5. April 2011
I
går var det en tjekkisk dunkel/schwarzbier, der stod på programmet og det er
det også i dag. Zubr bryggeriet ligger i Prerov i den østlige del af landet, og
det er et af landets volumenmæssig største bryggerier. 12% af deres produktion
går til eksport.
Etiketten
ligner noget fra kommunisttiden eller måske nærmere fra kejsertiden, og
bryggeriet stammer da også fra 1872. Der er både kongekrone og våbenskjold, og
også et par medaljer, der sikkert stammer fra nogle ølfestivaler i en svunden
tid.
Våbenskjoldet
har en – synes jeg – dejlig ironisk distance, hvor vi ser en rød tyr ( Zubr
betyder bøffel ), et par tårne og bogstaverne P og A , der slynger sig sammen.
Jeg ved ikke hvad de står for, men et gæt er at p’et står fro Prerov. Det ser
højtideligt ud på afstand, men er ganske sjovt tæt på.
”Zubr
Classic” ( Tmavè ) er en let øl på 3,8%. Den er brygget med glukose og sukker,
samt ascorbinsyre. Den minder på mange måder om gårsdagens øl fra Staropramen.
Det
er en sort øl med et groft cafe latte farvet skum. Den virker ikke så sødlig
som Staropramen, men der er en duft af karamel og mørk ristet malt. Den virker
prikkende i munden og fylder bedre end de 3,8% kunne signalere. Smagen er
bitter af ristet malt. Ascorbinsyren giver en lidt kunstig smag, der ender i en
sur afslutning, Middel bitterhed i eftersmagen.
Karakter
2+
Jeg
har ikke været heldig med disse 2 sorte, tjekkiske øl. Jeg plejer ellers at
sætte pris på mørkt, undergæret øl, men om det er tilsætningen af ascorbinsyre,
der ødelægger det, ved jeg ikke. Jeg har aldrig været nogen stor tilhænger af
denne ide, men har dog smagt øl, hvor det har fungeret godt. Lad os bare slå
fast at schwarzbier skal brygges efter
Das Reinheitsgebot.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar