12. Juni 2011
Pinse
– hvor vi fejrer Helligånden og den kristne kirkes fødselsdag. Jeg var ikke
tidligt oppe for at se pinsesolen danse, men efter kirketid fik jeg da slået
græsplænen. Der er mange ting, der må vente, når vi har de mange prøver på
Robin Hood. I morgen skal vi have familiefrokost, for der er der for engang
skyld ikke gudstjeneste. Den foregår udendørs i Hammer Bakker, og vi er ikke
involveret.
Herslev
Bryghus har kreeret en øl til sådan en forårs/sommerdag – ”Forårsbryg” på 8,0%.
Det er en strong American Pale Ale ( APA ) med masser af Cascade humle. Det er
en solgylden øl med mange bobler og hvidt skum. Den er klar, men det er kun
fordi, jeg ikke har hældt det hele op. Den er ufiltreret og der er en hel del
bundfald. Men den ser dejlig frisk ud uden slør. Aromaen er domineret af humle
– citrus med et lille tvist af noget eksotisk frugt. Måske skyldes det sødmen,
der også tager teten i begyndelsen. Derefter overtager den fine humlesmag. God
aromatisk eftersmag med en del bitterhed.
Karakter
4+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar