Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 30. april 2014

Tid til en øl - Midtfyn Imperial Stout Chili


30. April 2014

Da der var lidt ekstra tid ved lørdagens ølsmagning, måtte vi åbne endnu en flaske, og det ville jo være synd at gå ned i niveau. Det var ikke helt nemt at leve op til de overordentligt gode øl, vi havde smagt, men jeg havde da et par muligheder i skabet.

Det blev til en af de fremragende Imperial Stouts fra Midtfyn. Jeg havde allerede smagt to og de var begge i absolut topklasse, så jeg var spændt på om ”Chili” ville leve op til det. Jeg er – som bekendt – ikke den store chilispiser. Jeg synes ofte det ødelægger maden – i hvert fald hvis det bliver for kraftigt. Min mad skal ikke gøre ondt.

Midtfyns bryghus har jo tidligere vist, at de formår at dosere chili ordentligt med deres ”Chili Tripel” og det gælder også med denne bryg.

Bryg nr. 998 er en ”Chili Imperial Stout” på 10,7%. Der er brugt fem forskellige malttyper til denne øl, samt humletyperne Simcoe og Centennial. Den er mørk med brunt skum. Duften er let sødlig med chokolade og chili i skøn forening. Det er en fyldig og varmende øl, og det er jo nok chilien der bevirker det – men den er ikke brændende. Doseringen er perfekt for sådan en som mig. Smagen er dejlig kompleks – også med chokolade og chili, men lakrids og ristede maltnoter blander sig også. Endnu en gang en helt fantastisk stoutudgave.

Og et blik rundt på de andre deltagere fortalte at jeg ikke var ene om det indtryk. Det viste sig, at alle var enige om, at dette var aftenens bedste øl. Og det siger ikke så lidt i det selskab, den var i.

Karakter 5+

Jeg tror minsandten, jeg bliver nødt til at købe nogle ekstra flasker af alle udgaverne.

 


tirsdag den 29. april 2014

Tid til en øl - Ølsmagning 2 / Jester King / Mikkeller / Port Brewing


29. April 2014

Det ser ud til jeg i skyndingen glemte at fotografere ”Censored” fra Jester King ved lørdagens ølsmagning. Men her er i hvert fald et billede af den spændende etiket. Røgen bølger frem og tilbage og danner et bedrøveligt ansigt med lysende øjne. Det er en vildgæret øl, der er lagret i røgede egetræsfade –Pecan Wood Smoked Saison.

Den er på 6,7% og brygget på byg- og hvedemalt, flækket havre, humle, farmhouse gær, vildgær og syrlige bakterier – så det burde ikke komme bag på os at det var noget syrligt stads. Det gjorde det dog til en vis grad alligevel. Måske blev vi ( jeg ) snydt, for aromaen var i høj grad præget af røgen. Noget af malten er røget i en BBQ grav hos det berømte ”Censored” i Driftwood. Der er simpelthen sat et censurskilt henover navnet.

Det er en syrlig sag, der absolut ikke faldt i vores smag. Jeg forsøgte, at plædere for at sådan skal en syrlig øl smage, men det blev helt stemt ned, og jeg vil også sig,e at sammenlignet med de andre øl i smagningen, var det en slem skuffelse.

Karakter 1+

 
Så var der straks meget mere at komme efter hos Mikkeller, der har lagret den kraftige ”Santa’s Little Helper” på forskellige fade. Vi skulle smage en, der var lagret på hvidvinfade, og det var en virkelig kraftig oplevelse. Jeg har skrevet lidt om den tidligere. Det er en kompleks øl. Belgisk Quadrupel i udgangspunktet, men med lagringen får den et mere vinøst præg, som jeg godt kan lide.
 
Den blev efterfulgt af disciplene fra To Øl, der naturligvis – som deres læremester – også skal fadlagre stærke øl. – og de gør det godt. ”Mine is bigger than yours” smagte jeg på John Bull, da Peter fra TMOH rundede anmeldelse nr. 1000. Det er en kraftig barleywine på 12,5% og den er lagret på Muscatelfade. Flere af deltagerne kunne bedre lide denne, fordi den har en mere klar smagsprofil, men jeg kan nu bedst lide den komplekse og let uforudsigelige smag fra Mikkeller. Hvorom alting er – begge får karakteren 5
 
 
Derefter fulgte en stor øl fra Port Brewing – Old Viscosity Ale” på 10,0%. Jeg kan se på mine anmeldelser, at jeg altid har rated øl herfra højt, så det var med stor forventning, vi åbnede den. Bryggeriet vil ikke ud med hvilken øltype, det drejer sig om. De kommer med fantasifulde udtryk som: ”den er som olie, der siver frem fra krumtappen på den gamle truck” ( se etiket ). Men jeg vil nok kategorisere den under porter/stout.
Sort, med brunt skum. Kraftig ristet duft, med rugbrød og kaffe. Tykflydende og varmende. Smag af rugbrød, ristet malt og med gode balancerende noter fra fadlagringen, der giver et skarpere modspil til det tunge.
Karakter 5
Sidste øl på bordet var den glimrende ”Quadrupel Oak Aged ( batch #4 ) fra La Trappe. Jeg havde den med til forårssmagningen hos Entusiastene, hvor den vandt - og her til aften faldt den også ud som vinder, selvom vi var enige om at det er temmelig usammenligneligt. Alle aftenens øl ( på nær en ) var gode – mange endda vældig gode.
Der var nu lidt tid til konerne kom fra nær og fjern for at hente deres mænd hjem, så jeg fandt endnu en øl i skuret.
For lang tid siden, da jeg holdt den første ølsmagning for kollegerne, afsluttede vi ( efter ”Knark III ) med nogle ”Royal Pilsner”, som blev fundet i skolens skab. Sådan skulle det jo nødig gå igen ( og det ville selvfølgelig også være svært at finde i mit øldepot ). Det blev i stedet til en øl, der kunne matche de andre på bordet……
(fortsættes )
 
 

mandag den 28. april 2014

Tid til en øl - Ølsmagning 1 / Williams / Grauballe / Jacobsen / Schneider


28. April 2014

I lørdags afholdt Ølentusiasterne en spændende smagning, hvor Torben Matthews fortalte om skotsk øl. Det var en af de smagninger, jeg havde set mest frem til, da han er en fremragende fortæller, men desværre blev jeg forhindret. Der var første gennemspilning på vores sommermusical på Hals Skanse. ”Gennemkravl” – for vi har ikke været scenerne igennem ret mange gange endnu. Det tog også 4½ time, så der skal vist strammes lidt op de kommende måneder. Men det var også en meget spændende dag.

Som et plaster på såret havde jeg arrangeret en ølsmagning hjemme i privaten, sammen med vennerne. Emnet var tilsætninger og fadlagring og de var spændende øl, vi kom igennem.

 
Vi lagde ud på terrassen, hvor vejret var fint selvom klokken var 19, inden vi kom i gang. Williams Bros fra Skotland brygger en række historiske øl, hvor de bruger alternative tilsætninger. ”Grozet” er en skotsk øl fra det 16. årh., hvor munkene benyttede stikkelsbær. ”Grozet” betyder simpelthen ”stikkelsbær” på gælisk. Den er brygget med boghvede, hvedemalt, mjødurt og mose myrte, samt First Gold humle ( IBU 12 ) – og gæret med grønne stikkelsbær. Alkoholprocenten er 5,0%.
Det er en forfriskende øl, der faldt i deltagernes smag. Perfekt til en forårsdag på terrassen. Meget lys – nærmest bleg, med en tydelig duft af stikkelsbær. Smagen er let og også her er det det syrlige strejf af stikkelsbær man lægger mærke til.
Karakter 4
 
 
Næste øl eksploderede ud af flasken og oversvømmede bord og tallerken. Vi var rykket indendøre, og min kone havde lige sat en dejlig middagsret på bordet – med mørbrad og svampe. Heldigvis havde jeg ikke fået noget på tallerkenen endnu, så det blev ikke ølmarineret. Men det blev ved med at komme ovenud af flasken. Den første tredjedel var forsvundet, men vi fik dog smagt på ”Orange Blossom” fra Grauballe Bryghus. Oprindelig en juleøl på 6,3%, men den brygges nu året rundt.
Der er brugt Cascade og First Gold ( IBU 33 ) og der krydres med appelsinskal. Under gæringen tilsættes Orange Blossom Honning fra brasilianske bikuber i appelsinplantagerne.
Smuk orange øl med kraftigt skum Honningen træder tydeligt frem i aromaen sammen med mandarin. Med smagen er præget af bitter appelsinskal og en syrlighed, der måske ikke var tiltænkt. Karakter 3 ( jeg har tidligere smag den og givet 3+ )
 
 
Da min ølinteresse startede var Jacobsens øl en af de store oplevelser – især deres Limited Edition, hvor jeg fik smagt spændende øl som ” Spring Hvede Bock” og ”Nordic Sommer Ale”. Men en af de første specialøl ”Camomile Dubbel” var udgået af markedet. Derfor var det med stor glæde, jeg så, at man nu har genoplevet den for en kort bemærkning. Den blev brygget første gang i 2006 og det er nøjagtig samme opskrift der bruges nu. Den er brygget med bygmalt, hvedemalt, rugmalt demerarasukker og humle – og så er der tilsat kamilleblomst, som i gamle middelalderøl.
Det er en ualmindelig velkomponeret øl, der helt indfriede mine forventninger. Vi var alle enige. Det var ikke aftenens bedste øl, men klart den bedste, som man kunne drikke på regelmæssig basis. Så der skal vist hamstres et par stykker til senere.
Smuk kobberfarvet øl på 7,5%. Duft af rugbrød forfrisket med kamilleblomster. Sødmen lægger man også mærke til.
Karakter 5
Så håber jeg bare de følger op med nogle af de andre fremragende øl fra tidligere tider.
Derefter fulgte den fremragende ”Troubadour Westkust” fra The Musketeers ( se tidligere indlæg ) inden vi åbnede en anden øl, jeg havde set lidt frem til.
 
 
Schneider laver noget af det bedste tyske øl jeg kender – ”Aventinus”, og jeg havde set frem til dette nye tiltag med en blanding mellem en porter og en weissbier. Ideen opstod på en pub i England sammen med engelske bryggere. Man diskuterede traditionelle øltyper og Georg Schneider kunne godt lide den engelske porter. Til gengæld var en af englænderne – Alistair, begejstret for Original Weisse, og de besluttede så i fællesskab at lave en porter/weisse.
”Meine Porter Weisse” er på 7,0% og den er sort som en engelsk porter. Duften er derimod præget af hvedegærsnoter og en smule ristet malt. Dette ristede islæt mangler til gengæld fuldstændig i smagen, hvilket gør at det er svært at forbinde den med en porter. Den kommer til at virke underlig ufærdig – som om den ikke rigtig har nogen ide. Det smager såmænd godt nok, men jeg havde ventet mig noget andet – og noget mere.
Karakter 3
( fortsættes )

fredag den 25. april 2014

Tid til en øl - Adnams Gunhill


25. April 2014

Vi havde en fantastisk danselektion i går, for nu er vi ved at kunne vores program til afslutningen. Så der blev danset igennem og den gamle krop er helt mørbanket her til morgen.

Jeg kunne ikke nå hjem inden dans, men måtte slappe af med en øl på pubben.

Adnams er et bryggeri der ligger i Southworld, Suffolk og deres nye slogan er da også: ”Beer from the coast”. Bryggeriet stammer fra 1857, hvor George og Ernest Adnams overtog et ældre bryggeri, der havde været på stedet siden 1396. I 1901 kom familien Loftus med, og de to familier har stadig kontrollen over bryggeriet.

”Gunhill” blev første gang brygget i 2008 for at fejre et af Southworlds kendetegn – de seks store kanoner, der peger ud over havet. De blev givet til byen i 1746 ( jeg har ikke helt forstået begivenheden – 262 årsdagen ? ). De bliver stadig affyret ved specielle lejligheder.

Det er en mørk rubinrød øl, der bliver beskrevet som en mellemting mellem en mørk mild og en brown ale. Der er brugt 4 forskellige malte ( chocolate, crystal, aromatic og tipple ), og det er Boadicea-humle, der balancerer indtrykket.

Det giver en øl på 4,0%, der har en væsentlig bedre fylde og kraft end alkoholindholdet antyder. Den har en frugtig aroma med sødlige noter af malt og chokolade i baggrunden. Den er aggressiv og skarp i sin fremtoning – egentlig ikke særlig mil. En mørk smag af skovbund og krudtrøg ( sikkert bare indbildning pga af navnet ) med bær og mørk frugt på sidelinien. Overraskende bitterhed til sidst.

Karakter 3+


tirsdag den 15. april 2014

Tid til en øl - Jyske Bryghuse Bock Bunny


15. April 2014

Påskeharen er jo lige så kendt som påskelammet, men det er nu sjældent den ender på påskebordet. Det gør den med påskebryggen fra De Jyske Bryghuse – ”Bock Bunny”. Der er her jo selvfølgelig tale om et muntert ordspil mellem en ”bock” og ”Bugs Bunny” ( Snurre Snup ) fra de gamle tegnefilm.

Etiketten er fin påskeagtig med grønne og gule farver. En lille hare i guld, sammen med byg og humle. Bryggeriet satser tydeligvis på at eksistere i mange år med påtegnelsen ” since 2012”. Det plejer ellers at være bryggerier med hundrede år på bagen, der skilter med det.

Det er en dunkel bock på 5,5% med en flot farve som mørkt rav eller cognac. Kraftigt skum. Duften er maltet med en let frugtig humlenote. Den føles let og prikker lidt i munden. Smagen indledes med et syrligt/bittert indtryk, der måske stammer fra humlen, Så følger et kortvarigt indslag fra malt og der sluttes af med bitterhed. Ikke helt sammenhængende, og humlebitterhed, der virker lidt sur, bryder jeg mig ikke om. Jeg ved ikke hvad præcist der gør det, men jeg er stødt på det i andre øl også.

Karakter 3


mandag den 14. april 2014

Tid til en øl - Midtfyn Imperial Stout Bourbon


14. April 2014

I efteråret besøgte vi Skotland, hvor vores datter arbejdede. Og vi tog en tur til Isle of Mull, hvor vi bl.a så det lille whiskydestilleri i Tobermory. Området det ligger i hedder Ledaig, og den ene af deres whisky’er er opkaldt efter det. Ledaig er den røgede. Jeg købte en lille smagsprøve med hjem og den åbnede vi i går efter lammestegen. Min kammerat er passioneret whiskyentusiast, og havde smagt ”Tobermory”, men ikke Ledaig.

Dertil skulle vi have en af de nye jubilæums-stouts fra Midtfyns Bryghus. Den var ikke lagret på whiskyfad, men på bourbon, men det måtte være tæt nok.

Denne bourbonlagrede øl er bryg nr. 999. Det er en kulsort øl med brunt skum. Alkoholprocenten er 10,1%. Den er brygget på 6 forskellige malte og humlet med Centennial og Chinook. Det er en meget kraftig øl med tydelige noter af ristet malt, chokolade og lakrids med et modspil af bourbonmættet egetræ. Det gør den ganske anderledes end ”Valnød” som jeg smagte tidligere på året. Virkelig fyldig øl, der tager tid at drikke – tid som man gerne giver den, mens man nyder hver mundfuld. Smagen er også præget af egetræ, bourbon, vanilje og lakrids. En meget kompleks øl, der ikke marcherer i kun en retning, men hele tiden afslører nye, spændende smagsindtryk

Karakter 5+

Tid til en øl - Troubadour Westkust


14. April 2014

Efter oplevelsen med den kinesiske ”Harbin”, satte vi os til bordet for at få lidt påskelam. Jeg havde i Vinspecialisten købt ( på anbefaling af Sune ) en ”Troubadour Westkust”, der skulle være god til lam. Den har undertitlen ”Black Imperial IPA”.

Troubadour bliver brygget af The Musketeers, der er fire venner, der i 2000 blev enige om at  starte et bryggeri. Og de havde viden med sig, for de var alle uddannet som brygingeniører i Gent.

De har de seneste år bevæget sig i retning af store luksusbryg – gerne med amerikansk inspiration, og de formår at sammensmelte den belgiske, komplekse maltprofil med den kraftige humle.

Det gælder også denne øl.

Det er en mørk øl med lysebrunt skum, der virker let og luftigt. Duft af ristet malt og krydderi, samt en udpræget humlearoma med pine og grape. God og varmende i munden. Smagen er præget af kompleksitet med de brændte maltnoter, lidt kaffe og en meget fin, og tydelig bitterhed. Det er ikke oplyst hvilken humle der er brugt, men det oplyses, at det er 100% belgisk humle - dyrket på den belgiske vestkyst. Bitterheden er 45 IBU. Det passede ualmindeligt godt til lammet.

Karakter 5