18. December 2012
I
dag var sidste dag på danseskolen, så vi holdt en lille afslutning med
italiensk pølsebord. Der var flere varianter, og det smagte dejligt. Jeg havde
taget en fransk øl med – fra Alsace, i den lille by Hochfelden.
Den
første optegnelse af bryggeri i byen daterer sig til 870, og man ved af
Brasserie Meteor blev grundlagt i 1640. Det er Frankrigs ældste bryggeri, der
stadig producerer øl og man laver stadig 100%
af øllet på stedet. Det var Jean Klein, der grundlagde bryggeriet, men i
1844 overtog familien Metzger det. De blev ved giftermål blandet med familien
Haag, der stadig ejer bryggeriet. I 1925 får bryggeriet navnet Meteor. Der er over 200 ansatte, men det er stadig et
familieejet bryggeri.
Alsace
har jo været skiftevis fransk og tysk, og det er den tyske øltradition, der har
domineret området. Meteor brygger da også mest undergæret øl, men er også
begyndt at eksperimentere me overgærede typer. Der hersker nogen uenighed om,
hvorvidt deres juleøl er en bock, en imperial pilsner eller en overgæret ale.
Etiketten
dækker hele flasken og forestiller et ægte julelandskab. Sneen ligger tyst over
den lille landsby, hvor kirketårnet rager op. Nordlyset farver himlen på
forunderlig vis. Det er ren idyl – her er venligt og hyggeligt.
Og
det passer også godt til denne øl, der er en behagelig og venlig oplevelse. Det
er nemt at drikke adskillige flasker.
”Biere
de Noël” er på 5,8%. Der er tale om en smuk, mørkgylden øl med bittesmå bobler
og et pænt hvidt skumlag. Den er klar – der er ikke tale om flaskegæring her.
Men aromaen minder mere om en overgæret end en undergæret øl. Her er frugtige
estere, der giver en mild og behagelig duft. Den er også venlig i munden. I det
hele tager er indtrykket balance. Det giver måske en lidt neutral oplevelse,
men alligevel er indtrykket yderst behageligt. Smagen er også frugtig med lidt
karamelsødme og lidt balancerende humle.
Karakter
4
Købt
hos Vinspecialisten, Aalborg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar