9. Marts 2014
Søndag
kunne skibet ikke lægge til kaj i Samana, der ligger i den nordlige del af Den
Dominicanske Republik. Så vi skulle sejle ind med redningsbådene, hvilket jo i
sig selv var spændende. Derefter begav vi os ud i regnskoven til nogle små
vandfald og damme, hvor man kunne bade. Da vi nåede til regnskoven, ventede
nogle store unge mænd på at hjælpe os – især kvinderne – gennem de endog meget
mudrede stier, men vi nåede helskindet frem. Det var en spændende tur, og vi
fik meget at vide om planter og frugter.
Fra
vandfaldet kunne de unge mænd slå saltomortaler ned i vandet. De vidste præcis,
hvor der var et hul, de kunne lande i. Ellers var der kun en meter dybt med en
del skarpe sten. Jeg nøjedes med et mindre spring, og landede heldigvis rigtigt.
Vi fik
at vide, at den lokale ret var fisk og ris med kokosmælk, så det måtte vi
prøve, da vi kom tilbage til byen. Det var ikke helt let, for tjeneren talte
kun spansk, og selvom vi pegede på den engelske tekst på menukortet, forstod
han ikke meget. Han forstod heller ikke ”Cola Light”. Til gengæld kom han med
en ”Presidente Light”, selvom jeg kun sagde ”Presidente”. Med hjælp fra
nabobordet lykkedes det endelig at få vores fisk. Velbekomme.
Den
smagte såmænd udmærket, men noget festmåltid blev det ikke. Sjovt at have
prøvet, dog.
”Presidente”
er den lokale øl fra Den Dominicanske Republik. Den brygges af Cerveceria
Nacional Dominicana, der blev stiftet i 1929 af en amerikaner – Charles H.
Wanzer. I 1935 sendte de ”Presidente” på gaden til ære for præsident Raphael Leonidas
Truillo. Det var en mørk øl, og den opnåede kun moderat succes, men i 1960 blev
den konverteret til en pilsner, hvilket gjorde den kendt i USA og hele
Vestindien. Den kan også fås i Spanien og Tyskland.
”Presidente
Light” stammer fra 2005 og har mindre alkohol. Den er på 4,3% og lommer i en
650 ml flaske.
Den er
meget lys med få, dovne bobler. Skummet sætter sig fint på glassets sider. Den
har en svag duft af byg og halm. Formålet er tydeligvis det samme, som de andre
latinamerikanske og sydlandske øl. Den skal være forfriskende og ren i
karakteren. Neutral smag med lidt bitterhed til slut.
Karakter
2+
Om
aftenen gik turen så tilbage mod New York, og vi nød som sædvanligt
underholdningen på skibet. Jeg bestilte en ”Blue Moon Belgian White”, mens vi
sad og lyttede til musikken.
Jeg
skrev for et par dage siden om bryggeriet. ”Belgian White” er deres flagskib,
og den er, som navnet mere end antyder, inspireret af en belgisk witbier. Den er
på 5,4% ,og har en orange fremtoning. Der sætter sig bobler overalt på glasset.
Jeg ved ikke om det skyldes, at øllet ofte blev serveret for koldt. Den er ufiltreret og har svagt hvidt skum.
Duften er temmelig neutral ( for kold ? ). Den er kraftig karboneret og bruser
for meget op i munden. Smagen er præget af appelsinskal og sæbe. Witbier er jo
traditionel set ofte tilsat koriander, der godt kan have en udpræget smag af
sæbe, især hvis den er frisk. Her træder den kraftigt igennem og det er der
sikkert nogle, der synes om, men ikke lige mig. Vi bruger af samme grund
sjældent frisk koriander i salater, selvom det er så moderne.
Karakter
3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar