21. Februar 2011
Så
er det ferietid, og vi skal besøge vores ældste datter, der for tiden studerer
i Alicante. Der er temperaturen næsten 20 grader højere end herhjemme, så vi
glæder os. Men mest naturligvis til at se hende igen.
Inden
vi tager af sted, skal jeg lige have afgivet min stemme i ”Årets Ølvalg”, og
det er bestemt ikke let.
Jeg
har nu smagt alle finalisterne – dog ikke på en gang. Den sidste åbnede jeg her
til aften. Det var ”X Porter” fra Midtfyns Bryghus.
Navnet
spiller selvfølgelig på ”Eksport”, og at
X er lidt mystisk. Men på etiketten nævner man, at” der er brugt x-tra gode
råvarer, en x-tra brygmester ,x-tra meget humle og x-tra meget kærlighed til
øllet”. Noget af det er naturligt en sludder for en sladder, men den x-tra
brygmester er Menno Olivier fra De Molen i Holland. De 2 bryggerier delte stand
på sidste Ølfestival og blev åbenbart enige om et fælles bryg. Og De Molen er
bla, kendt for deres gode stouts. Det kan mærkes i denne bryg, selvom Midtfyn
jo også selv har præsteret flotte resultater med bla. ”Imperial Stout”, der
vandt afstemningen for nogle år siden ( 2007 ). Jeg har ikke omtalt ”Imperial
Stout” her på bloggen, hvilket egentlig undrer mig. Jeg må indrømme, at jeg
ikke umiddelbart kan sige, om de 2 øl smager meget forskelligt – der er nogle
forskellige i alkoholprocent og brygmetoder, men om forskellen i udtrykket er
markant, ved jeg ikke.
”X
Porter” er på 8,0% og bitterheden når op på 106 IBU. Det er en kulsort øl med
groft, brunt skum. Meget dejlig duft af kaffe, chokolade og tydelig humle. Det
giver høj kompleksitet. . Den føles let i munden, måske lidt pågående, men der
er en fyldig smag med ristet malt, chokolade og et lille strejf af syrlighed.
Derudover gør den høje humlebitterhed sig også gældende, og den bliver hængende
i en lang eftersmag.
Karakter
5
Alle
10 finalister er smagt, og der har været både mørke og lyse øl iblandt, så
variationen har været fin. Men er der en øl, der tydeligt træder frem som noget
nyt og anderledes? De sidste par år har der været rom og chili i vinderøllene,
men i år er der eksperimenteret mindre.
Hvilke
kriterier skal jeg stemme efter. Jeg har nævnt, at Randers Bryghus’ ”Hoppy
Sundown” var en enlig svale, der ikke længere kan købes, og det skal måske være
en betingelse, at man kan smage vinderøllet. Nogle af øllene er gode, men
almindelige øl, der ikke tilføjer så meget nyt, men det er måske heller ikke
nødvendigt. En god øl må kunne vinde, fordi den er god. Det skal i hvert fald
ikke være et krav, at man skal tilsætte mystiske ingredienser, så ved vi slet
ikke, hvor det kan ende. På den anden side – en god stout er en god stout, men
adskiller den sig nok fra en tidligere vinder?
Jeg
synes alle 10 finalister er gode bryg, men de brænder ikke helt igennem.
Tidligere år har der været øl, som jeg var fuldstændig klar over var årets
bedste, og det var ikke altid, de nåede finalen. Men i år har det være lidt
mere på det jævne. Det skal blive spændende at se, hvem der vinder, men det
betyder nok egentlig ikke så meget for mig.
Det
bedste ved afstemningen er, at den sætter fokus på ØL i medierne.
5 Midtfyns Bryghus X Porter
4+ Midtfyns Rough Snuff
4 Hornbeer Vinterporter
Randers Hoppy Sundown
Vestfyn Willemoes Jul 2010
3+ Hornbeer Hophorn
Indslev Hvede IPA
Thisted Dark Ale
Thisted Jule Ale
3 Jacobsen Pale Ale
Men
nu skal jeg pakke kufferten til ferien
Ingen kommentarer:
Send en kommentar