Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 25. maj 2011

Tid til en øl -Baffo D’Oro / ’Na Biretta Nera


25. Maj 2011

I dag har vi bryllupsdag – 26 år. Sidste år holdt vi en dejlig fest og vi fik en masse gode oplevelsesgaver til koncerter og spændende  madoplevelser. Der er stadig et par stykker tilbage, og i dag fandt vi et gavekort til den italienske restaurant Fellini frem.

Det er et hyggeligt lokale, hvor der selv sådan en almindelig onsdag var fyldt op. God betjening og fin atmosfære. Der tales endda italiensk mellem nogle af tjenerne, så lidt autentisk er det. Vi valgte Maj – menuen bestående at en velkomstdrink med appetizers, en fiskeret, en kødret og en dessert.

Velkomstdrinken var en tør mousserende hvidvin, men min kone fik i stedet en Asti, for hun er kun til det søde. Dertil var der en grissini ( tror jeg det hedder ) med ruccolasalat, oliven, mozzarella og en lille fyldt peberfrugt.

Fiskeretten var stegt i hvidvin og med rejer og bechamelle til. Man kunne også bestille en vinmenu, men jeg valgte italiensk øl. Man kunne få Nastro Azzurro og Bierra Moretti, som jeg ikke kendte, så den bestilte jeg.

Bryggeriet stammer fra 1859, hvor Luigi Moretti grundlagde det i Undine, Friuli. Det blev i 1996 overtaget af Heineken. Bierra Moretti ekporteres til over 40 forskellige lande. ”Baffo D’Oro” betyder – så vidt jeg kan finde ud af – ”den gyldne moustache”. Manden på etiketten har da også et gyldent overskæg, men eller ved jeg ikke helt, hvad der menes. Den er gylden af udseende, men kun på 4,8%, så det er vist ikke en rigtig guldøl. Aromaen var svag, men maltet. Der var ikke så meget humle at fornemme. Dette gjaldt også smagen, hvor det var den lidt tunge maltkarakter der trådte frem.

Karakter 2+


Jeg spurgte naturligvis til specialøllet, og fik at vide, at de også havde en sort øl på lager, som ikke stod på kortet. Det lød jo spændende og den kunne passe til hovedretten – Kalvefilet med krydderskorpe og fyld af mozzarella og skinke. Serveret med Marsala sauce og diverse grønsager.

Øllet var ” ’Na Biretta Nera” fra et nyt bryggeri – Birradamare. Det betyder direkte oversat ”Beer to love” eller ”Øl til at elske” og deres slogan er ”Øl – lavet med hjertet”. Så det lyder jo allerede godt. Det blev grundlagt i 2004 og producerer omkring 20 forskellige mærker.

Et af dem er ” ’Na Birette Nera” som betyder ”Den sorte Birette”. Det er sådan en kalot/hue, som de katolske kardinaler går med. Det er en schwarzbier ( 5,6% ) – kulsort og med stor brun skumkrone. Der er en dejlig duft at ristet malt, brændt kaffe og et sødt strejf af chokolade. Let, men alligevel med en god mundfylde. En god bitterhed ( IBU 41 ) balancerer de ristede noter godt og også her blødes det lidt op af chokoladen. På mange måder læner denne øl sig over mod porteren og er et vældigt godt bekendtskab.

Karakter 4

Desserten var tynde ananasskiver marineret med chili og rosmarin. Dertil jordbær-is med en stjernefrugt på toppen.

Maden var vældig god, men blev serveret med lidt for kort mellemrum, så det virkede en smule hektisk og vi følte os lidt forspiste. Men ellers var det en utrolig dejlig oplevelse - her et år efter vores sølvbryllup.

 

mandag den 23. maj 2011

Tid til en øl - Dark Horse Sapient TripAle


23. Maj 2011

Den belgiske betegnelse tripel kan skrives på mange måder – tripel, triple, trippel – og så denne lidt specielle form ”TripAle”, der nok skal udtales lidt hurtigt for at lyde rigtig. Det er naturligvis et amerikansk bryggeri, der har fundet på det. Dark Horse Brewing Company fra Michigan har været i gang siden 1997, og har markeret sig som et seriøst bryggeri. Indtil videre har jeg smagt 5 øl fra bryggeriet, og især de mørke har jeg været meget begejstret for. ( 24 aug 10 - 15 sep 10 – 16 nov 10 – 9 jan 11 - 12 jan 11 ).

Etiketten viser en dyster skikkelse – Døden ( The Grim Reaper ), der står med en postkasse i hånden ( ? ). Det virker lidt bizart, men forklaringen er enkel. Dark Horse lavede i sin tid en populær ”Sapient Summer WheatAle” men denne øl er afgået ved døden. På etiketten var der netop en postkasse. Nu er denne øl opgraderet til en ”belgian style trippel” og derfor kommer døden med en postkasse for at vise tilhørsforholdet. ”Sapient” betyder ” at man udviser stor visdom eller god dømmekraft”. Om der stadig er hvedemalt i, kan jeg ikke få oplyst, men det virker sandsynligt. Der er brugt en belgisk gærtype, og bryggeriet betegner selv denne øl som meget traditionel.

Det er en decideret grumset øl med tydeligt bundfald. Farven er orange og den holder 8,5%. Der er svagt skum på toppen. Kraftig aroma af alkohol og lidt appelsin, samt en let syrlighed med præg af kløver eller æbler. Føles lidt for let i munden. En krydret smag, hvor appelsin også får en lille rolle, men den forsvinder lidt hurtigt, og efterlader en lidt vandet afslutning. Desværre.

Karakter 3+


lørdag den 21. maj 2011

Tid til en øl - Weihenstephaner Dunkel


21. Maj 2011

I disse dage er der konfirmation – alle 3 dage, så det er ikke så meget ferie, det er blevet til. Men alligevel er der jo ferie om eftermiddagen, og i går havde vi inviteret fætre og kusiner til eftermiddagskaffe og let aftensmad.  Det var en meget hyggelig dag, hvor vi fik snakket en masse – det er ikke så tit vi mødes, men det bliver alligevel til et par gange om året. I gamle dage var det jo vores forældre, der sørgede for kontakten, men nu må vi selv holde forbindelsen ved lige – og det vil vi alle gerne.

Det var ikke meningen at de skulle have noget med, men vi fik alligevel en gave – bla. en godtepose med chokolade og karameller, samt en italiensk barleywine fra Amarcord – ”La Tabachera”. Den glæder jeg mig meget til. Vi fik også en lille gaveæske med 3 øl fra Vendia Bryghus i Hjørring. Det er også barleywine, som er lavet sammen med Rotary i Hjørring. ”EndPolioNow” – alle penge går ubeskåret til bekæmpelse af polio – et godt formål. Den glæder jeg mig også til.

Her til eftermiddag fik jeg endelig slået græsset, og så ville jeg begynde at male kulisset til Skansespillet, men det var ikke kommet noget maling endnu, så det blev til en dag i haven.

Til aften var der ”svensk pølseret”, men den var stærkt krydret og blev  i stedet kaldt ”indiansk pølseret”.

Jeg tænkte, at en pølseret kaldte på en tysk dunkelbier, og efter ihærdig søgen fandt jeg en ”Weissbier Dunkel” fra Weihenstephaner bagerst i skabet.

Jeg skrev om bryggeriet i april ( 17. apr. 11 ), og det er jo verdens ældste bryggeri. Og de brygger de gode gamle traditionsrige bayerske weissbier. Denne ”Hefeweissbier Dunkel” er på 5,3% og indeholder – som navnet siger – en del gærrester ( hefe ), hvilket gør den uklar.

Dem er orangebrun med kraftigt skum og et veritabelt bobleshow, hvor skummet opløses nedefra. Det ser flot ud. Typisk hvedegærs- aroma, hvor især sød banan kommer frem – lidt som om, den har ligget på grillen. Desværre er det ikke slet så tydeligt i smagen, men heller ikke her er vi i tvivl om, at det er en weissbier. Frisk og let i kroppen, og passede fint til den krydrede mad.

Karakter 3+

Købt i Metro


torsdag den 19. maj 2011

Tid til en øl - Great Divide Yeti


19. Maj 2011

I dag har vi haft gennemspilning af 1. akt til Robin Hood. Det skrider godt frem, men det er også hårdt - selv for mig, der ikke har mange replikker. Jeg kom direkte fra arbejde, så det har været en lang dag. Nu kan jeg slappe af med en af verdens store øl – den berømte ”Yeti” fra Great Divide i Colorado.

Great Divide er heldigvis begyndt at sende deres øl på markedet i mindre 33 cl flasker, hvilket især er godt, når man er ene mand om at drikke den. Og selv da er det en øl, der tager lang tid. Bryggeriet åbnede i Denver i 1994 og har vundet  mange priser for deres øl. Great Divide hentyder naturligvis til Grand Canyon.

Jeg smagte første gang den ”Yeti” på ølfestival i København ( se 19. sep 2008 ). Her var den sidst på dagen – efter rigtig mange øl, og det var en utrolig god oplevelse. Den er stor og stærk nok til at brænde igennem selv på så sent et tidspunkt. Her forleden havde jeg den atter med som den sidste øl til vores ølsmagning, og det er en god afslutningsøl.

Jeg har nogle gange tænkt om den måske var for stærk og kraftig til at nyde som den eneste øl, og jeg må da også indrømme, at den gør sig bedst efter et par mildere øl, men det er alligevel en stor oplevelse, når man har tid og ro til at nyde den.

Det er en Imperial Stout ( ”untamed”, som der står, men det er fordi det er lykkedes at tæmme en Yeti, hvilket de har bevist med deres ”Oak Aged Yeti” )  Brygget med store mængder mørk malt og humlet med amerikansk humle til en IBU på 75.

 
Det er en kulsort øl på 9,5%. Skummet er nærmest mørkebrunt, og blødt med store bobler i. Dejlig kompleks duft af ristet malt og kaffe og krydret med skarpe humlenoter. Den er meget fyldig, og virker nærmest varmende i munden. Den skummer let op og bliver blød og lækker. Man registrerer først den ristede malt og kaffe, men smagen ændres hurtigt af humlebitterhed, der tager over. Der er også en snert af sukkersødme bag det hele – lidt Irish Coffee. Måske dominerer bitterhed lige en anelse for meget. Jeg har nydt nogle få Imperial Stouts, hvor balancen passede mig endnu bedre, men en Yeti skal jo ikke være tandløs – det er trods alt et vilddyr. Meget lang eftersmag.
Karakter 5
”Great Minds Drink Alike”

onsdag den 18. maj 2011

Tid til en øl - Fuglsang Hvid Bock


18 maj 2011

Forleden havde vi venner på besøg og åbnede nogle øl fra bryggeriet Fuglsang. Jeg havde købt ”Blackbird” og den allersidste ”Early Bird” som kunne skaffes i vores lokale Brugs, og et par dåser af ”Hvid Bock”.

Bockøllet stammer oprindeligt fra byen Einbeck, men har været en tur omkring Bayern. ( 31. juli 08 ). Den oprindelige Urbock var en mørk øl, men nu produceres der også flere lyse udgaver – Helles Bock, og det er sådan en vi har med at gøre. Denne øl adskiller sig dog på mange måder fra den originale tyske type. De tyske øl brygges jo efter Das Reinheitsgebot, men denne øl er tilsat både råfrugt ( i form af dextrose ( druesukker ) og stivelse ) og kulsyre og ascorbinsyre. Det giver en øl, der er mere livlig og skarp end forlægget.

Det er en klar lys øl på 7,6%. Et væld af små energiske bobler danner et hvid skum, der eroderer med tiden. Man fornemmer en smule malt i aromaen, men også lidt syrlighed og lidt sprittet alkohol. Den føles meget livlig i munden pga den ekstra kulsyre, og det slører faktisk smagsoplevelsen, så jeg har svært ved at sætte noget konkret i det felt. Det eneste jeg fornemmer, er en tydelig bitterhed i eftersmagen, hvilket heller ikke stemmer helt overens med typen.

Karakter 3

 


tirsdag den 17. maj 2011

Tid til en øl - Nørrebro Globe Ale


17. maj 2011

Her til aften var jeg omkring Skansen, hvor der bygges kulisser til Robin Hood. Vi fik stillet vægge op til den lille drejescene, så nu kan jeg snart komme til at male både fangehul og grøn skov. Det skal nok blive sjovt. De 2 drejescener er også samlet på forhånd, så det bliver noget lettere end sidste år.

