1. November 2012
I
1600 tallet levede en legendarisk brygger ved navn Cornelius, der bryggede en
ektraordinær øl, som mange prøvede at efterligne. Men det lykkedes aldrig.
Cornelius holdt sin opskrift hemmelig. Fredag den 13. februar 1636 – midt i 30-års
krigen – drog en flok lejesoldater gennem området og dræbte alle på deres vej.
Mænd, kvinder og børn blev alle hængt i skoven Anlier, der siden har fået
navnet ”Bois des Pendus” ( ”De hængtes skov” ). De blev hængt, hvor skoven
danner et horn. Dette sted hedder ”La Corne du Bois des Pendus”.
Inden
Cornelius blev fanget, nåede han at begrave sin opskrift under et stort egetræ,
men der er igen der siden har fundet den. Cornelius’ genfærd hjemsøger skoven
med et reb om sin hals og hvisker disse ord : Enhver der drikker øl fra La
Corne du Bois des Pendus, mens han siger følgende ord – Ære til hornet, til
Cornelius og de hængte i skoven, sundhed uden nåde – vil få evigt liv”. Nu må
vi se om det virker.
”Sante
sans Pitie” står også på halsetiketten som et motto. Eller ser vi den hægte
Cornelius med tungen ud af munden, mens han klamrer sig til sit ølkrus.
Og
netop glasset er en specialitet – ligesom det berømte Kwak-glas.
Det
er formet som et horn. Drikkehornet var jo en forløber for vores glas, så det
er en fin ide. Jeg har dog ikke købt et. Jeg har mere brug for flere generelt anvendelige
glas, Men jeg hældte det op i et andet specielt glas fra Diabolici.
Brasserie
D’Ebly laver to udgaver at La Corne – en Blonde på 5,9% ( deres første øl ) og
en Triple på 10,0%. Det er den sidste jeg har købt med hjem fra Belgien.
Det
er en gylden øl med mange små, dovne bobler. Der er ikke tilsat sukker eller
krydderier, men det er krydderi, gær og alkohol, der rammer ens næsebor. Noter
af frugt og måske vanilje. Den har en god fylde, og bruser lidt op i munden.
Alkoholen er ikke gemt væk, men trænger sig lidt for meget på, sammen med sukker
og krydderi ( som altså ikke er tilsat ). Det er også frugt i alkohol, der
dominerer eftersmagen. Men som aftenøl fungerer det udmærket.
Karakter
4
Dette
er et lille jubilæum – øl nr. 1600
Ingen kommentarer:
Send en kommentar