11. Januar 2011
Virklund
Bryghus var det første mikrobryggeri i Silkeborg efter Neptun lukkede i 1990.
Bryghuset åbnede i 2005 og øllet sælges næsten kun lokalt. Min kone stammer fra
den egn, så vi kommer der jævnligt, og første gang, jeg stødte på deres øl, var
på ”Det Lille Røgeri” i Voervadsbro. Her valgte jeg deres ”Pale Ale” til maden,
og den har altid siden haft en høj stjerne i min bog. Jeg har godt nok ikke
skrevet om den endnu, men det kommer vel engang. Jeg synes, bryggeriet slipper
bedst fra de lyse øl med amerikansk inspiration.
Aftenens
”Celebration Ale” – som jeg fik i julegave – er netop sådan en type. En let
pale ale på 4,1%. Brygget på wienermalt og tilsat lidt münchener- og
karamelmalt, nok mest for farvens skyld. Det er benyttet amerikansk Willamette
humle og tjekkisk Saaz.
Det
er en dyb gylden øl med kraftigt, lidt lysegult skum. Der er mange bobler. Den
er lidt sløret, da den er flaskemodnet.
(
Som der står på etiketten: ”Øllet fuldmodner på flasken, hvilket giver et let
bundfald. Skænk forsigtigt, så det bliver i flasken og gerne med højt skum, så
alle smagsnuancer frigives.” Det lader til at været et mantra for bryggerierne
omkring Silkeborg. Det er næsten ordret det samme som stod på Bøllingsø’s
etiket. )
Der
er en fin humlearoma med citrus. Den føles let og lidt prikkende i munden.
Smagen, der er præget at citrushumle, er desværre kortvarig, men bitterheden
bliver hængende i eftersmagen. Det virker som en lettere udgave af bryggeriets
”Pale Ale” og ”Amber Ale” – en mild ale, som brygmester Claus Tarstrup også
skriver på etiketten.
Karakter
3+
Det
er bryggeriet 10. øltype, der fejres – deraf navnet ”Celebration”. Derimod
kender jeg ikke baggrunden for, at Himmelbjergets tårn optræder på etiketten.
Måske var det der man holdt ”release party” (?)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar