Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

fredag den 21. december 2012

Tid til en øl - Refsvindinge Vintersolhverv


21. December 2012

Verden er ikke gået under endnu. Vi har ikke oplevet ragnarok – selvom kulden, sneen, mørket og blæsten er taget til. Det er den mørkeste dag i året, hvor solen kun er fremme her i Nordjylland i lidt over 6 timer. Det går nu mod lysere tider – en ny begyndelse, som en talsmand for mayaerne også udtalte det. Jordens undergang har ikke noget med den gamle maya-kalender at gøre. Så det var jo heldigt nok.

Den dag, hvor lyset vender kaldes for vintersolhverv, og derfor er det jo ganske naturligt at finde en øl frem med netop dette navn – Refsvindinges ”Vintersolhverv”.

Det er en eksperimenterende mørk øl på 7,4%. Den sædvanlige uskik med ascorbinsyre og CO2 er stadig med i processen, men det forsvinder i anderledes interessante ingredienser – kanel, pomerans og koriander.

Det er en mørk, brun øl med svagt skum. Der er en dejlig duft af sveskekompot, og man aner lidt appelsin og krydderi. God mundfylde. Smagen indledes af mørke frugter og afsluttes med en spændende og tydelig note af kanel. Det er klart den mest interessante af Refsvindinges juleøl, og så koster den kun otte kroner. En god og anderledes øl.

Karakter 3+


Ingen kommentarer:

Send en kommentar