18. Januar 2011
Sidste
uge faldt jeg på isen, og selvom jeg ikke syntes, jeg slog mig særlig meget,
har det givet komplikationer. Jeg har en gammel skulder/nakkeskade, som jeg får
behandlinger for hos kiropraktor. Og
lørdag morgen var den på banen igen - uden varsel. Mandag fik jeg behandling,
men kiropraktoren sagde, at jeg nok havde slået mig mere end jeg troede. Jeg
har nok spændt for meget i nakken, for ikke at slå hovedet i jorden. Jeg tror,
der er løsnet op, men det gør stadig ondt, og det er svært at finde ro – selv
når jeg ligger i min seng. Der er ikke rigtig nogen gode stillinger at ligge i.
Men
jeg kan da løfte et ølglas med højre arm, så det er ikke helt galt. Og her til
aften blev til til en øl fra Grauballe i Midtjylland. Bryggeriet blev etableret
i 2002 af William Frank og hans hustru Else Birk. I 2008 kom et nyt brygværk i
gang. Det er et af de små bryggerier og det er muligt at få rundvisninger og
besøge gårdbutikken, der er åben om fredagen. Det var tidligere til at skaffe
deres øl i Aalborg, men det er længe siden, jeg har set det. Så er det godt med
familie i Midtjylland.
Det
er ikke alle øl, der er økologiske, da det ikke er alle malttyper, der er til
at få økologisk, men de laver 2 – ”Sort Sol” og ”Irish Red”.
”Irish
Red” er – som navnet kraftigt antyder – en irsk rød ale på 5,6%. Der er
benyttet karamelmalt til at fremhæve sødme og den er humlet med First Gold
humle, der er en dværghumle med mere bitterhed en Goldings. IBU 27.
Det
er en orange rød øl med meget svage, nærmest dovne bobler. Der er en meget
maltet sød aroma ( nissehvidtøl ), men med et strejf af syrlighed. Den er let –
men ikke tynd – i munden, og føles ret frisk. Smag af malt og rugbrød og med en
fin bitterhed i eftersmagen.
Karakter
3+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar