Tid til en øl - Bass Pale Ale

3. Marts 2014

Jeg er lige hjemvendt efter et foredrag, hvor jeg fortalte om fem tyske øl – ”Maisels Weisse Original” –”Köstritzer Schwarzbier” – ”Bayreuther Zwick’l” – ”Ayinger Celebrator” og ”Schneider Aventinus Eisbock”. Det er faktisk ikke let at skaffe tysk øl i Aalborg, for ”alle henter deres tyske øl ved grænsen”. Så det var ikke præcis de øl, jeg havde ønsket mig, men alligevel varieret nok til at vise det store udbud, der er i Tyskland. Tyskerne er ikke i samme grad hoppet med på det nye øleventyr, men de har jo også ordentligt øl i forvejen, hvilket ikke er gældende for USA og Danmark f.eks. Selvom der er meget ensartet øl i Tyskland har tysk øl et meget højt bundniveau, og der er masser af spændende øltyper rundt omkring. Jeg tror, jeg fik lavet en pæn præsentation af det.

Mandag i New York vandrede vi en dejlig tur i den snedækkede Central Park, inden turen gik ned til vores båd – Norwegian Gem. Vi blev installeret i vores kahyt, og satte os på balkonen, der vendte mod syd for at slikke solskin. Sol og læ – super.

Der var mange restauranter på båden, og deres udvalg af øl var såmænd stort nok – ”Budweiser” – ”Miller” – ”Dos Equis” – ”Blue Moon” – ”Heineken” – ”Corona” – ”Sam Adams” og ”Newcastle Brown”.

Jeg fik såmænd endnu en ”Sam Adams” til maden, men senere-  mens vi sad til et ”sing-a-long” show bestilte jeg en ”Bass Pale Ale”. Der var tilbud på en ekstra gratis øl, hvis man købte 5, så det gjorde jeg – og var nok ikke forberedt på, at de alle kom på samme tid i en spand med isterninger.

 

På billedet er den ene knappet op. Det var en fin investering. Jeg kunne i fred og ro nyde en god øl ved poolen de kommende dage, når vi var på havet – og Bass Pale Ale” kender jeg som en glimrende pale ale. Mærkeligt og lidt ærgerligt, at jeg ikke har set den herhjemme. Jeg har tidligere skrevet om den, da jeg smagte den på Gibraltar, men denne gang var det den amerikanske udgave. Jeg ved ikke hvor stor forskellen er.

Bass Brewery blev grundlagt i 1777 i Burton-upon-Trent af William Bass, og er et af de første bryggerier i byen. 100 år efter - i 1877- var det det største bryggeri i verden med 1 million tønder årligt. Deres pale ale er prototypen på den originale pale ale fra området.

 

Det er en flot, orange øl med få store bobler. Den har en duft af blommemarmelade på mariekiks. Den har ”the Burton snatch” – en skarp og sydende fornemmelse i munden, der er kendetegnet for ”Burton”-øllene. En kortvarig maltsødme afløses af en tydelig markeret bitterhed, der holder godt i eftersmagen. Der er brugt East Kent Goldings.

Karakter 4

Jeg har netop genlæst min første anmeldelse og de ligner hinanden temmelig godt, så der er nok ikke den store forskel – i hvert fald ikke med 5 års mellemrum.

 

Bass er registreret som det første varemærke i England – Nr. 1. Den røde trekant er blevet et tydeligt grafisk tegn, hvilket man kan se på Manets billede fra 1882 – ” Bar at the Folies-Bergére”. Jeg håber denne øl – med dens historiske baggrund vil komme her til landet. Det var i hvert fald ikke et ringe øl at have flere af til turen.

 

Tid til en øl - Heartland Brewery, New York

2. Marts 2014

Søndag var vejret i New York helt anderledes. Der var stadig frostvejr, men solen skinnede fra en skyfri himmel, og vi tog tidligt af sted til Broadway og Times Square, der lå lige i nærheden. Selv tidligt på formiddagen er det et lyshav af store reklameskilte. Det er overvældende med de enormt høje bygninger i Midtown. Vi fortsatte ned af Broadway – med en lille afstikker til Bryant Park, hvor der er udendørs skøjtebane og udsigt til Empire State Building. Der skulle vi naturligvis op, og da det var tidligt på dagen, var der næsten ingen kø. Fantastisk udsigt – med sne på toppen af alle de andre skyskrabere.

På hjørnet af Empire State ligger Heartland Brewery. Bryggeriet har flere 7 barer rundt på Manhattan, men alt øl bliver brygget i Brooklyn. De åbnede i 1995. Der er både bar og restaurant, og vi var også ved at blive sultne.

 

Man kan bestille en smagning med 5 af deres øl, men man kan også bestille ”tasters” enkeltvis til samme pris. Så kan man også blande regulars og seasonals.

 

 

Jeg valgte at smage tre øl – ”Empire Premium Beer” – ”Red Rooster Ale” og ”Farmer Jon’s Oatmeal Stout”.

 

”Empire Premium Beer” er en pilsner på 5,3%. Den er lys og klar med få, dovne bobler. Den af en duft af strå, men virker meget forfriskende. Smag af lys malt med en sprød note af kiks, lidt blomst og citrus i slutningen. En behagelig pilsner.

Karakter 4

”Red Rooster Ale” er en red ale på 5,5%. Flot rød øl, hvor skummer sætter sig fint på glasset. Let neutral duft. Den føles blød i munden med lav karbonering. Smag af karamelmalt blandet med US humle. Pæn bitterhed til slut.

Karakter 4

”Farmer Jon’s Oatmeal Stout” er på 6,0%. Sort øl, hvor skummet har samme farve som cafe latte. Duft af havre og chokolade. Føles blød og fløjlsagtig. Smagen er domineret af chokoladen, og bliver let for vammel.

Har vundet både guld, sølv og bronze ved Great American Beer Festival i henholdsvis 97, 99 og 95.

Karakter 3+

Tid til en øl - New York / Samuel Adams Boston Lager

 

1. Marts 2014

 

Vi er lige kommet hjem efter 2 ugers ferie i USA – først et par dage i New York, så et cruise til Caribien og så et par dage ekstra i New York.

Vi ankom lørdag midt i en snestorm. Vejret i det meste af USA har været usædvanligt koldt og blæsende i lang tid og det gælder også New York. Så vi havde ikke lyst til at udforske ret meget, da vi ankom til hotellet. Vi var jo også trætte ovenpå den lange rejse. Vores hotel lå central på 57th street, så det var ellers nemt at bevæge sig rundt. Men vi tog noget sen aftensmad på hotellet. Dertil kunne man bestille en ”Samuel Adams Boston Lager” der, som nogen måske ved – er en af mine lagerølfavoritter. ( Jeg har tidligere omtalt den ).

Boston Beer Company blev stiftet i 1984 og i april året efter kom ”Sam Adams” på markedet. Det blev en kolossal succes, der har gjort Boston Beer Co. til det største bryggeri på amerikanske hænder og det absolut største Craftbrewery i landet - efterfulgt af Sierra Nevada.

Det var Jim Koch, der stiftede bryggeriet. Hans far Charles var brygger af 5. generation, men havde forladt branchen, og Jim Koch havde egentlig ingen intention om at gå ind i den. Men der var så småt ved at komme gang i bryggeriet rundt om i de små hjem, for i 1979 blev den lov, der forbød hjemmebryg ophævet.

I en gammel kasse på loftet havde Charles Koch gemt familiens gamle opskrifter, og Jim fandt en gammel opskrift fra Louis Koch – familiens første brygger. Louis havde virket som brygger i St. Louis fra 1870erne og indtil Forbudet i 1920. Opskriften var en gammel wienerøl ved navn ”Louis Koch Lager”. Brygget med tysk humle og efter det tyske Reinheitsgebot.

Så Jim gik i gang og gik efterfølgende rundt fra restaurant til restaurant i Boston for at spørge, om de ikke ville servere en ”Samuel Adams Boston Lager”. Der var 25, der var med på ideen og inden længe var produktionen vokset over alle forventninger. 6 uger efter blev den kåret som ”Best American Beer”.

Samuel Adams er en af USA’s ”Founding Fathers”. Han var medunderskriver  af uafhængighedserklæringen, fætter til USA 2. præsident, John Adams, og en af hovedmændene bag ”The Boston Teaparty”. Og så var han brygger af profession.

Bryggeriet har over 30 forskellige prisvindende øl, men hvis man beder om en ”Sam Adams” får man en ”Boston Lager”. Jeg smagte den flere gange i New York og de havde den også på krydstogtskibet, hvor man i restauranterne ikke havde så meget andet spændende ( Bud, Heineken, Miller, osv ). I de forskellige barer var udvalget lidt større ( mere om det senere ).

Den sidste aften i New York fik jeg den for første gang serveret fra fad, hvilket bestemt ikke gjorde den ringere.

Det er en wiener/classic øl på 4,9%. Den har en dyb ravfarve og er toppet af hvidt skum. Humlet med Hallertau og Tettnanger. En øl hvor balancen mellem sødme og bitterhed er helt i top.

Karakter 4+

 

Tid til en øl - Ugly Duck Putin

13. Februar 2014

Hammer og segl pryder denne Russian Imperial Wheat Stout fra Ugly Duck. Men det er ikke den røde farve, der ses, men derimod den hvide vinterfarve fra De Olympiske Lege i Sochi. Og det er jo den russiske præsident Putin, der med vold og magt har fået de olympiske anlæg op at stå. Så denne ”Putin” er meget aktuel i denne tid.

Det er ikke så meget Vinter-OL, jeg får set, for det er mest om formiddagen, jeg har mulighed for at se fjernsyn. Der er det curling og især skihop-disciplinen Slopestyle jeg har set og det er fantastisk at se, hvordan de flyver rundt i luften med loop og spin. Jeg skal slet ikke gøre mig klog på de præcise navne på øvelserne, men det gør kommentatoren i udpræget grad, og det de foretager sig har så langt et navn, at han ikke kan nå at sige det, før de har lavet næste hop.

Det må indrømmes, at anlæggene ser flotte ud – bare ærgerligt at det er på bekostning af lokalbefolkningen.

Ugly Duck har en længere beskrivelse af præsident Putin på etiketten. Nogle ser ham som Tarzan – og han kan godt lide at optræde i bar overkrop, mens han laver rigtige mandfolketing. Andre ser ham mere som en tvillingebror til Darth Vader.

 ”Dette er ikke en hyldest til Vladimir, men en hyldest til ”Putin” – vores nye Imperial Wheat Stout”. Og så skulle den vel have et russisk navn.

Det er en kulsort øl med kraftigt brunt skum, Duft af chokolade og ristet kaffe. Blød og fyldig. Smagen er lidt sødlig – igen er der chokolade og der er også en lidt sødlig røgnote fra en lejrbål. En glimrende stout, der dog ikke helt står mål med deres ”Vanilla Coffee Porter” fra sidste år. Men ”Putin” er skam med i finalen om ”Årets Øl 2013”

Karakter 4

Tid til en øl - Fuller’s Old Winter Ale

11. Februar 2014

Fuller’s ”Old winter Ale” har jeg såmænd skrevet om en gang tidligere, men det er et par år siden, så nu dukker den frem igen. Om det er fordi vinteren går på hæld ved jeg ikke, men Salling i Aalborg har haft tilbud på 2 for 50 kr – af både Fuller’s og Samuel Smith’ vinterbryg. Og det er jo gode øl, så hvorfor ikke erhverve et par stykker.

”Old Winter Ale” er en strong ale på 5,3%. Brygget med krystalmalt og humletyperne Target, Challenger og Northdown, hvilket er en blanding som Fuller’s ofte tyr til. Det er relativt nye humletyper, der er mere sygdomsresistente end de gamle typer som Goldings og Fuggle.

Det er en rødgylden øl med få dovne bobler. Kraftigt beige skum, der sætter sig på siderne af glasset. Dejlig duft af karamel og engelsk solbærvingummi. Der er en frugtig let syrlig indledning, derefter bliver den mere maltdomineret, og til sidst er det en tydelig og markant bitterhed, der afslutter. En varieret øl, der dog ikke virker særlig julet eller vintervarmende. Her fungerer Samuel Smith bedre.

Karakter 3+

 

Tid til en øl - Bøllingsø Hedehvede

10. Februar 2014

Bøllingsø Bryghus har til huse i den gamle kro i Engesvang – mellem Silkeborg og Ikast. Altså midt på den jyske hede, og derfor er det også naturligt at heden indgår i bryggeriets øl. Hvadenten der er tilsat ingredienser – som lyng i ”Lyng Else” eller om det bare er et catchy navn som ”Hedehvede”.

Sidstnævnte er en hvedeøl i sydtysk stil, men tilsat koriander i belgisk stil, så det er lidt at en fussionsøl. Der er brugt Hersbrucker Humle og tysk hvedeølsgær. Og det er da også det tyske indslag, der slår igennem.

Det er en klar, strågylden øl på 5,0%. Der er spredte bobler og kraftigt, hvidt skum på toppen. Det er hvedeølsaroma med kryddernellike, og blomster fra heden – måske lidt lyng. Men det er vist bare indtryk fra navnet. Det er sikkert korianderen der spiller ind. Blødt skum, frisk fornemmelse. Smagen er ikke så langvarig, men behagelig uden at ville noget specielt. En udmærket forårsforfriskning om et par måneder, og udmærket til aftenens fiskeret.

Karakter 3

Tid til en øl - Ayinger Winterbock

1. Februar 2014

I går var jeg afsted for at fortælle om nogle øl i en af mine venners netværksgruppe. Det blev den gevaldig hyggelig aften med god mad og drikke - og en lille ølsmagning oveni.

Den første øl var ”Strong Suffolk” fra Greene King – en øl som alle kunne lide, men ingen kunne huske senere på aftenen. Derefter ”Nelson” fra Ugly Duck – en pale ale humlet med Nelson Sauvin humle. Det var det bedste for en deltager og nærmest udrikkelig for en anden. Humle er en uforudsigelig ting. Opfattelsen af øllene byttede så fuldstændig plads ved den næste øl – ”Winterbock” fra Ayinger i Tyskland.

Ayinger ”Winterbock” er en dobbeltbock på 6,7%. Det er samme procent som deres fremragende ”Celebrator”. Men selvom ”Celebrator” er sød, er denne endnu sødere, hvilket nok er grunden til at humleelskeren syntes, at den var svær at komme igennem. Nu har jeg jo sjældent haft et decideret problem med søde øl, så jeg synes, den er fin. Den passer godt til det kolde vintervejr, vi har for tiden.

Det er en sort øl med lysebrunt skum. Duften er præget af ristet malt og sødme. Den har en god mundfylde, og virker næsten varmende. Smagen er ristet malt, sødme – nærmest som sukker ( hvilket ikke er tilsat – Reinheitsgebot ). Denne sødme bliver ikke helt modsvaret at noget anden og er det mest dominerende træk ved smagen. Ingen nævneværdig bitterhed.

Karakter 4

Derefter fulgte ”Orval”, der faldt i god jord med sin let syrlige profil. Ikke at alle syntes det var den bedste øl de havde smagt, men de fandt den interessant. Derefter kom der mad – pølsebord fra Fandanko og lasagne. Værten havde fundet et par gode øl frem – bla. Salvator, Newcastle Brown og Sherherds Neame Double Stout.

Efter maden fulgte ”Pitch Black IPA” fra Widmer i Oregon. Den vandt ikke rigtig genklang, og den sidste øl blev også forskelligt modtaget – ”Carribean Rumstout” fra Hornbeer. Den er brygget med havre, kaffe og rom og er en heftig sag på 11,0%.

Spredningen i øltyper er jo ofte stor ved en sådan smagning, og man kan sjældent ramme alle med samtlige øl, men alle er enige om at det er spændende at smage variationen.

Jeg fik en snak med min sidemand og forskellen på øl- og vinsmagning, hvor man – når det gælder vin – ofte holder sig til et emne som f.eks fransk rødvin. Det er naturligvis også en mulighed i ølverdenen, men det er ikke noget vi bruger så tit. 10 forskellige pilsnere kræver et vist mål af nørderi.

 

Værten havde en øl i kælderen, som han have gemt/glemt i 10 år. Det var en ”Juleren” fra 26/4 2004. Det var på tide at smage den, og det var med nogen spænding vi åbnede den, og fik en lille smagsprøve hver. Duften var præget af æblemost og det var overraskende også det overordnede smagsindtryk. Der var naturligvis ingen karbonering tilbage, så den føldtes underlig flad, med det gør en æblemost jo også. Den have ikke udviklet sig noget stor smagsoplevelse, men var bestemt ikke udrikkelig, selvom det mest var værten og mig, der syntes om den. Spændende.