i karakter, og havde en mere sur, bitter smag.

Karakter 1

 

Den anden øl jeg fandt, var en ”Desperado” fra et fransk bryggeri. Det var den oplysning, jeg kunne finde på flasken – ”Product of France”. Det er det franske Fischer, der blev grundlagt i 1821 i Strasbourg, Alsace. I 1854 flyttede det uden for byen til Schiltigheim, fordi vandkvaliteten der var bedre. I 1922 fandt det sammen med et andet bryggeri og kaldte sig Groupe Pecheur ( fransk oversættelse af Fischer ). Det er nu overtaget af Heineken.

De laver denne specielle øl – ”Desperado”. En undergæret, lys øl krydret med tequila. Den blev første gang brygget i Spanien i 1995 og er det 4. største brand i landet. Den sælges nu i over 50 lande.

Den er på 5,9% og er lys, gylden med skum, der knitrer som var det en sodavand. Bitter aroma af tequila, der jo er fremstillet af agave. Det giver lidt samme specielle indtryk, som man kan finde ved ingefær-øl. Og på samme måde vænner man sig til smagen, når det første chok er klinget af. Den er speciel og bitterheden fra agaven er speciel. Øllet virker friskt og slukker tørsten, men i længden bliver det for specielt.

Karakter 2+ ( + for forsøget ).

Jeg har før på Tenerife fundet et belgisk ølhus, men denne gang var vi langt derfra. Men med en spinkelt håb om et lignende sted gik vi ud og udforskede området lidt – og sandelig. Ikke langt fra hvor vi boede, fandt vi en andet belgisk værtshus, men et stort udvalg af belgisk øl, så jeg kunne få lidt ordentlig øl. ( Min kone drikker jo desværre ikke øl ).

Men mere om det i morgen…..