9. December 2012
Snestorm
over Danmark. Her ligger sneen i hvert fald højt og vi har skovlet sne i
indkørslen flere gange, men det kan man næsten ikke se nu. Vi gider ikke mere
før i morgen. Sneen ligger meget højt på havebordet og vores nye lyskæde
blafrer noget i vinden.
Så
er det godt at sidde lunt inden døre. I dag har vi set en del TV og min kone
har fået bagt småkager til jul. Gudstjenesten blev aflyst og det blev vores
julekoncert i Ulsted Kirke desværre også. Vi har senere en i vores egen kirke.
Til
aften åbnede jeg en juleøl fra Brygværket, der jo er Christian Skovdal
Andersens samarbejde med One Pint. ”Bjældebryg” er brygget på Ørbæk Bryggeri og
er økologisk ligesom de andre øl fra bryggeriet.
Christian
Skovdal Andersen tegner selv sine etiketter og denne gang ser vi Rudolf, der
sidder og bæller juleøl med en gevaldig rød tud. men Julemanden skælder ud.
Måske var det den sidste øl på lager. Vi har også et lille, lettere omskrevet julecitat:
”Julen har bragt velsignet bryg”.
Det
er en porter på 6,0%. Den er som sagt økologisk ( undtagen humlen ), og der er
også økologisk kaffe tilsat.
”Bjældebryg”
er sort med beige skum, der eroderer ret hurtigt. Duften er mørk med ristet
malt, kaffe og lakridsrod. Den føles let i munden. Det er de ristede noter, der
dukker frem i smagen, samt lidt humlebitterhed.
Karakter
3+
Hej
SvarSletJeg er journalist på Samvirke - og vi har lavet en hel lille ølguide til juleøl. Måske har du lyst til at omtale den på din blog eller til at kommentere på vores side, hvis du har bud på gode julebryg.
Du kan finde den her:
http://samvirke.dk/forbrug/gallerier/find-rigtige-juleoel-julemaden.html
/Kristian