17. April 2011
Palmesøndag
– med familiegudstjeneste i kirken, havearbejde ( av, min gamle krop ) og
ekstra dans, hvor vi kun er 2 par, der bliver undervist. Det har vi meget ud
af, men det er nu også lidt hårdt. Vi sluttede af med at danse 6 danse i træk –
de 6 vi måske skal danse til afdansningsballet.
I
går var der første gennemkravl ( der er endnu ikke tale om gennemspilning ) af
Robin Hood. Det var spændende at se hele forløbet, og det lover godt. Bagefter
var der hyggeaften med øl og sprut ( jeg holdt mig naturligvis til øl ). Jeg
havde fundet en ”Fuller’s London Pride” ( altid sikker ) og en ”Session
Pilsner” fra Svaneke Bryghus. ”Session beer” er jo den engelske betegnelse for
øl, der ikke er stærkere end man kan drikke et par stykker ”in session”( i en
gruppe dvs. på pubben ) uden at blive altfor pløret. Alkoholprocenten var 5.0%,
hvilket faktisk er noget højere end almindelig ale på pubben, der ofte ligger
omkring 4,0%. Men der er jo anderledes forhold her i Danmark. Den er ufiltreret
og har en lys, sløret fremtoning. Frisk aroma, hvor citrusnoter træder frem.
Der er brugt amerikansk Amarillo og tjekkist Saaz. Og disse citrusnoter mærkes
også meget i smagen, men den rene bitterhed er ikke ualmindelig høj. Frisk
sommerøl.
Karakter
3+
I
dag efter dans trængte jeg også til en tørstslukker, for det er faktisk god
motion at danse hele tiden i en time.
Der
har jo været brygget øl rundt omkring i flere tusinde år, men verdens ældste
bryggeri, der stadig brygges på, er det gamle ”Weihenstephan Kloster” i Bayern.
I 1040 kunne munkene der nyde det første krus øl fra kældermesteren, men om det
var en weissbier, melder historien ikke noget om.
Klosteret
ligger i Freising, men fungerer ikke mere som kloster. Derfor kan Welterburger
fra 1050 prale med at være det første klosterbryggeri.
Weihenstephan
klosteret er flere gange blevet ødelagt af brand og endda jordskælv. Pesten
lagde klosteret øde, så der har ikke været brygget samtlige dage siden 1040.
men hvad gør det. Bryggeriet er nu universitetsbryggeri for Universitetet i
München. Her forskes i alt, hvad der har med brygkunsten at gøre, og der er
mange bryggere i verden, der er uddannet der. Samtidig er klosteret også en
gærbank, hvor mange bryggerier opbevarer prøver af deres gær, hvis uheldet
skulle være ude.
De
laver en ægte bayersk Weissbier – ”Weihenstephaner Hefe”. ( Hefe betyder gærrester
og er grunden til det uklare udseende ).
Det
er en let sløret øl med kraftigt, blødt, hvidt skum, der flader lidt sammen på
midten. Kraftig krydret aroma med de karakteristiske noter af kryddernellike og
banan, og bobletyggegummi. ( som kuglen i en Snurretop-is ). Dejlig frisk – let
i munden. God smag, hvor de typiske hvedegærsnoter er tydelige, men ikke
overdrevne. Lys frugt i eftersmagen, hvor det mest er friskheden, der
dominerer.
Er
man ikke normalt til hvedeøl eller ved at udforske området, er det en øl, der
kommer efter de mere neutrale øl fra Erdinger.
Karakter
4
Hvis
man kan huske Frank Hvams figur i ”Langt fra Las Vegas” – Kenny Nickkelman, kan
man måske også huske, at hans favoritøl netop var ”Weihenstephaner Hefe”. Der
blev reklameret godt og grundigt for den i den serie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar