17. August 2011
I
dag er det min mors 87 års fødselsdag, men hun fejrede den i lørdags. Vores
gave var et par dage i sommerhus i Tversted sammen med os, og vi havde givet
svigermor det samme, så vi 4 drog af sted mod sommerlandet. Men der kan man
godt mærke at sommeren er forbi. Der er ikke mange turister tilbage i området.
Derfor tænkte jeg, at jeg passende kunne åbne en ”Efterårsbryg” fra Vendia
Bryghus. Den stod på hylden i den lokale Brugs.
Vendia
har – for at sige det mildt – en elendig hjemmeside, der ikke er opdateret på
ølfronten, så vi må tage til takke med etiketten. Her er den beskrevet som en
”lysgylden pilsnertype med maltet fylde og middel bitterhed”. Brygget med
bygmalt og hvedemalt for at fejre at høsten er i hus. Det er den vist også
flere steder. Den er på 5.4% og må vel betragtes som en slags ”oktoberfestbier”
fra det sydlige Bayern.
Den
eksploderede udover spisebordet, så en del af øllet gik tabt, men bruset tog
dog hurtigt af. Det er en flot, lidt uklar ravgylden øl med små lette bobler.
Skummet er hvidt, men forsvandt hurtigt. Det er en duft af sødme og karamel,
der præger aromaen. Den lægger ud med en rund og fyldig fremtoning, der bliver
lidt skarpere mod slutningen. I smagen finder man også karamel og en let
bitterhed til sidst.
Karakter
3+
Næste
dag åbnede jeg en ”BBQ” fra samme bryggeri. Den opførte sig på samme måde, men
her standsede skummet ikke. Det blev ved med at komme ovenud af flasken, selv
efter det meste øl var hældt op. Måske betyder det ikke noget, men jeg var
bange for den ikke var gæret færdig, så jeg turde ikke drikke den. Jeg har før
prøvet, at en øl gærer færdig i min mave, og det er ikke rart. Så det må vente
til en anden gang med en beskrivelse af den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar