3. November 2012
I
går dansede vi Paso Doble i begge danselektioner, for den nye koreografi er
temmelig vanskelig, især fordi det går så hurtigt. Så der var brug for lidt
afsvalende øl, da vi kom hjem. Vi fik kylling, der var krydret lidt marokkansk
med kanel, og dertil en grønsagsmos baseret på auberginer.
Jeg
fandt en ”Weissbier” i skabet – fra Benediktiner. Der er jo mange tyske øl der
er opkaldt efter klosterordener, selvom de ikke længere brygges af munke –
Augustiner, Paulaner og Franziskaner. Men Benediktiner brygges faktisk på et
kloster, nemlig klosteret i Ettal, Dayern. Jeg besøgte klosteret for et par år
siden og skrev om det 2. september 2010. Flasken, der er købt i Netto har en
helt anden etiket, og man skal lede lidt for at finde bryggeriet.
Det er en uklar gylden
øl med en lidt afdæmpet og neutral smag.
Her
til aften åbnede jeg så en anden tysk weissbier. Denne gang fra Postbrauerei
Allgau. Den er købt ved en grænsekiosk i sommer. Det er en hefeweissbier på
5,1%. ”Hefe” betyder ”med gærrester”, hvilket normalt vil give en uklar øl, men
”Der Postillion” er fuldstændig klar, også selv om man ryster flasken.
En
”postillion” er en rytter, der rider på en af de forreste heste i et spand, der
trækker en vogn. På etiketten ser vi en rytter der trutter glad i posthornet.
Det
er en klar, gylden øl med en mørk glød. Den toppes af hvidt skum og man ser
store bobler i glasset. Der er en tydelig gæraroma, hvor også noter af krydderi
og vingummi blander sig. Den er forfriskende, men virker ellers en smule
uinspireret med en neutral smag.
Karakter
3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar