Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

fredag den 22. april 2011

Tid til en øl - Ugelris Påske Ale


22. April 2011

Her til aften blev vores ene kat pludselig meget syg. Den ligger helt slap med et underligt udtryk i øjnene. Måske har den spist noget giftigt eller måske er det nyresvigt. Dyrlægen kunne ikke gøre så meget, men den fik noget antibiotika og en masse saltvandsindsprøjtninger, så nu må vi bare vente og se. Det er trist at se på.

Inden da havde vi været til Langfredagskoncert i Vejgård Kirke, hvor vores tidligere logerende opførte koraler og arier fra Bach’s passioner. Hun spiller violin. Det var en fin koncert og da vi kom hjem fik vi aftensmad med en ”Påske Ale” fra bryggeriet Ugelris i Skals ( jeg skrev tidligere på måneden om bryggeriet ).

Det er en smuk orange øl med svagt skum og en god bobleudvikling. Både etiket og kapsel er orange og matcher øllet fint. Duft af fersken og appelsin. Den har en rund og behagelig krop. Smagen er præger af sødme. Den er krydret og virker belgisk i fremtoning med smag af appelsin. Der afsluttes med en behersket bitterhed. Alkohol på 7,0%

Karakter 4

Nu vil jeg sætte mig ind og holde min kat lidt. Den ligger og klager sig.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar