14. Juni 2013
Jeg
fortsætter med forårsøllene. Leffe har minsandten også lavet en. ”Biere de
Printemps” eller ”Lentebier” ( som det hedder på flamsk. Lente betyder
simpelthen ”forår”, men er i den kristne tradition desuden blevet en betegnelse
for fastetiden fra Askeonsdag til påske.
Vi
får ikke meget at vide om denne øl på Leffes ellers glimrende hjemmeside. ( de
har dog fjernet den virtuelle tur ned i krypten, for at smage øl ). Den
eksisterer faktisk ikke heller ikke på deres Facebook-side.
Så
jeg må bare prøve at beskrive den uden faktuel hjælp.
Det
er en mørk ravfarvet øl på 6,6% med hvidt skum. Der er en behagelig krydret
duft med appelsin og lidt sødlig tyggegummi. Den minder på mange måder om den
aroma vi kender fra ”Leffe Blonde”. Øllet har en god fylde i munden, og smagen
af tyggegummi træder igen frem, og bliver måske en anelse vammel i længden. Jeg
har det på samme måde med netop ”Leffe Blonde”, der nogle gange bliver for
krydret sød. Selvom denne øl er væsentlig mørkere, er det de samme indtryk, der
gør sig gældende. Måske er der her lidt mere fylde i smagen – lidt mere bund,
men den kommer ikke op på siden af de andre øl fra bryggeriet.
Karakter
3+
Jeg
har skrevet om næsten alle øllene fra Leffe tidligere ( i hvert fald dem jeg
kunne få fat i ) og også om bryggeriets historie. I en uge fra 9 – 13 februar
2009
Leffe 9
13 feb 09
Leffe Blond 09 feb 09
Leffe Bruin 10 feb 09
Leffe
Radieuse 12 feb 09
Leffe
Triple 11 feb 09
Leffe Vielle Cuvee 13 feb 09
Ingen kommentarer:
Send en kommentar