15. Januar 2011
I
morges/formiddags mødtes vi med vennerne til brunch på Stygge Krumpen i
Aalborg. Der var flere retter på menuen og vi gik mætte hjem igen efter et par
timers hyggeligt samvær. Jeg kunne lige nå hjem for at sætte bilen, inden jeg
tog til byen igen – denne gang med bussen. Eftermiddagen skulle nemlig
tilbringes med trappistøl i Ølentusiasternes lokaler.
Det
var Flemming Starcke-Jensen ( formand for afdelingen i Hjørring ) der skulle
fortælle om trappistmunkenes øl, og det gjorde han levende og med mange
personlige beretninger. Han har været på besøg i alle klostrene op til flere
gange, og han havde købt øl med hjem i kassevis, hvilket vi så kunne få glæde
af.
Jeg
var nok klar over at der ikke ville være mange øl, jeg ikke tidligere havde
smagt, men der var alligevel en enkelt.
Den
første øl var fra La Trappe i Holland. Min kone og jeg besøgte klosteret i
august 2009, og smagte der deres nye øl – ”Isid’or”, men Flemming havde besøgt
klosteret samme år i oktober, hvor de havde endnu en ny øl på listen. Det er en
alkohol-let øl på 4,7% - ”La Trappe Puur”.
På
etiketten er der afbilledet et par humlekogler og det er da også humlen, der
dominerer denne øl. ”Puur” betyder” ren”, og der hentydes til, at det er en
økologisk øl – faktisk den første økologiske trappistøl. Det er en meget lys,
let sløret øl med hvidt skum. Der var ingen bobler. Duften er anderledes
end andet, jeg har mødt. Lidt blomst,
lidt humle ( hvilken er ukendt ), og en skarp note at nyt, råt træ. Den føles
let i munden. Smagen er ligesom duften anderledes, men ikke ubehagelig. Denne
øl fik 2 førstepladser i afstemningen, hvor den endte som nr. 6.
Derefter
smagte vi ”Blond 8 ” fra Achel, der ligger på grænsen mellem Holland og
Belgien. Flemming Starcke mente, det er den bedste blond-øl fra trappist
bryggerierne, og jeg er tilbøjelig til at give ham ret. ( 26. feb 09 ). Også i dag var det sødmen, der prægede billedet,
hvilket jeg godt kan lide.
Chimay
”Blanche” er en tripel ( 9 okt 08 ).
I dag var den lidt af en skuffelse. Ovenpå den søde Blond virkede den lidt tynd
og uengageret, men den fik en bedre placering i afstemningen, hvilket jeg altså
ikke var enig i.
”Rochefort
6” har jeg smagt tidligere, men den er ikke beskrevet på disse sider. Jeg fik
ikke taget et billede, men det er en mørk øl på 7,5%. Den har en kobberfarvet
glød og fint hvidt skum på toppen. Der er en duft at sveske og rosin, men det
bliver ikke tungt. Den er livlig og prikkende i munden, og vil være en god øl
en stille forårsaften. Det er også mørke frugter, der dominerer smagen.
Karakter
5
Fotografen
har rystet lidt på hånden, så det er lidt svært at se, men den ene flaske
mangler den lille ring om flaskehalsen, der ellers kendetegner øl fra
Westvleteren. Flemming Starcke-Jensen har ofte været omkring det tillukkede
kloster, for at hente øl. Man skal jo ringe på en speciel øl-telefon, og her
skal man væbne sig med tålmodighed. Den ene gang krævede det over 3000
opringninger at komme igennem, men det var også til den berømte Westvleteren 12
med gul kapsel. Da 8’eren kom til salg kunne
han nøjes med 300. Til gengæld ringede han igen et par dage senere, kun for at
få at vide, at der allerede var blevet bestilt 3 kasser på dette tlf.nummer,
hvorefter røret blev lagt på. Så var der ikke andet at gøre end at ringe op fra
en anden telefon, og så lykkedes det at få 6 kasser med hjem.
Westvleteren 8 ( 21 feb 09 ) er en mørkere øl på 8,0%.
Her er en tungere aroma af sveske, men øllet er stadig let og friskt. Smagen
virkede en smule kortvarig, men der er mere bitterhed i eftersmagen end hos Rochefort.
Det er jo smag og behag, men Rochefort vinder med et snævert forspring
Herefter
blev der serveret brød med øl i – lavet hos bageren i Hjørring. Øl-pølser med
Westmalle øl i og nogle lækre oste fra Frankrig og Schweiz. Især den ene ost – Fleur
D’Aunis – overraskede med en dejlig smag, for jeg er egentlig ikke så meget for
stærke oste. Men disse passede fortrinligt med øllene.
( fortsættes….. )
Ingen kommentarer:
Send en kommentar