7. November 2012
I
anledning af det amerikanske valg ( Til lykke Obama ) åbnede jeg i går en ”Liberty
Ale” fra det hæderkronede bryggeri Anchor. Jeg har skrevet om denne øl
tidligere, men nu er der kommet et billede på også. Den er egentlig brygget til
USA uafhængighedsdag – eller den dag da Paul Revere red af sted for at kalde
til kamp, men kan da også bruges til sådan en valgdag. Det er prototypen på en ”american
pale ale” og sådan en nyere udgave åbnede jeg også i dag. Flying Dog Brewery
har lavet en IPA ved navn ”Snake Dog” ( IPA er en kraftigere og mere humlet
udgave af en pale ale ).
Den
er købt i Netto, der for et par uger siden havde en lille ølfestival, hvor man
kunne anskaffe sig flere gode amerikanske øl – bla. tre øl fra Flying Dog.
Det
er Ralph Steadman, der laver de meget voldsomme og ekspresionistiske etiketter
til Fluing Dog og på denne øl står der et citat fra hans kone, Anna Steadman: -”
It snakes down the throat like a faithful friend” ( den slanger sig ned i
halsen som en trofast ven ).
På
etiketten ser vi også dette bizarre dyr – Snake Dog . En hundekrop med en lang
slangehals. En lille tekst – digt – beskriver hvad der sker. Det er temmelig
uforståeligt for mig, men lyrik har heller aldrig været min store interesse.
”He slithers through the
city in search for his farce. No place too seedy, no place too fake – they’re
all on the menu tonight. And of course she’ll find him irressistible, for it’s
the forked tongue she prefers”.
Det
er en smuk gylden øl på 7,1%. Der anes kun nogle få dovne bobler i glasset. Man
mødes af en dejlig humlearoma ( Warrior og Columbus ), hvor lemon blandes med
lidt mildere noter af fersken og melon. Den føles lidt doven i munden, men pga
humlebitterheden ( 60 IBU ) får den alligevel en lidt skarpt profil. Kraftig
humledominans. Der er ikke megen malt og sødme at finde. De svage noter af
fersken overdøves hurtigt at bitterheden, der bliver hængende i ren form til
sidst. Og det er jo ikke det der tiltaler mig mest.
Karakter
3+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar