Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

tirsdag den 12. januar 2010

Tid til en øl - Vinterøl 1 / Barley Wine

12. januar 2010

I disse kolde, mørke dage, hvor sneen ligger i store driver, er det godt at kunne varme sig med nogle gode stærke og mørke øl. I England opererer man med begrebet ”Winter Warmer” eller ”Winter Welcome”, der også fungerer som juleøl. Det er ofte ”Strong Ale” eller ”Barley Wine”.

”Barley Wine” stammer fra Napolenskrigen, hvor en patriotisk gentleman ikke ville drikke vin, men ales. Man udviklede derfor nogle kraftige, vinøse ales, der kunne tage kampen op. Den stærkeste engelske Barley Wine er ”Thomas Hardy’s Ale” på 11.7%.

Barley Wine brygges med meget malt og der tilsættes ofte ekstra sukker for at bringe styrken op. Øllet lagres længe ( i op til 3 mdr ) og kan holde sig i mere end en snes år. De vil udvikle sig til endnu mere portvinsagtig smag.

I USA blev typen populær i de nye mikrobryggerier, men her – som i alt andet – udviklede øllet sig til det mere ekstreme. Bitterheden blev øget ( Sierra Nevada’s ”Bigfoot” har en IBU på 80 – første gang jeg smagte den, syntes jeg, den var udrikkelig, men nu er den bare fantastisk ). De engelske er mere maltede og afdæmpede i karakteren.

I USA valgte man – for ikke at få problemer med vinproducenterne – at ændre betegnelsen fra ”Barley Wine” til ”Barleywine Style”, fordi det jo ikke er en vin.

Her følger en oversigt over nogle af de bedste, varmende Barley Wines

DK - Jacobsen - Vintage 1.1 - 10,4%  - Steelaged Barley Wine - 5+

SK – Traquair - Jacobite Ale - 8,0% - God. Kaffe og koriander - 5+

UK - O’Hanlon - Thomas Hardy’s Ale - 11,7% - Som gammel fin sherry  - 5+

DK – Mikkeler - Big Worse Barleywine - 12,0% - Meget dejlig Barleywine  - 5

SK – Orkney - Dark Island Reserve 2007 - 10,0% - Dalmore whiskyfad - 5

SK – Traquair – 900 - 9,0% - God Barleywine, Sherry - 5

UK – Harveys - Elizabethan Ale - 8,1%     Sødlig. Blomme og sveske - 5

US – Anchor - Old Foghorn - 10,0%   - Utrolig god øl  - 5

US - Great Divide - Old Ruffian - 10,2% - Amerikansk humle  - 5

DK – Brøckhouse - Vintage 2004 - 10,1% - Vældig fin, som sherry - 4+

SK – Orkney – Skullsplitter - 8,5% - Sødlig lidt krydret Barleywine - 4+

UK – Fuller - Golden Pride - 8,5% - God, humlet Barley - 4+

UK - Fuller - Vintage (2007 ) - 8,5% - Fin lys og god - 4+

DK – Ølfabrikken – Clansman - 9,0% - God Barleywine 70 IBU - 4

NL - De Molen - Cuvee no. 1 - 12,7% - Barley Wine med humle – 4

UK – Robinsons - Old Tom - 8,5%      Sød sherry, lidt sprittet  - 4

US - Sierra Nevada  - Bigfoot - 9,6%  Meget humlebitterhed - 4

US – AleSmith - Old Numbscull - 11,0% - God med humle. Bedst til mad - 4

DK - Fur Bryghus - Barley Wine - 9,5% - Lidt sprittet. Tobak og blomme - 3+

DK - Nibe Bryghus – Kompas - 7,5%  - Barley Wine. bitter eftersmag - 3+

UK – Gales – Trafalgar - 9,0% - Sherry. bedre end PrizeOld Ale - 3+

UK - Gales  - Prize Old Ale - 9,0% - Sherry, men lidt tynd - 3

DK - Skagen - Christian XI - 9,1% - Sød Barley Wine uden humle - 2+


Ingen kommentarer:

Send en kommentar