4. November 2012
”Woody
Creek” er en ”belgian style white beer brewed with coriander and bitter orange
peel” – altså en witbier lige efter
bogen. Den er brygget af amerikanske Flying Dog Brewery og derfor kan man måske
forvente en mere ekstrem øl med masser af humle. Når man ser etiketten ser det
i hvert fald eksplosivt ud, men alle bryggeriets etiketter er yderst ekspressive.
Det skyldes nok forbindelsen med Hunter S. Thompson, der er kendt for sin ”lige
på og hårdt” journalistik – Gonzo.
På
etiketten eksploderer Woody Creek Tavern. Det er åbenbart øltønderne der ikke
kan stå for presset og sender taget på himmelflugt – sammen med nogle runde
CD-skiver (?). Lidt uforståeligt.
Men
er det så sådan en ekstrem, amerikansk udgave af witbier. Bitterheden er kun på
17 IBU. Alkoholprocenten på 4,8%. Den er helt efter bogen tilsat koriander og
bitter appelsinskal. Brygget med pilsnermalt, hvede og havre. Det er ikke
umiddelbart noget ekstremt der springer i øjnene.
Det
er en ufiltreret lys gul øl med mange bobler og hvidt skum. I duften træder
netop typisk witbier noter frem – koriander og appelsin. Den er let og
forfriskende i munden. Det er en sommersæsonøl.
Smagen
er vældig god. Der er en meget fin balance mellem ingredienserne, så denne øl
er ikke en ektremudgave, men bare et ualmindeligt godt bud på en traditionel
belgisk wit.
Karakter
4
Ingen kommentarer:
Send en kommentar