Til aftensmaden åbnede jeg en grøn øl. Det er Nørrebro Bryghus, der tænker på miljøet. De har indledt et samarbejde med energistyrelsen for at nedbringe vand- og strømforbrug, og de opkøber CO2-kvoter, så deres ”Globe Ale” er CO2 neutral. Den er naturligvis også benyttet økologisk byg- og hvedemalt, samt økologisk humle. Etiketten er selvfølgelig også grøn.

Det er en ravgylden ale på 4,8%. En masse bobler hvirvler rundt i glasset og sætter sig til et fint hvidt skumlag. Man aner en frugtig aroma, der efterhånden går over i sødlig malt. Den føles meget let i munden. Den er også let i smagen, der er meget kortvarig. Man kan svagt fornemme lidt korn og frugt, men det forsvinder for hurtigt. Der er en udtalt bitterhed i eftersmagen.  Aromaen lover mere end smagen kan holde. Det er lidt ærgerligt. Det er en øl, der er beregnet til at forfriske, mere end som ledsager til maden.

Karakter 3

mandag den 16. maj 2011

Tid til en øl - Eggenberg Hopfenkönig


16. Maj 2011

I går var jeg – sammen med min kone – på uldfestival i Saltum, og det var ikke fordi jeg havde fejllæst det som ølfestival. ( Der kommer jeg desværre ikke i år ). Men der skulle bla. købes garn til en trøje til mig, og så reklamerede de med, at der var brygget en speciel øl til festivalen. Det måtte jeg jo prøve. Vi stødte til nogle gode venner og fik lidt frokost i et af teltene.

For 2 år siden havde uldmarkedet et tilbud om mandeparkering. Der blev simpelthen afholdt 2 ølsmagninger i løbet af eftermiddagen. Jeg havde sammen med en kammerat reserveret 2 pladser til den sidste, men det var absolut ikke nødvendigt. Vi var i alt 3 deltagere til en times ølsmagning – til den første havde de vist været 7. Så den ellers glimrende ide blev ikke gentaget året efter. ( se 16. maj 2009 .)

Året efter var jeg dog alligevel med, men denne gang stødte jeg ind i en ”Vendelbo Bajer” fra Vendia Bryghus. ( 9. maj 2010 ).

Det var derfor en skuffelse at opdage, at den specielle ”Saltum Uldfestival Øl” bare var ”Vendelbo Bajer” med en ny etiket. Den smagte da udmærket til vores lille frokost, men jeg havde jo sat næsen op efter noget andet.

Min kammerat påpegede så, at der var en lille afdeling med øl i ”Den gamle Brugs”. Det er, hvad man kalder en blandet landhandel med sæbe og lys, krukker og nips, - og minsandten en lille ølafdeling. Her kunne man finde øl fra Øm Kloster, Eggenberg, Kulmbach, og også svenske og engelske øl. Et udmærket udvalg, men prisen bar i den grad præg af sommerland, selv så tidligt på sæsonen.

Jeg købte 3 øl med hjem, bla. dagens ”Hopfenkönig” fra Schloss Eggenberg i Østrig. Slottet ligger i Graz og blev bygget af Hans Ulrich von Eggenberg, der levede fra 1588 – 1634. Man begyndte at brygge øl ( kommercielt ) i 1681. Øllet brygges efter Das Reinheitsgebot.

Eggenberg er herhjemme nok mest kendt for den stærke ”Samichlaus” på 14%, men ”Hopfenkönig” skulle være den største succes i hjemlandet. Det er en pilsnertype på 5,1% og den er humlet ( middel ) med Saaz.

Det er en lys gylden øl ( billedet snyder lidt pga. de lidt dramatiske vejrforhold, men det ser da meget godt ud ). Boblerne er store og en smule dovne, og den toppes af hvidt skum. Der er en lidt sødlig duft af lys malt og kiks med lidt svovl i baggrunden. Den er i begyndelsen temmelig ”spritzig” men efter nogen tid falder den lidt til ro. Smagen lægger ud med sødme, hvor man kan fornemme lidt honning, men det gode indtryk ødelægges af eftersmagen, der virker lidt sur. Andre beskriver det som tør bitterhed, men det virker ikke rigtigt for mig. Der er ikke nogen tydelig humlearoma.

Karakter 3