17. December 2012
I
går var vi i biografen for af se Hobbitten. Jeg har – siden jeg læste den og
Ringenes Herre i 74 – været stor fan af Tolkien. Jeg har læst bøgerne mange
gange, lavet musik til de fleste sange, og jeg har faktisk tegnet hele ”Hobitten”
som tegneserie. Det tog lang tid, for jeg tegnede kun når jeg havde lyst, og
der kunne godt gå flere måneder mellem siderne. Jeg blev færdig i 88. Jeg er også i gang med
Ringenes Herre, men da jeg nåede til Bri, kom de fantastiske film i biografen.
Det er nogle af de dygtigste tegnere og scenografer, der står bag disse film.
Deres fantasi er overvældende, og jeg er gået lidt i stå med min egen udgave,
for det kan jeg slet ikke leve op til.
På
samme måde er det med denne film. Det er en fantastisk film med masser af
detaljer for Tolkien nørder ( som mig selv ). Den er ikke så dyster som
Ringenes Herre, men det er det samme univers vi befinder os i. Der er flere
morsomme passager og der er digtet flere kampscener ind. Men de tilføjelser der
er lavet, passer utroligt godt ind i helheden. Jeg glæder mig allerede til
fortsættelsen.
Og
jeg tror jeg vil fortsætte min egen udgave af Ringenes Herre, for det er jo kun
for min egen fornøjelses skyld, jeg laver det og jeg har jo lavet grovskitser af
samtlige scener i bogen.
Vi
kom først hjem efter midnat. Det er en tre timers film, og den er slet ikke et
sekund for lang. Men derfor blev det ikke til en juleøl i går.
I
Hobbitten er der brug for nogle stærke typer, og det går igen i denne aftens øl
– ”Stærke Julius” fra Refsvindinge. Jeg har fået indkøbt fire juleøl fra
Refsvindinge, så nu bliver de da testet.
”Stærke
Julius” er en overgæret øl på 8.5%. Tilsat farin og glucosesirup, CO2 og
farvestof. Vi nærmer os vist lidt belgisk dubbel.
Det
er en mørkebrun øl med svagt beige skum. Den dufter af brød, alkohol og lidt
karamel i baggrunden. Den har en god mundfylde. Smagen en præget af sødme fra
karamel, sukker og alkohol. Den passede godt til en lille julekage jeg fik til
dessert.
Karakter
3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar