Tid til en øl - Memminger Flight

31. Marts 2011

Vikar til danselektionen i dag, men det gjorde han fint. Vi fik danset de fleste af dansene, så pulsen kom op og vi svedte en del. Så trænger man til en god frisk øl – en pilsner, pale ale eller weissbier. Jeg havde en ”Flight” fra det bayerske bryggeri Memminger stående. Det var den, jeg købte i Jels for et par dag siden. Jeg tror jeg skal sørge for at have en ikke alt for tung øl til om torsdagen.

Memminger Brauerei ligger i Memmingen i Bayern. Ikke helt nede i alperne, men de henter åbenbart der vand der, for sloganet er: ”Gebraut mit natürlichem Gebirgswasser.  Der er 70 km til kilden i Benninger Mose. Vandet kommer ad underjordiske vandårer fra alperne til mosen, så det er sikkert rigtig nok, men alligevel – lidt fejlinformation. På etiketten ses de snedækkede alpetoppe, og flasken er klar blå for at signalere friskhed og krystalklart vand. Jeg har ikke noget bud på, hvorfor den hedder „Flight“

Bryggeriet stammer fra 1886, hvor Josef Hertz overtog værtshuset ”Schwarzer Ochsen” i en forstad til Memmingen. I 1906 var bryggeriet det næststørste i byen, der på det tidspunkt havde 21 bryggerier. I 1911 slog 3 bryggerier sig sammen ( Schwarzer Ochsen, Schwarzen Adler og Weisse Rose ) og blev det første storbryggeri. De kaldte sig Bürgerlisches Brauhaus. Navnet Memminger Brauerei stammer fra 1998. Inden da havde der været stor uenighed mellem ejerne Kesselschläger og Bilgram, og det endte med af Kesselschläger købte alle aktier for ca 20 mill DM. De spegede intriger må man selv slå op ( det er ikke overdrevent spændende ). Bryggeriet hører til blandt de 100 største bryggerier i Tyskland, og har omkring 20 forskellige øl i sortimentet.

Tilbage til sagens kerne.

”Memminger Flight ” er en sløret gylden øl på 5,3%. ( fremgår ikke af etiketten ). Der er gærrester i flasken ( feiner hefe ), hvilket giver det slørede udseende. Masser af brus og en kraftig skumtop. Aromaen er ikke kraftig, men kan dog tydelig fornemmes – kryddernelliker og lys frugt. Den føles frisk og pågående i munden – god til ”afterdance”. I smagen træder citrus ( ikke fra humle ) tydeligere frem end normalt, derudover  er der banan og en svag kryddernote. Eftersmagen er syrlig/sød – citrus/banan.

Karakter 3+

Tid til en øl - Cigar City Either / Or

30. Marts 2011

Jeg må indrømme, at jeg sidder her med en lille fjer på. Til aften var der svensk pølseret på menuen og jeg havde tænkt at nyde en ”black ale” som jeg havde fundet for nylig, dertil. Det er egentlig 2 øl – 2 sider af samme sag – så det var jo nærliggende at lave en ”komparativ smagning”, som mine venner ynder at kalde det. Jeg havde dog glemt at checke alkoholprocenten – 11,2%.  Så det er en glad og lidt anløben anmelder, der sidder her i dag.

Cigar City Brewing er et spændende nyt bryggeri i Florida, USA. Staten har længe været betegnet som en ødemark hvad angår øl, men nu er den kommet på ølkortet.

I 1996 begyndte Wayne Wambles at brygge for sig selv. Han arbejdede i mange år for Buckhead Brewery, Dothan Brewery og til sidst Foothill Brewery i North Carolina. Men i 2008 åbnede han sit eget ”Cigar City Brewery”. De brygger en del forskellige øl, men er ikke tidligere kommet til Danmark.

”Either / Or” er brygget i et samarbejde med Hill Farmstead i Vermont og Grassroots Brewing i Danmark, og det er netop grunden til at vi kan finde disse øl her. Farmhill Brewing i Vermont er ejet at Shaun Hill. Han var en lang årrække ansat som chefbrygger på Nørrebro Bryghus, og da han vendte tilbage til USA, stiftede han”Grassroots Brewing” som et datterselskab for Farmhill. Disse 2 spændende øl er altså et samarbejde mellem Wayne Wambles og Shaun Hill.

 

 

”Either / Or” betyder ”Enten /Eller” – og som der står på etiketten. ”Man kan ”enten” prøve denne øl ……”eller” denne øl.

Ifølge beskrivelsen er de brygget ens. ”A high gravity black ale brewed with Ty TY Honey, cupious amounts of hops and aged on toasted Spanish cedar”. Begge øl er altså brygget med honning, masser af humle og lagret på spanske cedertræsfade. Og hvordan adskiller de sig så?

Det er svært at finde oplysninger på nettet, om der er forskelle, så nu må vi smage os frem.

 

”Either” har en sort etiket, hvor der står, at den er ”Nr. 1 af 2”. Egentlig er der planlagt 4 øl, men foreløbig er der altså kommet 2. Det er en kulsort øl med lysebrunt, fast skum. Det føles dog blødt. Der er en kraftig duft af mørk malt og sødme fra honning, samt en tydelig note af humle. Det er en varm og fyldig, næsten tyktflydende øl, der føles blød i munden. En kraftig og kompleks smag, hvor ristet malt, honningsødme og en markant og god bitterhed er de mest fremtrædende noter. God bitterhed i eftersmagen.

Karakter 5

 

 

”Or” har i modsætning en hvid etiket, men ellers er teksten fuldstændig den samme. Den er ligeså sort med lysebrunt, lidt cremet skum, men duften er anderledes. Den virker svagere. Sødmen er nedtonet og de ristede noter fremhævet. Bitterheden virker skarpere, når der ikke er modspil fra sødmen. Denne øl er også tyktflydende og fyldig, men virker ikke så blød og rund som ”Either”. Det er de samme oplevelser i smagen – mindre sødme og mere ristet bitterhed.

Karakter 5

Der er ikke den store forskel, men når man smager dem samtidig, kan man mærke en forskel. For mig er det sødme, der gør udslaget, og jeg er nok mest til ”Either”. Dog vil jeg sige, det er gode øl at dele. Begge 2 på en gang er næsten ved at være for meget af det gode – næsten…

Så vidt jeg har hørt er Cigar City Brewery blevet forbudt i Norge, da man ikke må reklamere med tobaksvarer. Og slet ikke sammen med fødevarer. Det minder jo fuldstændig om forbuddet mod ”Rough Snuff” fra Midtfyns Bryghus. Man må undre sig.

De 2 sidste øl i serien skulle hedde ”Neither / Nor”, men dem kommer vi nok ikke til at smage. ”Jeg vil ”hverken” smage den ”eller” den”. Det virker umiddelbart som et dårligt navn.

Nu går jeg i seng med min svimmelhed.

Tid til en øl - Last Lion of Britain

28. Marts 2011

Jeg har simpelthen ingen forklaring på, hvorfor aftenens øl hedder ”Last Lion Of Britain”. Det var et tilnavn til Winston Churchill, som måske kunne lide ”strong ale”, men ellers kan jeg ikke finde nogen sammenhæng. Det er endnu et bryg fra Newman’s – det walisiske bryggeri i Caerphilly, som jeg skrev om 15. -16. marts. Øllet er fundet i Kvickly.

Som tidligere nævnt er strong ale i England alt over 5,0%, så denne øl må siges at bevæge sig lige på grænsen ( 5,0% ).

Det er en rødlig, klar øl med meget svagt skum og ingen bobleaktivitet. Det er mærkeligt, at en så relativ alkoholsvag øl kan have så sprittet en aroma. Samtidig mærker man den lidt sødme, tunge note af engelsk malt. Øllet føles alligevel livlig i munden. Smagen er først maltet, så tager det sprittede over og der afsluttes med en udmærket bitterhed

Karakter 3+

Tid til en øl - Indslev Påske Hvede

27. Marts 2011

Det har været en hektisk weekend, men med hyggelige ting. Lørdag skulle vores datter være på talentweekend i Hobro kl. 9. Det var en weekend med masterclasses og sammenspil for musikelever fra kulturskolerne i Nordjylland. Vældig spændende. Vi kørte videre til svigermor i Brædstrup, hvor vi spiste frokost, og fik en ”Påske Ale” fra Rise Bryggeri på Ærø. Det er en brown ale med en pæn karamelsmag og så heller ikke så meget mere. Senere kørte vi helt ned til Jels, for at fejre en 11 års fødselsdag. En dejlig dag med masser af kage og god mad.

Jeg har tidligere skrevet begejstret over øludvalget i Jels Brugs, hvor man kan få andre øl en hjemme i vores egen Brugs. De har haft mange sønderjyske bryggerier på hylden og et stort udvalg af engelsk specialøl. Så vi slog lige et smut forbi, og det var denne gang en skuffelse. Der var stort set intet, man ikke kan finde i enhver Brugs i landet. Måske fordi man havde fundet påskeøllene frem, og de tog pladsen fra de andre – det ved jeg ikke. På den anden side kan de jo ikke leve af, at jeg kommer forbi et par gange om året – men jeg synes de skal vende tilbage til tidligere tiders gode, anderledes udvalg.

Sent hjemme og så er det sommertid, så aviserne skulle reelt ud en time tidligere end normalt. Derefter var det kirketid. Heldigvis skulle jeg kun synge i dag. Så til Hobro igen for at høre talentkoncert, hvor datteren sang en ny sang, hun først fik i tirsdags. Det gik fint, selvom hun ikke selv var helt tilfreds. Vi måtte tage af sted, inden koncerten var helt slut, for hun skulle med gymnasiet på studietur til London og, de skulle møde i lufthavnen kl 17.00. Håber de er kommet godt derover. God tur.

Så kunne vi nå en ekstra danselektion, hvor vi var alene på gulvet. Det får vi meget ud af, med god instruktion af et par meget mere erfarne dansere. Vi dansede kun standard i dag.

Og så kom vores svigersøn til aftensmad og hjalp samtidig lidt med computeren. Tak for det.

Som sagt har der været gang i den, men det har været dejligt alligevel.

Påskeøllene er som sagt på hylderne i Brugsen og andre steder. Blandt de nye, jeg ikke tidligere har smagt er ”Påske Hvede” fra Indslev på Fyn. Indslev brygger jo udelukkende hvedeøl, og har i det sidste års tid sendt et par nye variationer på markedet – ”Hvede IPA” og ”Påske Hvede”. Jeg er egentlig ikke helt klar over om den også har været her de foregående år, men jeg har ikke set den før.

Det er en gylden, let sløret øl på 6.0%, med et væld af brusende bobler. Skummet er kraftigt, hvidt og blødt. Den har en endog meget dejlig hvedearoma med noter at lys frugt af eksotisk karakter – mango, banan, papaya og sådan noget. Den er forfriskende og perlende at drikke. Smagen er god og de førnævnte noter kommer også frem her. Der afsluttes med en pæn bitterhed, der desværre bliver en anelse sur til allersidst. Ikke alvorligt, men….

Karakter 4

Tid til en øl - Straffe Hendrik Quadrupel / Ignis & Flamma / Black Damnation

25. Marts 2011

”Straffe Hendrik” ( Stærke Hendrik ) blev i 1981 brygget – på borgmesterens opfordring – til afsløringen af en statue af Sint-Arnoldus i Brügge. ( Sint-Arnoldus er helgen for bryggere ). Det var Brügge-bryggeriet De Halve Maan ( Halvmånen ), der stod for denne øl. Bryggeriet stammer fra 1856, men man har kendskab til et bryggeri ved navn Die Maene helt tilbage i 1564. Det var Leon Maes – kendt som Henri I – der grundlagde De Halve Maan, og det er hans familie, der stadig styrer det. Det var Henri IV og hans datter Veronique, der bryggede ”Straffe Hendrik”.

Det var en lys tripel på 9.0%, og det blev så stor en succes, at man besluttede at den altid skulle bruges til receptioner på rådhuset. Så det blev en helårsøl. I 1988 overtog Riva produktionen, men i 2008 købte Veronique og hendes mand Xavier Vanneste rettighederne tilbage. De brygger også en anden kendt øl ” Brugse Zot”, som jeg skrev om 02 marts 09.

Til den belgiske ølsmagning på John Bull Pub, smagte vi en ny udgave – nemlig ”Straffe Hendrik Quadrupel”. En mørk, stærk øl på 11,0%. Der er naturligvis brugt en anden maltsammensætning, men vi kan måske regne humlen for det samme – Saaz og Styrian Golding. Den er også eftergæret på flasken.

Det er en mørk øl med et rødligt skær. Der er en kraftig vinøs aroma med en anelse syrlighed. Den føles perlende og skarp i munden, hvilket egentlig overrasker lidt. Dejlig smag af mørk malt med en anelse lakrids til sidst. Der er en fin balancerende bitterhed i eftersmagen.

Karakter 5

 

 

Derefter kom et af de mest kendte af de nye belgiske bryggerier på bordet – De Struise. Dem har jeg skrevet om adskillige gange. De er mest kendt for deres fantastiske ”Pannepot”. De har her begået en kraftig humlet IPA efter amerikansk inspiration, men der er da også belgiske aftryk på den. Det er ”Ignis & Flamma” på 7,0%. Det var Menno fra det hollandske De Molen bryggeri, der bad De Struise lave en udgave af De Molens ”Vuur & Vlam” ( Fyr & Flamme ) til den 2. Borefs-festival i 2010.

Det er en meget grumset ( ufiltreret ) øl - mørk gylden. Der er amerikansk humle i duften. ( Galena for bitterhed og Cascade, Chinook, Sincoe og Amarillo som aromahumle. Derudover  er den tørhumlet i 2 uger med Amarillo – IBU 62 ). Det er frisk og pågående i munden. Den lægger forbavsende ud med lidt sødme, der dog hurtigt afløses af aromahumlen, inden en ren bitterhed til sidst afslutter oplevelsen.

Karakter 4+

Det var de stærke drenge der kom på til sidst. Derefter fulgte ”Hercule Stout” som jeg skrev om for en lille uges tid siden. Efterfulgt af ”Troubadour Magma”, som jeg smagte 30. nov 2010.

 

Som afslutning havde Ralf valgt en anden øl fra De Struise – ”Black Damnation II” på 12,0%.

Det er en blended øl, der er lavet sammen med De Molen.

50% ”Black Albert” fra De Struise og 50% ”Hel & Verdoemenis” fra De Molen. Det giver tilsammen denne øl og navnet på den. ”Black Damnation II” ( Mocha Bomb ) adskiller sig fra nr. 1 ved, at de 50% ”Black Albert” er lagret i 2 år ( det lyder af meget, men det synes jeg , jeg hørte ) på hele kaffebønner fra en columbiansk kaffefarm. Derudover er der 25% ”Hel & Verdoemenis” lagret på Jack Daniels bourbonfade i 6 mdr, samt 25% ”Cuvee  Delphine” fra De Struise. En kraftig sag. Der er vist planlagt en serie på 12 forskellige blends, men jeg ved ikke hvor langt de er nået.

Den er sort som kaffe, og med ligeså meget skum. Kaffen og spiritussen anes i duften, men indtrykket er generelt meget kraftigt og komplekst. Dette gælder også smagen, hvor man ikke kan adskille smagsindtrykkene, selvom kaffenoten er kraftig. Meget god bitterhed.

Karakter 5

Det var en spændende og interessant afslutning på et yderst vellykket arrangement. Eneste klage er måske at det til tider var svært at høre alt hvad der blev sagt, men stemningen var fin, og øllet var godt, og så kan man jo tilgive meget. Det går forlydende om, at John Bull Pub måske vil gentage succesen en anden gang med amerikansk eller engelsk smagning. Det vil jeg da glæde mig til.

 

Tid til en øl - Monk’s Stout / Papagaei / Tripel Klok

24. Marts 2011

Brasserie Dupont er nok mest kendt for deres Saison, som jeg ikke har smagt i lang tid. Det var vist  før, jeg begyndte at skrive på denne blog. Bryggeriet ligger i Tourpes i Belgien. Det nuværende bryggeri stammer fra 1950. Det har til huse på en gammel gård fra 1759, hvor der har været brygget øl siden 1844. Derudover er der også på gården et bageri og et osteri ( hvis det hedder sådan ).

En af de nye øl i sortimentet er ”Monk’s Stout”. Brygmesteren Oliver Dedeycker fortæller, at hans bedstefar bryggede denne øl i 1950erne, og den bliver lavet i 2 udgaver – hver på 5,2%. Den ene bliver tør og ristet, den anden mest blød og rund i smagen.

Det var den tørre udgave vi smagte. En ”dry stout” i stil med Guinness. En meget sort øl uden skum. Kraftig aroma af ristet malt, ristet kaffe. Dette gælder også smagen, hvor der er bitterhed både fra humle og fra kaffe, der har stået for længe på varmen. Den er for tør for mig, men Guinness-stilen har aldrig været min favorittype

Karakter 3+

 

Derefter smagte vi en øl med det flotte navn ”Papagaei”. Det betyder bare papegøje. Der er ikke mange oplysninger m bryggeriet – Verstraete. Det ligger i Diksmuide. Alle oplysninger er på flamsk, men mit flamske er efterhånden godt til at kunne afkode, at bitterhumlen ( perle ) er tilsat i begyndelsen af kogningen og aromahumlen ( Hersbrucker ) til sidst. Den er overgæret, ufiltreret, ikke pasteuriseret og flaskegæret. Den er lagret i 3 uger.

Det er en gylden ufiltreret øl med svagt skum. Man mødes af en lidt sjov/anderledes aroma af syrlig frugt – måske er det æble. Den betegnes som ”blond bier”, men med 8,0% falder den ind i Tripel-gruppen. Der er lidt sødme i begyndelsen, der erstattes af en let bitterhed i eftersmagen.

Karakter 3+

 

”Tripel Klok” fra Brouwerij Boelens kom i 2 fremtoninger – en klar og en grumset. Dette skyldtes naturligvis at nogle fik bundfaldet med. Jeg fik desværre en af de klare. Min erfaring siger, at man ofte får lidt tydeligere og mere varierede smagsindtryk, hvis bundfaldet er med. Etiketterne fra Boelens viser ofte nogle tegneserieagtige figurer. Denne er en skønjomfru med en lut ( ? )

Bryggeriet stammer fra midten af 1800tallet og ligger i Besele på vestsiden af Schelde. Det er et af de bryggerier, som tyskerne nedrev under 1. verdenskrig, for at bruge kobberkedlerne til våbenfremstilling. Den nuværende ejer - Kris Boelens – tog over i 1980 og har siden 1993 produceret nye og spændende øl. Om ”Tripel Klok” oplyses der, at den adskiller sig fra bryggeriets andre øl ved at bruge en anden gærtype og andre humletyper. Det oplyses ikke hvilke, så det er et spørgsmål, hvor oplysende det i virkeligheden er.

Det er en gylden øl på 8,5% - uden skum ( men det er nærmest normen ved denne smagning). Svag duft, men man aner en fin frugtig note - måske fersken - i smagen. Der er en pæn humleafslutning i eftersmagen.

Karakter 4

(fortsættes…… )

Tid til en øl - John Bull Ølsmagning / Ondineke Tripel / Buffalo Extra Witt

23. Marts 2011

I går holdt John Bull Pub i Aalborg en belgisk ølsmagning, hvor Ralf fra ”Det Belgiske Hus” fortalte om nyere belgiske bryggerier. Han er selv bosiddende i Oudenarde i Belgien, hvor Liefmanns og Roman bryggerierne hører hjemme. Han havde med sig en smagning med 9 spændende øl, samt en ekstra til maden.

Arrangementet var delt, så ølsmagningen startede kl. 20, men man kunne ( for 50 kr ekstra ) deltage i spisningen kl. 19. Det havde de fleste valgt at gøre. Vi fik en god belgisk ret – naturligvis med øl i – men det var noget vanskeligt at høre, hvad der blev fortalt, og jeg fik aldrig fat i navnet.

Der var omkring 40 deltagere i smagningen, der foregik i den ene ende af lokalet.

Til denne belgiske ret smagte vi en Tripel fra det nye belgiske bryggeri ”De Glazen Toren” Bryggeriet åbnede 11. november 2004 og er beliggende i Erpe-Mere, Aalst. I 1988 mødte Jef van den Steen og Dirk de Pauw hinanden og opdagede en fælles interesse – ølbrygning. De besluttede at videreudvikle denne interesse, og meldte sig til en 3-års bryggeruddannelse i Gent. I 2002 sluttede Mark de Neef sig til og de 3 åbnede så bryggeriet, der har til huse på Glazentorenweg ( deraf navnet ). Den første øl var ”Saison d’Erpe-Mere, der blev fulgt af ”Ondineke Tripel”

 

Som man kan se, blev den ikke serveret i et originalt glas, men det var nok også for meget forlangt.

Der var temmelig dunkel i lokalet og alle billeder er taget med blitz, hvilket jeg normalt ikke bryder mig om.

”Ondineke” med undertitlen ”Oilsjtersen Tripel” ( hvilket betyder ”Tripel fra Aalst ) er en orangegylden, ufiltreret øl på 8,5%. Den har en kraftig skumkrone, der skyldes tilsætningen at humleblomster. Der er benyttet en lokal dyrket Hallertau-variant. Der er en let syrlig aroma. Den føles rar og behagelig i munden. Smagen lægger ud med en smule sødme og frugt, der bliver afløst af lidt syrlighed og en let balancerende humlebitterhed.

Karakter 4+

Navnet ”Ondineke” stammer fra hovedpersonen i en roman af Louis Paul Boon – ”De Kapellekensbaan”. Forfatteren stammer fra Aalst og der står en statue af Ondineke foran rådhuset. På grund af navnet og den lokaldyrkede humle er denne øl udnævnt til officiel by-øl.

 

 

Derefter gik smagningen i gang. Den første øl var ret ny. Den forekommer i hvert fald ikke på bryggeriets hjemmeside med beskrivelse. ( er dog nævnt ved navn i den belgiske udgave ).

Det var ”Buffalo Extra Witt” fra bryggeriet Van Den Bossche. Stiftet i 1897 af Arthur van den Bossche fra Sint Lievens-Esse i Ardennerne, og drives nu af 3. og 4. generation af slægten.

De brygger en serie øl opkaldt efter den lokale helgen Sint Lievens, ( jeg skrev om deres juleøl ”Kerst Pater” 24. dec 10 ), samt serien ved navn Buffalo. Den første øl i den serie blev brygget  i 1907 til en forestilling med” Circus Buffalo Bill” i Sint Lievens-Esse.

 

Den blev serveret fra fad, og fremstod som en gylden øl med let slør og næsten intet skum. Det var kendetegnet for næsten alle øllene, så det er der sikkert en anden forklaring på. Duften er lidt sødlig krydret. Der er tilsat koriander og appelsinskal efter belgisk tradition, men det er ikke en dominerende og fremtrædende note. Jeg synes mere at fornemme lidt skovbund med kløver og skovmærke. Frisk og perlende i munden. Smagen er rund og afdæmpet med antydning af kløver.

Ingen nævneværdig bitterhed. Alk. 5,5%

Karakter 3+

( fortsættes…. )