Tid til en øl - Schoune L’Hivern’ale

8. februar 2011

I går holdt jeg en ølsmagning ved en sæsonafslutning. Der var 5 øl på programmet og jeg havde valgt et amerikansk tema som udgangspunkt. Der var naturligvis afstikkere både til engelsk, tysk og belgisk øl, for amerikanerne brygger jo – ligesom danskere –alverdens øltyper, da de ikke har nogle selv.

Jeg nævnte dog en eneste amerikanske øltype – American Steambeer ” – som jeg ikke havde med, men jeg har jo lige smagt en udgave fra Nibe Bryghus, så jeg fortalte om typen, hvis nogle andre ville prøve den.

Den første øl var ”Samuel Adams Boston Lager”( 03 aug 08 ), der er en af mine egne favoritter, når talen falder på lys undergæret øl. Det er en wienerøl, og det gav jo anledning til at tale om Anton Dreher og den undergærede øl i Tyskland/Østrig. Naturligvis kunne jeg også fortælle om Samuel Adams og hans plads i den amerikanske historie. En virkelig dejlig øl.

Derefter fulgte en ”Tumbler” fra Sierra Nevada. Det er deres efterårsøl – en brown ale på 5,5%. Jeg har ikke smagt den tidligere, og den havde en let mundfylde og en god maltet smag med karamel. Det var dog svært at koncentrere sig helt om alle smagsnuancer, da jeg jo samtidig skulle fortælle om amerikansk ølhistorie – forbudstid, Budweiser, og mikrobryggerier.

Belgien havde jo også en forbudsperiode lige efter 1. Verdenskrig, hvor øl dog var undtaget forbuddet. Dette - sammenholdt med den gode skotske gær, man på denne tid stiftede bekendtskab med – er en af årsagerne til at belgisk øl ofte er så stærkt. Jeg havde valgt at præsentere en syrlig belgisk farmhouse ale fra Goose Island. Bryggeriet ligger i Chicago og har en serie på 5 belgiske øl med syrlighed. En af dem er ”Mathilda”( 22 juni 10 ), der er en Flamsk Rød. Den er altså brygget på pilsner/amber malt og den anden gæring er foretaget med Brettanomyces, der jo især er kendt fra trappistøllen ”Orval”. Det er en syrlig øl, men denne gang var jeg forberedt og vil uden tøve give den en højere karakter end sidst. Den passede særdeles godt til den indkøbte ost, og flere deltagere syntes det var aftenens bedste af den grund. Der var et velsmagende pølse/oste bord ved smagningen.

Derefter fulgte en IPA fra Hoppin’ Frog med en IBU på 68. Så det var ikke ekstremt, men alligevel karakteristisk nok til at fortælle om det amerikanske slogan – ”More is better”. Jeg kunne også fortælle om IPA’ens historie, så det var fint.

Til sidst en ”Verboden Vrucht” fra Hoegaarden. Dette er jo ikke en amerikansk øl, men Pierre Celis, der genopfandt den belgiske witbier emigrerede jo senere til USA. Desuden kunne jeg bruge denne øl til at fortælle om det amerikanske censurregler i Connecticut. Det er jo både gået ud over juleøl fra Ridgeway og mange amerikanske mikrobryg med dæmoner og djævle på etiketten – og naturligvis også ”Verboden Vrucht”, der jo viser tidspunktet, hvor Eva frister Adam. Ikke med et æble, men med et krus skummende øl – og det er jo alt andet lige nok mere fristende. Det er et billede af Peter Paul Rubens, men de er jo nøgne – så uha uha. Connecticut er en lille stat og man kan købe øllet i nabostaterne, så ”Verboden Vrucht” er den bedst sælgende belgiske øl i det nordøstlige USA.

Efter smagningen nåede ikke bussen hjem og gik ind på The Wharf, der lå i nærheden og fik en ”Port Stout” fra O’Hanlon’s. Det er en mørk, sort sag med en dejlig duft af ristet kaffe og chokolade. Den føles let og behagelig i munden, og de ristede noter træder også frem i smagen. Der er brugt Styrian Goldings og der er en god bitterhed i eftersmagen.

Her til aften åbnede jeg endnu en øl fra canadiske Schoune – købt i Tivoli før jul. Det var deres vinterøl – ”L’hivern’Ale”.  Det er en krydret red ale på 7,0% Denne gang var der oplyst en internetadresse, men den er på fransk. Den automatiske oversættelse  gav op, men så vidt jeg kan forstå, ligger bryggeriet 45 min kørsel sydvest for Montreal. Familien stammer fra Belgien, men etablerede sig i Canada i 1980. Dog begyndte de først at brygge i 1992 ( ? ). Bryggeriet lukkede i 2000 og genåbnede i Saint-Polycarpe i starten af 2002. Der står en del mere, men intet om vinterøllet. Jeg har ikke haft fransk, så jeg vil undlade at skrive flere gætterier ned her.

”L’hivern’ale” er en rødlig ufiltreret øl med dovne bobler. Offwhite cremet skum, der minder om flødeskum eller måske nysne. Den har en behagelig krydret duft. Den føles blød og behagelig i munden, og har en god fylde. Sødmen i smagen afløses af krydderi – lidt brunkageagtigt, måske kardemomme, nellike eller ? Der er en svag bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4