19. November 2012
Er
netop hjemvendt fra en dejlig, afslappende ferie på Tenerife. Vejret burde være
helt i top, men faktisk var der flere dage med spredte skyer. Og det var måske
godt nok for en bleg dansker som mig – så blev jeg da ikke solskoldet. Men vi
fik dog farve, og vi fik slappet af med gode bøger.
For
første gang rejste med ”all inklusive”, hvilket betød af vi kunne spise og
drikke alt det vi havde lyst til. Der var stor buffet til alle tre måltider, så der var stor
variation, hvilket til gengæld ikke gjaldt øludvalget. Man kunne få ”Mahou” til
frokost og ved poolen og til aftensmaden serverede de ”San Miguel”. Det er da
også udmærket i varmen, men lidt ensformigt i længden.
Jeg
plejer at købe forskellige øl i de lokale supermarkeder, men der var ikke mange
jeg ikke havde smagt, og de to jeg fandt, var ikke engang spanske.
Den
ene var canadisk/engelsk. ”Carling Lager” hævder at være den førende lager øl i
England. Men ”brand”-et stammer fra Canada. I 1818 drog Thomas Carling fra
Yorkshire i England til Canada, hvor han slog sig ned i en lille by ved navn
London. Her begyndte han at brygge øl og der kom rigtig gang i det i 1840. I
1878 byggede hans sønner et stort, nyt bryggeri, men det blev ødelagt året
efter ved en stor brand. Kort tid efter døde Thomas Carling og sønnerne byggede
på ny bryggeriet op. Siden da er det blevet indlemmet i flere og flere
fussioner, og ejes nu af Molson Coors Brewing Company.
I
1859 begyndte man at sælge i England og øllet blev i 80’erne meget populært.
Det produceres nu i England og her er navnet skiftet fra ”Carling Black Label”
til ”Carling Lager”, samtidig med at procenten er faldet til 4,0%. Det er denne
øl, jeg fandt i butikken på Tenerife. Den beskrives på etiketten som ”british” –
fra Burton-upon-Trent.
Og
jeg må sige, at jeg så klart foretrækker Mahou og San Miguel. Den virkede
mindst ligeså let i karakter, og havde en mere sur, bitter smag.
Karakter
1
Den
anden øl jeg fandt, var en ”Desperado” fra et fransk bryggeri. Det var den
oplysning, jeg kunne finde på flasken – ”Product of France”. Det er det franske
Fischer, der blev grundlagt i 1821 i Strasbourg, Alsace. I 1854 flyttede det
uden for byen til Schiltigheim, fordi vandkvaliteten der var bedre. I 1922
fandt det sammen med et andet bryggeri og kaldte sig Groupe Pecheur ( fransk
oversættelse af Fischer ). Det er nu overtaget af Heineken.
De
laver denne specielle øl – ”Desperado”. En undergæret, lys øl krydret med
tequila. Den blev første gang brygget i Spanien i 1995 og er det 4. største
brand i landet. Den sælges nu i over 50 lande.
Den
er på 5,9% og er lys, gylden med skum, der knitrer som var det en sodavand.
Bitter aroma af tequila, der jo er fremstillet af agave. Det giver lidt samme
specielle indtryk, som man kan finde ved ingefær-øl. Og på samme måde vænner
man sig til smagen, når det første chok er klinget af. Den er speciel og
bitterheden fra agaven er speciel. Øllet virker friskt og slukker tørsten, men
i længden bliver det for specielt.
Karakter
2+ ( + for forsøget ).
Jeg
har før på Tenerife fundet et belgisk ølhus, men denne gang var vi langt
derfra. Men med en spinkelt håb om et lignende sted gik vi ud og udforskede
området lidt – og sandelig. Ikke langt fra hvor vi boede, fandt vi en andet
belgisk værtshus, men et stort udvalg af belgisk øl, så jeg kunne få lidt
ordentlig øl. ( Min kone drikker jo desværre ikke øl ).
Men
mere om det i morgen…..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar