Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

søndag den 24. juni 2018

Tid til en øl - Rogue Cold Brew IPA


24. Juni 2018 


Efter en lang dag med at male kulisser til ’Skammerens datter’ på Hals Skanse var det godt at slappe af med tærte og en humlet IPA.

Rogue har lavet en ’Cold Brew IPA’, hvor de har tilsat ’Cold Brew’ kaffe – 757 liter til hvert parti, for at være nøjagtig.

Koldbrygget kaffe er en langvarig proces, der kan tage fra 1time – 24 timer. Når kaffen ikke udsættes for høje temperaturer får den en blød og frugtig profil uden så meget syre og bitterhed.

Rogue har allieret sig med Stumptown Coffee Roasters fra Oregon, der er kendt for deres fair Trade politik. Det tager 12 timer at brygge deres ’Cold Brew’ og den finder i flere udgave – med chokolade – med kokos og med nitrogen.

Rogue ( også fra Oregon ) har altså tilsat denne kaffe i deres IPA og det giver en flot, mørk farve ( ikke helt som på billedet. Jeg har fået ny telefon med et kamera, der har flere finesser, som jeg endnu ikke helt kan styre ). Den er på 7,5% og aromaen er især præget af den friske humle. Men bag den mærker man en sødere tone, som jeg nok ville have taget for frugt. I smagen kommer kaffen mere frem, og det er sandt, at det ikke er den bitre, ristede smag, men en rund og sødere udgave af kaffe. Det hjælper med at dæmpe humlen, men med en bitterhed på 82 IBU ved denne øl alligevel godt, hvilken retning den vil.

Karakter 4+

Købt i Fakta

Ingen kommentarer:

Send en kommentar