8. april 2012
I
dag blæste vi nærmest væk, da vi var ude at handle. Vi skulle købe en ny
græsslåmaskine til min mor, og hun havde stort besvær med at komme frem, trods
sin rollator. Vinden var så kraftig, at vi flere gange måtte stoppe helt op.
Jeg hører lige nu i TV, at man fraråder gangbesværede at vove sig udendørs. Det
er nok klogt.
Med
stort besvær – og med hjælp af en venlig forbipasserende – fik jeg kassen
anbragt i bagagerummet og bundet en strik til bagklappen. Skulle nok have taget
en trailer med, men det er jeg ikke så vant til at bruge.
Så
forårsstemningen var lidt svær at få øje på, selvom solen skinnede. Men det er
forår, og derfor har jeg åbnet en ”Forårs Bryg” fra Nørrebro Bryghus. Sidste år
sendte Nørrebro en fremragende ”Vårtripel” på markedet, og jeg har ledt efter
den, men ikke fundet den i år. ( har dog ikke set i specialbutikker endnu ).
Måske erstatter denne bock den, men det ville være en skam, for det var en af
påskens bedste øl sidste år.
”Forårs
Bock” kommer i den nye, lidt specielle flaskestørrelse fra Nørrebro – 40 cl. Så
er der lidt mere af det gode øl, men ikke nok til at dele. Det kan jo også være
for at spare, hvis prisen er den samme som for 50 cl ( det har jeg ikke checket
).
Det
er en dunkel bock – flot rød/brun økologisk øl med lattefarvet skum og et væld
af bittesmå bobler. Der er en lækker maltet aroma med karamel og antydning af
frugt eller blomst. Den er frisk med en let karakter. I smagen fornemmer vi
karamel, mørk malt og forår fra lyse frugtnoter. Det bliver aldrig en tung
oplevelse. Der er ikke så megen bitterhed, men det skal der jo heller ikke være
i en bock.
Karakter
4
Ingen kommentarer:
Send en kommentar