Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

torsdag den 11. august 2011

Tid til en øl - Stavanger / Berentsens Brygghus


11. August 2011

Området omkring Stavanger er spækket med smukke landskaber, hvor fjeld og fjord møder hinanden. Flere steder kunne man tidligere kun komme til af vandvejen, men nu er der bygget store broer og gravet lange tunneller, for at forbinde disse steder med omverdenen. En 7 km lang tunnel er boret gennem bjerget til Frafjord, og der bor ikke særlig mange mennesker. Men der er mange turister, der slipper for en tur op over fjeldet. I bunden af Frafjord ligger Månafossen, der er Norges niende højeste. Der er et frit fald på 92 m. Den har intet medmånen at gøre. Navnet stammer fra gården Mån, der ligger oppe på fjeldet. Turen til udsigt udsigtpunktet er stejl og der er kæder og trapper på de sværeste steder, men den er ikke så lang som til Prekestolen. Det tager vel 15-20 min.

 
På en lille skærgårdsø i fjorden ligger ”Flor & Fjære”. For mange år siden slog en pensioneret gartner sig ned på øen og startede med at plante et læbælte med træer i flere rækker. Nu er det en nærmest tropisk have. Det er det nordligste sted i Europa, hvor man har palmetræer ( de bliver dog taget ind om vinteren ), og temperaturen på øen er 5 grader højere end i resten af Rogaland. Der er masser af vand i form af søen og vandløb.
Man køber en turpakke til øen. Sejltur fra Stavanger, rundvisning i haven og en lækker buffet i restauranten. Det var her man kunne nyde Lervik Pilsner, der var stedets eneste øl. Forholdene er næsten værre i Norge end i Danmark hvad angår øludvalget på restauranter. Vi plejer i det mindste også at have en classic.
 
Rogaland ( som området hedder ) har også fået deres egen øl – ”Rogaland Pils”. Det er Berentsens Brygghus i Egersund, der står for den. Indtil 2007 hed bryghuset Egersund Mineralvandfabrik AS, og det producerer æblemost, mineralvand, alkoholisk cider og øl. Bryghuset stammer fra 1895 og er grundlagt af kaptajn Wilhelm Berentsen. Man har altså valgt at hoppe med på ølvognen og laver flere mere specielle øl – ”Rav”, der er en amber ale og stouten ”Sorte Får”. Jeg har købt begge øl med hjem og der kommer en beskrivelse senere.
Men i første omgang gælder der ”Rogaland Pils” på 4,6%. Det er en lys gylden øl med spredste bobler og lidt groft skum. Vi slipper for den overdrevne brusen, der ellers har været kendetegnet for norske pilsnere. Der er en let aromatisk duft af lys frugt og øllet fremtræder let og friskt. Det er en venlig og behagelig øl med en antydning af citrus. Min svigersøn syntes den var lidt neutral, og det er måske rigtigt, men den har en god balance. Kan minde lidt om en bayersk helles.
Karakter 3+

Ingen kommentarer:

Send en kommentar