Tid til en øl - Fuller's & Marble Matariki

17. Juni 2018

’Matariki’ er maori-betegnelsen for stjernebilledet Plejaderne, og når det viser sig første gang på nattehimlen indvarsler det nytår. I 2018 faldt denne dag d. 15. juni, hvilket betyder, at jeg lige netop kom for sent med denne øl.

Fuller’s har sammen med Manchester Marble Brewery begået en New Zealands Saison med netop dette navn. Belgisk gær og New Zealandsk humle i skøn forening.

Manchester Marble Brewery har eksisteret i hjertet af Manchester siden 1997. Bryggeriet lå oprindeligt i baglokalet til ’The Marble Arch Inn’ – bag en glasvæg, så man kunne følge med i processen. I 2009 flyttede man til anden location og brygger nu 5000 hl om året. Der er ingen planer om at udvide dette i nærmeste fremtid. Brygmesteren hedder James Kemp og de har 30 forskellige øl i deres sortiment, foruden nogle spændende specialiteter. De har 3 pubs spredt ud over Manchester.

De har sammen med Fuller’s lavet en saison på 5,8%.  Den er brygget med hvede, havre og rug og ’en kvartet af kiwi humle’, men det er ikke nærmere spcificeret. One Pint oplyser at det er Nelson Sauvin – Moteuka – Wai Iti og Pacific Jade,

Det er en lys, let sløret øl med kraftigt skum. Duften er syrlig – minder om kløver og skovsyre, men afrundes af noter har skovbær, Den er frisk og lettere snerpende i munden. Smagen har også et præg frisk, grøn skovbund med lettere sødme. Ikke særlig begen bitterhed.

Karakter 4

Tid til en øl - Fuller's & Fourpure Galleon

16. Juni 2018

Hurra, Danmark vandt – på trods af stort pres fra Peru. Lidt heldigt, men med stor indsats fra Kasper Schmeichel

Jeg så kampen i selskab med en øl fra Fuller’s . Bryggeriet har lavet en serie samarbejdsbryg med 6 engelske mikrobryggerier. Jeg har dog kun fået fat i de 5, så måske har jeg overset en i butikken. Det må undersøges. Jeg kender kun 2 af bryggerierne i forvejen.

*Fuller’s & Friends’ hedder serien, og jeg lagde ud med ’Galleon’ som er lavet sammen med Fourpure Brewing Co.

Dette bryggeri ligger i Bermondsey i det sydøstlige London. De startede i 2013 med at brygge på et gasdrevet anlæg på 36 hl, men opgraderede til et større fuldautomatisk anlæg i 2017. De har nu 12 gærtanke på 200 hl. Det er 2 brødre – Dan og Tom Lowe, der driver bryggeriet.

Navnet Fourpure hentyder til de fire ingredienser i øl – malt, humle, gær og vand. Bryggeriet er meget opmærksom på miljøet, og arbejder kontinuerligt med at nedsætte vandforbruget, genbruge emballage og resterne fra brygprocessen bruges til foder. Der er også stort fokus på CO2 forbruget.

Alle deres øl er på dåse.

Samarbejdet med Fuller’s har resulteret i en ’Dry Hopped Lager’ på 4,8%. 

Der er brugt Loral humle – en mig ukendt amerikansk humletype. Det giver en af de friskeste aromaoplevelser, jeg har haft i et stykke tid. Masser af citrus afrundet med noter af mandarin. Ølllet er meget lyst med et svag skumlag på toppen. Som nævnt er den frisk og der afsluttes med en god og markant bitterhed.

Det var de store galeoner, der sejlede øl til Indien og navnet –’Galleon’ – kan måske hentyde til den mere markante humleprofil – India Pale lager.

Karakter 4+

Tid til en øl - Het Nest SchuppenBoer Grand Cru BA Cognac

12. Juni 2018

Landsknægte har gennem historien haft ry for at slås, hore og ligge i druk det meste af tiden. Det sidste gælder tydeligvis også for ’Spar Knægt” fra belgiske Het Nest.

Han har ligget på cognacfad i en rum tid og det er der kommet et glimrende resultat ud af. Jeg skrev i sidste måned og originalen, der er brygget med koriander og Cascadehumle. Bitterheden er 45 IBU, hvilket ikke mærkes særligt meget.

Denne øl adskiller sig ikke meget fra den originale Grand Cru, men fadet kan dog mærkes.

Øllet har fået en lidt mørkere farve, men er stadig smuk gylden med kraftigt skum. Boblerne hopper lidt forvirrede rundt i glasset, men det skyldes nok glassets form. Den har duft af tripel – koriander og appelsin. Det er, når vi smager på øllet, at fadet kommer lidt til sin ret. Det giver en skarpere attitude med et syrligt strejf, og faktisk en – omend let – smag af cognac.

Karakter 5

Tid til en øl - Enigma Hades

6. Juni 2018

Øl nr. 2100 der bliver omtalt her på bloggen er en mørk, sød stour fra Enigma Brewing– ’Hades’.

Den er på 10,0% og er brygget af 4 forskellige malte. Derefter er den lagret med vanílje-ekstrakt og kokosstykker.. Det kunne godt lyde som en vammelsød blanding, men det er godt doceret, så det fungerer faktisk fint. 

Den er sort med et meget kraftigt, brunt skumlag. duft af sød espressokaffe med et hint af vanilje.. Den har en god fylde og smagen domineres af sød kaffe, mørk frugt og ristet malt. Kokos lægger man slet ikke mærke til, og man skal også mærke godt efter for decideret at finde vanilje. Men det er sikkert disse ingredienser, der medvirker til den søde, lidt eksotiske smag.

Bitterheden forsvinder helt i eftersmagen, selvom der reklameres med IBU 50.

Det er en glimrende, behagelig øl til den runde side.

Karakter 4

Som tidligere nævnt er etiketterne på Enigmas øl meget farvestrålende og de omhandler ofte mytologiske emner. På denne etiket ser vi Dødsrigets hersker – Hades – med et stort krus øl i den ene hånd. Han er måske ved at løbe tør for øl, for færgemanden Charon sejler over floden Styx med adskillige tønder øl fra Enigma. De fortabte sjæle må vente lidt på deres overfart. På bredden i Dødsriget vogter den 3-hovede hund – Cerebus. Den skal måske endda bestikkes med et enkelt fad eller tre.

Tid til en øl - Kronenbourg Blanc / Traquair House Ale

4. Juni 2018

En dejlig sommerdag – dog ikke så varm som de forrige. Vi har sat en pavillon op på terrassen for at skygge, men det viser sig at være forgæves – i hvert fald ved aftentide. Solen står lige ind.

Så er det godt at kunne nyde en frisk og kølig øl. Det er snart 10 år siden jeg sidst smagte ’ Blanc’ fra det franske bryggeri Kronenbourg. Det var i efteråret 2008 og den kommer nok mere til sin ret om foråret.

Det er en let witbier af belgisk tilsnit ( 5,0% ) - bleggul og uklar, toppet af højt, hvidt skum. Den er brygget med koriander og appelsinskal, men jeg synes mere det er mandarin, der præget både duft og smag. Den er forfriskende i varmen. Den er renere i smagen end den velkendte Hoegaarden, der godt kan være lidt for parfumeret i sit udtryk.

Og så kommer den i en klar, blå flaske, der giver et køligt indtryk

Karakter 4

Dette er også dagen, hvor jeg blev morfar for anden gang. Da beskeden indløb her til aften, måtte jeg hente en øl i skabet for at fejre denne begivenhed. Det blev til den sidste af en af mine favoritøl fra skotske Traquair – ’House Ale’. Det var Ølkonsortiet i Aalborg, der først introducerede mig for disse øl og jeg har elsket dem lige siden. Især ’Jacobite Ale’, men denne gang blev det altså ’House Ale’. De kan så vidt jeg ved ikke længere købes i Danmark. Jeg besøgte slottet/bryggeriet i 2013. Produktionen er ikke særlig stor og det meste eksport går nu til Brasilien. Jeg har flere gange skrevet om bryggeriet i tidligere indlæg.

Det er en sort øl med en lethed i karakteren. Den er ikke tung eller overvældende. Noget af det, jeg godt kan lide ved Traquairs øl er, at jeg ikke bliver træt af at drikke dem. De er lette i karakteren og med en fin kompleksitet i smagen. I denne ’House Ale’ på 7,2% er det kaffe og mørke frugter med et strejf af lakrids.

Tidligere bryggede de også ’Laird’s Liquor’, hvor lakridssmagen var udbredt, men de fortalte, at det stort set kun var i Danmark, at den øl solgte, så produktionen er desværre indstillet.

Selvom det er lang tid siden, jeg sidst har smagt deres øl, holder den stadig, selvom kraften måske er gået en lille smule af den.

Karakter 5

Tid til en øl - Sainte Hélène Barley Wine

31. Maj 2018

”Cesi n’est pas un Barley Wine” ( ”Dette er ikke en Barley Wine” ) står der på etiketten fra bryggeriet Sainte Helene. Det er naturligvis en leg med ord – inspireret at Magrittes berømte billede ”Cesi n’est pas un pipe”.

På bagetiketten efterfølges sætningen med ordene – ” Imperial Triple”, så det er måske det, der menes. men ”Barley Wine” står med stor skrift og er det eneste, der falder i øjnene, så det er svært helt at afgøre, hvilken type det er. Måske en lidt alternativ udgave af stilen.

Der er også lidt uenighed om procenten. På forsiden står der 12% og på bagsiden 10%. Til gengæld er der enighed og bitterheden - IBU 60. ( Brewers Gold og Strisselspalt ).

Brasserie Sainte Helene ligger i byen Florenville i det sydligste Belgien. Det blev stiftet i 1999 i Orsinfaing – Rue de Sainte Helene, som har givet navn til bryggeriet. Men bryggeriet har rykket teltpælene op flere gange og i 2013 endte det i Florenville. Stifter og brygmester er Eddy Pourtois, der er selvlært. Her brygges også over åben ild og kapaciteten er 1000 HL om året.

Det er en uklar nøddebrun øl med fin skumkrone. Skummet sætter sig smukt som ringe på glasset. Det er en aroma af maltet sødme, næsten son om det er honning i ( hvilket der ikke er ) Den føles blød og varmende i munden. Den er meget sød, hvilket jo ikke generer denne øldrikker synderligt, men lad det være en advarsel til dem, der ikke mener at ”øl” og ”sød” bør nævnes i samme sætning.

Den lovede bitterhed på 60 IBU gør meget lidt væsen af sig, men man kan dog fornemme lidt bitterhed til allersidst.

Med lidt forbehold for sødmen giver jeg den alligevel

Karakter 4

Jeg må nok mest hælde til, at det trods alt er en Barley Wine – men en noget anderledes udgave af den engelske stil. Og da slet ikke i nærheden af den amerikanske, som bryggeriet ellers selv nævner som inspiration.

Tid til en øl - Tête Chargèe WARK

30 Maj 2018 

Nogle af de belgiske mikrobryggerier Vere Zoppe besøgte under hendes sidste tur til Belgien er i sandhed ’mikro’.

Et af dem ligger syd for Bruxelles i den lille by Limelette. Navnet på bryggeriet er ’Tête Chargèe’, hvilket så vidt jeg forstår betyder ’Det fyldte hoved’ eller ’Det ladede hoved’ og det er en fransk betegnelse for ’noget ud over det sædvanlige’

Og det er fransk, der er sproget her i Vallonien. Det er Fleur Camerman, der grundlagde bryggeriet i 2015 og hun står også for hele produktionen på små 1200 flasker om måneden. Alle ingredienser er økologiske og alle flasker håndtappes – 2 af gangen.

Hun brygger kun en enkelt øl – ’WARK’. Det er ikke lykkedes mig, at finde ud af, hvad det står for. Mit franske er ikke for godt, og det eneste interview jeg kan finde på Youtube er på fransk.

*Wark’ er – så vidt jeg forstår – brygget over åben ild ( sur flamme vive ). Det er en blond på 6,8%.

Den er lys med et kraftigt, hvidt skum. Duften er let med noter af frugtsalat – æbler, fersken og banan. Det er brugt krydderi, men jeg synes ikke, den er så parfumeret, som så mange andre, mere kendte ’blonds’ fra Belgien. Den er let og frisk, og frugtsmagen er også dominerende i munden.

Karakter 4+

Flasken er smuk og anderledes. Den oval og er vist oprindelig en gammel sirupflaske. Der er ingen etiket, men en snor om halsen og et kort med de nødvendige oplysninger. Håndskrevet ’sidste salgsdato’ ( 04 2020 ).

Det er virkelig et mikro-foretagende. Det emmer af lyst og glæde for ølbrygning, og det bliver spændende at se, om der kommer flere øl i sortimentet med tiden.

Købt i *Det Bette Ølhus’, Aalbæk