Tid til en øl - Thisted Bryghus

20. August 2011

I dag var der ølsmagning med Thisted Bryghus. Det var ølentusiasterne i Aalborg, der afholdt smagningen og godt 30 medlemmer var mødt op. Vi skulle smage 10 øl og høre fortællinger fra det gamle thybryggeri. Det blev grundlagt i 1902 og er nu et af de største bryggerier i landet, selvom deres markedsandel ikke er så stor. Det er Carlsberg og Royal Unibrew, der sidder på langt størstedelen. Thisted Bryghus er blevet kendt som et innovativt bryggeri, hvor man har søsat nogle nye tiltag indenfor ølbrygning. Det var især Peter Klemmensen, der var manden bag dette. Han startede som direktør og brygmester i 1981 og fortsatte indtil 2009. Han blev afløst af Henrik Sørensen, der sammen med Aage Svenningsen kom til Aalborg for at fortælle deres og øllenes historie.

 

Vi lagde ud med ”Økologisk Humle”, der har samme farve som æblemost, men en dejlig duft af humle. Den føles frisk og godt i munden og afslutter med en pæn bitterhed.

Thisted Bryghus var det første i landet til at brygge økologisk øl, og er nok stadig førende på det område. Vi fik historien om Christania, der var en af de første samarbejdspartnere omkring økologi. ”Christania Pilsner” er naturligvis økologisk ( og som der står : ”tilsat holdninger” ), og der er altid repræsentanter ved generalforsamlingen på bryghuset ( også kaldet : ”den 4. årstid” ).

Derefter fik vi historien om de nye etiketter. Aage Svenningsen fortalte, at han syntes det ofte var svært at få øje på Thisteds øl på hylderne i supermarkedet. Derfor har de lanceret en ny strategi med nye ens etiketter, så der bliver en meget større blikfang. De er nummereret 1-6, for det er nemmere for forbrugeren at huske et nummer frem for et navn. Det er jeg nu ikke enig i, men det er måske fordi, der for ølentusiaster betyder noget hvilken øltype man drikker. Andre har måske sværere ved at huske forskel på typerne. 1 og 2 er lyse øl til forretten – 3 og 4 er noget mørkere til hovedretten - 5 og 6 er de sorte øl til desserten.

 

Nr. 1 er ”Porse”, der også er et specielt tiltag fra Peter Klemmensens side. I gamle dage – inden humlen tog over – bryggede man ofte med porse i stedet, men det giver ikke samme bitterhed. Henrik Sørensen har prøvet og smagt en sådan øl, og det var ikke noget at råbe hurra for. Så der er humle i øllet, selvom der også er en masse porse. Bryggeriet har 3 forskellige porse øl – ”Porse Guld” – ”Porse Guld Ekstra” – ”Porse Bock”. Den nye etiket siger bare ”Porse”, men det er Porse Guld Ekstra, der er forlægget. Der er 7 gange så meget porse i som den almindelige ”Porse Guld” Det svarer til 100 kilo porseblade til hele produktionen, så der skal plukkes meget porse. Det foregår netop i disse dage, hvor alle medarbejderne holder fri for at plukke, og de får hjælp af en masse frivillige fra hele landet.

Det er en solgylden øl på 5,8% med en kraftig duft af porse. Der lægges ud med lidt sødme inden der kommer et strejf af syrlighed. Henrik Sørensen har prøvet at tage lidt af det syrlige, men det kan stadig anes. Afslutningen er domineret at porse, men en solid bitterhed fornemmes også ( IBU 25 ).

Øl Nr. 2 i serien er ”Triple”, hvilket ikke skal tages for pålydende. Her er tale om deres ”Triple Pilsner”, der er et samarbejde mellem 3 forskellige bryggere, 3 forskellige malte og 3 forskellige humletyper.

 

Henrik Sørensen mødes ofte med Peter Klemmensen over en kop øl på bryggeriet. Han brygger gerne Klemmensens gamle øl, men har alligevel sat sit eget præg på nogle af dem – justeret dem lidt. Især med Nr. 3 – ”Ale”. Så vidt jeg husker var det tidligere Cascadehumle, der blev brugt, men nu er det den new zealandske Nelson Sauvin og den amerikanske Amarillo. Det er stadig en APA med en bitterhed på 34 IBU, men den virker mere afrundet og helstøbt.

Smuk mørk farve og en sødlig, frugtig aroma. Den har en god fylde med et friskt anslag. Den new zealandske humle giver også en frugtagtig smag inden en afsluttende bitterhed.

 

Nr. 4 er en mørk ”Bock”. Den anden øl, der passer godt til maden. En bock er normalt en undergæret øl, men her er det halvt af hver – halvt overgæret, halvt undergæret. Det skulle fremhæve ester- og fenolproduktionen, men helst ikke for meget. Derudover er der sænket varme lavasten i bryggen ( mere herom senere ), hvilket giver en karamelagtig sødme til øllet. Der er brugt Styrian, Saaz og vist Northern Brewer ( ifølge Henrik Sørensens hukommelse ), og den er lagret i 5-6 uger. Den er på 8,0% for bockøl er stærkøl. Der er måske lidt mange forskellige tiltag, som jeg i hvert fald ikke kan smage resultatet af. Det er en udmærket øl, men jeg har smagt tyske bockøl af mindst samme kvalitet uden de store krumspring.

( fortsættes …… )